Annonce
Tønder

Nyrenoveret boligblok skal nu pilles ned: 30 lejligheder bliver i stedet til moderne rækkehuse

Nedrenoveringen af de 30 boliger på Nørremarksvej og det efterfølgende bygningsprojekt af de 10 nye rækkehuse kommer til at koste knap 79 millioner kroner. Foto: Mikkel Hausted Hansen.
Næste forår går Tønder Boligselskab i gang med at nedrive et lejlighedskompleks på Nørremarksvej i Tønder. 30 beboere skal nu genhuses permanent, og de kan på lige fod med andre skrive sig op til de nye rækkehuse, der står klar i slutningen af 2023.

TØNDER: Lejlighedskomplekset på Nørremarksvej nr. 50-58 har snart set sine sidste beboere. Tønder Boligselskab har i forbindelse med en helhedsplan i kommunen bestemt, at komplekset, der i daglig tale kaldes "Den Grå Blok", skal rives ned. Her er der 30 lejligheder, der egentlig er i god stand.

- De er fuldt beboelige og istandsat. Mange har også fået nye køkkener, og vi har kun tre ledige lige nu. Det er faktisk nogle dejlige lejligheder, men når man først har sagt A, så må man også sige B og gøre det, man oprindeligt har tænkt sig at gøre, siger Michael Herold, kundechef i administrationsselskabet Domea Servicecenter Syd, der arbejder for Tønder Boligselskab.

Nedrivningen påbegyndes i april 2022, og i slutningen af 2023 vil der i stedet stå 10 spritnye rækkehuse bygget på lejlighedernes kælderfundament.

Annonce

- Så vi slår to fluer med et smæk. Man får nogle fine nye boliger, og samtidig får vi også gjort kål på tomgangsledigheden i kommunen, siger Michael Herold.

Efterspørgsel på rækkehuse

Rækkehusene får nedgang til egen have, og der vil også være fuld tilgængelighed til boligerne, så handicappede og beboer med rollatorer nemt kan få adgang til deres hjem. Der er også stor efterspørgsel på rækkehuse i Tønder.

- Rækkehusene er populære her i byen. Det kan vi se på vores ventelister, hvor der er mere søgning end til vores boligblokke. Men vi får reduceret udbuddet af boliger, og det er en samlet gevinst.

Den Grå Blok

  • Beslutningen om at nedrive boligblokken er taget på baggrund af, at Tønder Kommune har et problem med tomme almene boliger. Ved den seneste opgørelse per 1. juni 2021 var lejeledigheden 2,67 procent på tværs af kommunen. Det samlede antal ledige boliger i kommunen må ikke overstige 2 procent, hvis der skal opføres nye.
  • Byggeprojektet kommer i alt til at koste 78.951.000 kroner. Dette inkluderer også opførelsen af de nye rækkehuse.
  • Rækkehusene bliver i et plan med 2-4 værelser fordelt over 72-97 kvadratmeter.
  • Den månedlige husleje kommer til at stige med omkring 400-500 kroner per lejemål. Huslejen på de nye rækkehuse kommer derfor til at ligge mellem 3869 og 5261 kroner om måneden.
  • Med nedrivningen går Tønder Boligselskab fra 298 til 278 boliger i afdeling 1352.

Denne nedrenovering betyder også, at beboerne nu skal genhuses permanent. Derfor kunne planerne om nedrenoveringen også kun gennemføres, fordi et flertal af beboerne i en skriftlig afstemning har stemt ja til projektet.

- Så de har selv været med til at beslutte det her. Beboerne skal dermed genhuses permanent, dog kan vi aldrig ramme helt præcis med kvadratmeterne, når vi prøver at finde noget tilsvarende til det, som de bor i lige nu. Vi kommer til at have en personlig dialog med hver enkelt beboer fra 1. september, siger Michael Herold.

Annonce

Mulighed for flere nye boliger

Tæt på lejlighedskomplekset på Nørremarksvej har Tønder Boligselskab yderligere to blokke på Bernadottevej. Ifølge Michael Herold er de i nogenlunde samme stand, men det er endnu ikke sikkert, at de også skal rives ned.

- Vi prøver at søge en helhedsplan for dem. Der er to muligheder. Den ene er, at vi skræller alt inventar ud af dem, og renoverer dem. Den anden er, at vi også nedrenoverer dem og bygger rækkehuse ovenpå, siger han.

Indtil dette bliver besluttet, kan man stadig leje boligerne på Nørremarksvej, der ellers står til at blive jævnet med jorden næste år. Her tilbyder Tønder Boligselskab, at kommende lejer kan nøjes med at betale halvt indskud, og alt efter hvor hurtigt man underskriver en kontrakt, vil man kunne få gratis husleje i starten af 2022 frem til nedrenoveringen finder sted i april.

- Dette tilbud har tre sagt ja til, så der har været god interesse. Det er folk, der midlertidigt har et behov for et sted at bo. For nogen er det barnets første fraflytning, hvor man forsøger at se, hvordan det kommer til at gå, siger Michael Herold.

Annonce
Aabenraa For abonnenter

John har været firmaets mand i 56 år - det fortsætter, selv om han er gået på pension

Danmark

Lørdagens coronatal: 749 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland

Voldsom stigning i brug af ufaglærte: Her plejes flest ældre af ansatte uden uddannelse i Syd- og Sønderjylland

Kolding For abonnenter

17-årige Seval står overfor et stort valg: Drømmer om det danske landshold, men har fået tilbud fra den tyrkiske landstræner

Vejen For abonnenter

Brian tabte 90 kilo: - Min kone siger, hun har fået en mand

Aabenraa

Politiet efterlyser: 68-årig dement kvinde er gået fra Rødekro

Sydjylland For abonnenter

Lille Heidi forsvandt i den blå luft - stedfaderen blev senere fængslet for børnemishandling

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Tønder

Politiet havde den store bødeblok fremme til biltræf på Rømø

EfB

Ny kvinde i lægestaben: EfB med nødberedskab på bænken

Danmark

Lørdagsbilister kan forvente trafikklumper og kødannelse

Sønderborg For abonnenter

Arthur lod håret gro efter at have haft kræft tæt på livet: Nu lader han de lange lokker falde

Kultur For abonnenter

Ny sommerserie med borgmesterkandidaterne om alt det, der ikke handler om politik: Villy Søvndals bedste oplevelse i en bil var, da ambulanceredderne sagde "nu er det veloverstået"

Kultur

Ventelisten til populær sauna vokser og vokser: - Jeg vil hellere end gerne åbne op

Annonce