x
Annonce
Tønder

Nyslået hotelejer på forpagter-jagt: Det er vigtigt at finde den rigtige

Jagter en strike: Filsø Hotel er Allan Thomsens første. Han er til daglig investor og driver en portefølje af lejligheder i Fredericia- og Vejle-området. Foto: Niklas Majgaard
Allan Thomsen overtog i begyndelsen af februar det tidligere Bowler Inn, og er nu på udkig efter en forpagter, som kunne tænke sig at være med til at udvikle bowler-hotellet.

TØNDER: Bowler Inn på Ribe Landevej i Tønder, har netop skiftet navn til Filsø Hotel, men det er planen, at hotellet fremover skal have en forpagter. Men indtil videre er der åbent igen, og man kan via Filsø Hotels hjemmeside atter bestille et spil bowling.

Men det genstartede bowling-hotel er i første omgang startet op på lavt blus. Planen fra den nye ejer, Allan Thomsen, er, at finde en forpagter, som vil drive stedet. Flere interesserede har meldt sig på banen, men en aftale er endnu ikke kommet i stand - og derfor er investoren fra Børkop fortsat på udkig efter en eller flere interesserede, som gerne vil drive stedet.

- Der har været et par interesserede igennem, men det er ikke lykkedes at komme til enighed - og derfor søger jeg videre. Jeg bor jo en halvanden time herfra, så der er meget kørsel og meget nyt at tage stilling til. Jeg har ikke branchekendskabet, så jeg må sige, at det har været lidt en mundfuld at blive hotelejer, forklarer han.

Allan Thomsen råder i forvejen over en håndfuld ejendomme i Fredericia- og Vejle-området. Han kommer fra entreprenørbranchen som både afdelingsleder og projektleder med speciale i teknisk isolering, og derfor er rollen som investor også relativt ny.

- Det er noget anderledes at være hotelejer end at drive ejendommene. Ved ejendomme står folk jo i kø for at komme ind, men det er lidt noget andet med et hotel. Det gør også, at det er vigtigt at finde en god forpagter, for det skal være én, du ved kan løfte opgaven.

Annonce
Allan Thomsen overtog i begyndelsen af februar Bowler Inn, som nu hedder Filsø Hotel. Den nye ejer ser især perspektiver i at skrue op for satsningen på hoteldelen, og kan i det hele taget tilbyde en ny forpagter en køreklar løsning. Han overtog nemlig stedet med alt inventar på plads. Foto: Niklas Majgaard

Særlig kombination

Han peger til gengæld på, at kombinationen af bowling, restaurant, hotel og spillehal er særlig - og at det er en faktor, som en fremtidig forpagter vil kunne gøre god brug af.

- Jeg er sikker på, at stedet her har en god kombination, for man vil ikke stå med kun én indtægtskilde. Er du presset på det ene, så er der muligheder for at skrue op for noget andet - og der er også en lejebolig med, så reelt er der fire indtægtskilder i hotellet. Jeg ser især et potentiale i at skrue op for hoteldriften, forklarer han og fortsætter:

- Hoteldriften er domineret af de store amerikanske søgemaskiner Booking.com, Expedia og Hotels.com, som virkelig skaffer kunder ind, men jeg har også fået linet Filsø Hotel op i forhold til nogle danske dealsites, hvilket er nyt for hotellet her. Der har været en belægning på cirka 50 procent på værelserne, og der ser jeg bestemt potentiale til mere.

Men indtil videre søger Allan Thomsen og Filsø Hotel videre efter en forpagter. Planen er, at der er landet en aftale senest indenfor de kommende par måneder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Statsministeren er på farlig kurs

Formentlig synes de fleste, at Mette Frederiksen og hendes regering har ydet en imponerende indsats under coronakrisen. Men nu kan statsministeren være på vej ad en farlig sti, der godt kan få den hidtidige enighed til at slå revner. Det har vi bestemt ikke behov for lige nu. Muligvis gjorde Mette Frederiksen ret i stort set at trække genåbningen af Danmark tilbage på det seneste pressemøde mandag. Problemet er blot, at vi stort set ikke kender baggrunden for beslutningen. Det samme gælder alle på Christiansborg uden for regeringens snævre kreds. Oppositionen har efter eget udsagn ikke været inddraget i de seneste afgørelser, men er blot på forhånd blevet orienteret om regeringens beslutning. Det samme gælder åbenbart også for regeringens egne støttepartier. Flere repræsentanter for oppositionen bebrejder Mette Frederiksen for denne fremgangsmåde. Dansk Folkepartis leder, Kristian Thulsen Dahl kalder ligefrem Mette Frederiksen for egenrådig. Desværre er den kritik berettiget. De politiske kolleger og alle vi danskere har ganske mange gange set sundhedsminister Magnus Heunicke præsentere sine plancher med de efterhånden berømte røde og grønne kurver. Men det er så i vidt omfang også de eneste modeller, der er blevet lagt frem. Regeringen har givetvis også i forbindelse med de seneste tiltag konsulteret sundhedsfaglige eksperter, inden planerne er blevet lagt. Men hvad har fagfolkene sagt, hvad bliver konsekvenserne, og hvilke alternativer findes der? De spørgsmål har vi aldrig fået besvaret. Forståeligt nok er frustrationen i Folketinget betydelig. Det kan meget vel slå over i modvilje, hvilket ville være en både politisk og samfundsmæssigt meget alvorlig situation. Den nuværende krise er for stor til politisk strid, og tydelige tegn på manglende fodslag i parlamentet vil skabe usikkerhed, ja måske ligefrem frygt blandt borgerne. Men rette vil de nemlig på grund af manglende information kunne spørge sig selv, om regeringens kurs er den rette.

Tønder

Flere usikkerheder efter aflysning af Tønder Festival: Hvad skal der ske med de billetter, som er solgt?

Annonce