Annonce
Varde

Nyrenoveret og udvidet skolevej ramt af et voldsomt jordskred

Der er lavet en nødtørftig reparation ved skrænten. Foto: Henrik Reintoft
Først en gang efter sommerferien forventer Varde Kommune, at jordskredet på Sønderskovvej mellem Skamstrup og Øse Efterskole er udbedret.
Annonce

Øse: Det sku' vær' så godt og så' det faktisk skidt.

Sådan lyder teksten i ”Sangen om Larsen”. Mens han ikke kunne finde sin rette plads, så kan Sønderskovvej det heller ikke. Især stækningen mellem Nordenskov og Øse har i årtier været et hedt debatemne grundet de mange bløde trafikanter kontra den tunge trafik i form af landbrugskøretøjer.

En skolevej til både Nordenskov Skole og Øse Efterskole. En strækning som i fjor blev udvidet med brede cykelbaner i hver side. Men allerede nu er det skidt igen, da skrænten ned mod søen mellem Skamstrup og Øse Efterskole er faldet sammen, hvorfor den ene vejbane er spærret.

- Vi har ikke en forklaring på, hvad der er sket. Vi er nødt til at gøre et eller andet, siger Preben Friis-Hauge (V), formand for plan og teknik.

Men ifølge både arkivleder Aage Meldgaard for Øse Sognearkiv og historiker Morten Bergsøe fra Nordenskov, så var der tidligere en lille bane under vejen, hvorpå man kørte ler til Sønderskov Teglværk.

Efter årtiers lokalt ønske blev Sønderskovvej endelig udvidet i fjor med plads til både biler og cyklister. Foto: Henrik Reintoft
Annonce

Glider mod hinanden

Udvalget har derfor bevilliget penge til en reparation med penge fra asfaltkontoen. Men da arbejdet først skal udbydes, så bliver skrænten først udbedret en gang efter sommerferien ifølge driftschef Bjarne Fly fra Varde Kommune.

Han fortæller, at det ret så massive jordskred formentlig skyldes forskellige typer jordlag ned mod søen.

- De glider mod hinanden. Og så skete det bare, siger Bjarne Fly.

Allerede i december i fjor var der tegn på det første jordskred, mens det største jordskred skete i marts i år. Reparationen vil ske ved at fylde skrænten langs Sønderskov ud. Der anlægges ikke en spunsvæg.

Søen for foden af skrænten er formentlig skabt ved at grave ler til det daværende Sønderskov Teglværk, som i dag huser Skamstrup. Foto: Henrik Reintoft
Da Varde Kommune først skal lave et forprojekt til udbuddet, så bliver skrænten først lavet efter sommerferien. Foto: Henrik Reintoft
Lige nu er den ene vejbane og cykelbane spærret af. Da vejen er meget bred, så er der ikke de større problemer. Foto: Henrik Reintoft
Søen for foden af skrænten er formentlig skabt ved at grave ler til det daværende Sønderskov Teglværk, som i dag huser Skamstrup. Foto: Henrik Reintoft
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Fællessang i Over Jerstal Bypark

Annonce