Annonce
Sydjylland

Nysgerrige ulveturister krænker privat ejendomsret i jagten på ulven

Både Landbrug og Fødevarer og Dansk Skovforening har modtaget mange mails fra frustrerede medlemmer, fordi nysgerrige ulve-entusiater trænger ind private ejendom i jagten på et glimt af ulven. Foto: Claus Thorsted/Scanpix

Når der bliver spottet en ulv i det ganske land, strømmer nysgerrige ulve-entusiaster til. Ifølge flere foreninger og organisationer er det til stor gene for landmænd og skovejere, for langt fra alle ulveturister overholder de gængse færdselsregler i naturen.

Ulveturister: Om jagten på ulven bliver så gribende og intens, at folk glemmer tid og sted, eller om folk ganske enkelt ikke kender reglerne er uvist. Ikke desto mindre bryder mange nysgerrige ulve-entusiaster naturens færdselsregler og krænker privat ejendomsret i jagten på et glimt af ulven, lyder det fra flere foreninger og organisationer. Det sker, når de som en slags ulveturister drager til de områder, hvor medier eller forskere beretter, at der er observeret ulve.

Både Peter Busck, bestyrelsesmedlem i Dansk Skovforening, og Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug og Fødevarer, der begge er medlem af Vildtforvaltningsrådets ulvegruppe, har modtaget flere mails fra borgere, der beklager sig over problemet.

I en mail til Lars Hvidtfeldt, som JydskeVestkysten har set, skriver Annette og Peter Kofoed, der er fåreavlere i den såkaldte ulvezone i Vestjylland, blandt andet:

- Folk vader ind på vores marker uden tilladelse, kører stærkt forbi vores hus, så man må springe for livet. Vi er gentagne gange uopfordret blevet kontaktet af vildt fremmede mennesker, der vil købe vores hus, fordi de synes, det er åh så spændende at have ulven i baghaven. Vi har desuden observeret, at der bliver kørt med store kørertøjer i høj fart om aftenen, samtidig med at der bruges skarpe projektører til at lyse ind over hedeområdet i forsøget på at se en ulv.

Til JydskeVestkysten fortæller Annette Kofoed, at problemet er størst om vinteren, hvor ulven bevæger sig tættere på parrets fårefolde i jagten på føde, og hvor den dermed er lettere at opspore for nysgerrige.

Annonce

Mange respekterer ikke, at man kun må gå på veje og stier i privat skov, og at det kun må foregå mellem solopgang og solnedgang.

Peter Busck, bestyrelsesmedlem i Skovforeningen

Reagerer aggressivt

I en anden mail sætter en borger spørgsmålstegn ved, om alle vildtkameraer, der er sat op i ulveområdet, nu også er lovlige.

- Jeg har nu oplevet at der hænger kameraer i områder hvor der ikke skiltes med det (...) På min sidste tur fandt jeg fem vildtkameraer, nogle af dem var der kontaktoplysninger på, andre var der ikke, lyder det i mailen.

Ifølge Lars Hvidtfeldt handler problemet ikke kun om ulveturisternes adfærd, men også om deres generelle indstilling og reaktion, når skov- og markejere forsøger at påtale diverse regelbrud.

- De (ulveturisterne, red.) bliver sure og aggressive, og mener de har ret til at færdes overalt, fordi det er deres ret at opleve ulven, siger han og sammenligner ulveturisternes adfærd med decideret chikane, som både forstyrrer privatlivets fred og risikerer at gøre skade på afgrøder og ejendom.

- Mange respekterer ikke, at man kun må gå på veje og stier i privat skov, og at det kun må foregå mellem solopgang og solnedgang. Nogle mennesker går i ulverus i deres iver efter at komme ud og observere og undersøge ekskrementer, og tænker ikke over, hvor de kører eller går, siger Peter Busck.

Fokus på lovlige data

For nyligt fortalte JydskeVestkysten, at Aarhus Universitet og Naturhistorisk Museum i Aarhus bruger frivillige borgere som led i ulveforskningen. Det er rigtig godt, mener både Peter Busck og Lars Hvidtfeld, men der er i den sammenhæng alt for lidt fokus på, hvordan man færdes i naturen på hensigtsmæssig vis, lyder det.

På Naturhistorisk Museum i Aarhus kan forsknings- og samlingschef Kent Olsen ikke genkende billedet.

- Jeg kan ikke stå til regnskab for alle borgere, men vi gør alt, hvad vi kan, for at henstille til, at alle registreringer foregår i henhold til gældende lovgivning, siger han og fortæller, at alle faste frivillige underskriver en kontrakt, hvori de lover at overholde naturens færdselsregler.

- Vi ringer også og tjekker op på, at alle data er indsamlet på lovlig vis, når en tilfældig borger henvender sig og mener at have set en ulv, siger Kent Olsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Et ja er et ja og binder alle partier i et forlig

Seks partier står bag. Seks partier fra Dansk Folkeparti til SF gik sammen og fik forhandlet et budget hjem – fint og uden de store problemer i øvrigt. For modsat naboerne i Haderslev og større kommuner som Kolding og Esbjerg er der styr på økonomien i Aabenraa. Ikke store og uhyggelige besparelser på børn, unge og ældre her. Tværtimod blev der råd til blandt andet at give skolerne lidt ekstra. Det var dog også helt nødvendigt. Penge til de ældre var der ikke, og det har fået kommunens seniorråd til i et høringssvar til budgettet at komme med dette krav til politikerne: Send flere penge, tak. ET NATURLIGT KRAV, for det er jo nærmest det, rådet er dannet for. At skabe så gode betingelser for kommunens ældre som muligt. Herunder at forlange flere penge i forbindelse med budgetforhandlinger. Kravene bliver ikke efterkommet, selv om byrådets populist par excellence, viceborgmester Ejler Schütt, selvfølgelig ikke kunne dy sig. Jamen, det må vi da se på, lød det sammenfattende fra DF’eren til jv.dk og JydskeVestkysten i begyndelsen af ugen, da vi skrev om Seniorrådets ønsker, og han understregede sin pointe ved at foreslå et møde i forligsgruppen inden for et par uger. Hvorfor sige nej til politisk sympati fra nogle vælgere, når muligheden nu bød sig? Nej vel, dertil er Ejler Schütts politiske næse alt for veludviklet. TIL GENGÆLD VAR der ikke megen respekt eller sympati at hente hos borgmester Thomas Andresen (V). – Undskyld mig, men hvor skal pengene komme fra, lød det nærmest arrigt fra borgmesteren, der bestemt ikke ser nogen anledning til at indkalde forligspartierne igen. Socialdemokratiets nye gruppeformand og nyudnævnte borgmesterkandidat, Erik Uldall Hansen, lod sig ikke friste. Også han står bag det forlig, partiet har givet og taget i. Selvfølgelig gør han det. – Vi har valgt, at børnene og folkeskolerne skulle have, sagde Uldall Hansen som begrundelse. Godt for det. Et ja er et ja, og et forlig er et forlig. Det ville tendere det useriøse at genåbne budgettet, blot et par uger efter det blev underskrevet, fordi man lige kom i tanke om, at der var nogle vælgergrupper, der ikke havde fået. Som om de var glemt. SÅDAN KAN DET POLITISKE arbejde ikke foregå. Nok er den økonomiske situation i Aabenraa fin, nok er der råd til lidt ekstra i 2020, men Aabenraa var for omkring et årti tilbage igennem store og voldsomme besparelser, og en gentagelse af dengang ønsker ingen i byrådet. Slet ikke ved at ødsle i gode tider. Derfor får Seniorrådet et klart nej til sine ønsker om flere penge. Og Schütt må naturligvis stå bag det forlig, han på sit partis vegne har indgået med Venstre, Socialdemokratiet, Slesvigsk Parti, De Konservative og SF. Eller vælge at træde helt ud. Borgmesteren behøver ikke DF’s stemmer i byrådssalen. Men så langt går Ejler Schütt selvfølgelig ikke, og det var heller ikke tanken bag hans udmeldinger. Han fiskede såmænd bare efter lidt sympati. GOD WEEKEND

Annonce