Annonce
Varde

Borgerforening jubler over planer om nyt sommerhusområde med over 100 grunde

Der kan være godt og vel 100 sommerhuse på vej i et område sydøst for Nymindegab. Arkivfoto: Morten Dueholm
Et flertal i plan og teknik vil udlægge et område på 20,1 hektar sydøst for Nymindegab til sommerhuse. Håber at Erhvervsministeriet siger ja.

Nymindegab: De senere år har Nymindegab som by hevet lidt efter vejret. Der er ellers nok af frisk luft ved porten til Vesterhavet, som gerne vil lukke flere ind i byen. En by der lige nu kæmper for at bevare sin købmand.

Men nu forsøger et flertal i plan og teknik at komme byen til undsætning. Udvalget ser gerne, at det skal være muligt at udstykke et nyt område til sommerhuse sydøst for Nymindegab og inden for kystnærhedszonen. Området er på 20,1 hektar og giver mulighed for cirka 112 sommerhuse.

- Jeg kan ikke forestille mig andet, end at det vil være guld værd for Nymindegab. Sammen med planerne om et militærhistorisk museum vil det virkelig rykke, siger Søren Rotbøl Jepsen, der er formand for Nymindegab Borgerforening.

Han havde dog gerne set, at sommerhusene kunne komme endnu tættere på Nymindegab. Han tænker på markerne mellem Vesterhavsvej og Vesterlund.

Annonce

Det sker nu

På næstkommende byrådsmøde skal medlemmerne behandle sagen om nye sommerhusgrunde ved Nymindegab. Derefter kommer tematillægget for udviklingsstrategi 2018-2021, som er et kommuneplantillæg, i høring i otte uger.

Det er et tillæg, som rent formentligt giver mulighed for at komme søge Erhvervsministeriet om del i puljen på 6.000 nye sommerhuse inden for kystnærhedszonen. Ansøgningsfristen er den 1. december 2019.

Stadion

Og så er der også lige Nymindegab Stadion, som ligger inden for det udpegede område til sommerhusene. Et stadion med boldbane, som er ejet af Idrætsklubben Vest, og hvor byen holder sin store sommerfest.

Men han tager ja-hatten på.

- Vi har ikke brug for en stor bane. Så stadion kunne måske bruges til rekreativt område for sommerhusene. Eventuelt med en legeplads, som alle kan bruge, siger Søren Rotbøl Jepsen.

Ikke siden 1994

Preben Friis-Hauge (V), formand for plan og teknik, oplyser, at udvalget har kigget på både Lønne og Nymindegab.

Det er på foranledning af Folketingets revision af planloven, der giver mulighed for udlægning af 6.000 nye sommerhusgrunde inden for kystnærhedszonen. Noget som ikke har været muligt siden 1994. Forudsætningen er dog, at kommunerne tilbagefører 5.000 ubebyggede sommerhusgrunde til natur.

Indtil nu er der kun brugt 2.187 af den samlede kvote, hvorfor der nu er en ny ansøgningsrunde fra Erhvervsministeriet. I den første runde fik Varde Kommune tilladelse til at udstykke et nyt sommerhusområde ved Henneby med 99 grunde.

Og denne gang er øje faldet på Nymindegab, hvilket ikke er uden grund.

- Vi synes, at Lønne har stået meget for skud. Hvis vi kommer i betragtning, så kommer der til at være et eksistensgrundlag for en købmand i Nymindegab, siger Preben Friis-Hauge.

Og det vil være til stor gavn for lokalsamfundet.

Men Niels Christiansen (K) finder, at udvalget skaber falske forventninger, hvorfor han stemte imod.

- Min pointe er, at jeg har svært ved at se, at vi kan opfylde kriterierne. Blandt andet skal det ligge tæt på eksisterende sommerhusområder. Der er et ridecenter og landbrug med mulighed for lugtgener, siger Niels Christiansen.

Det er området sydøst for Nymindegab og på begge sider af Vesterhavsvej, som et flertal i plan og teknik gerne ser udlagt til nyt sommerhusområde. Kort: Varde Kommune
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Esbjerg

Bramming samler ind til Knæk Cancer

Annonce