Annonce
Læserbrev

Nytårsforsæt for Gørding

Læserbrev: Sidste nyt er, at naboerne i lokalområdet samt Gørding Lokalråd har indsendt en klage omkring den snævre byrådsafgørelse på (16 -V,O,E,C,) mod (15-A,F,Ø,B,) i forhold til godkendelse ad svinefarmen på Annesmindevej 1.

Klagen er meget omfattende og drejer sig om en række miljømæssige forhold, som påklages efter godkendelsen af byrådsflertallet.

Følgende er blandt andet indeholdt i klagen:

  • Der peges på, at landbrugets nærhed til bymiljøet ikke er respekteret i henhold til lov om husdyrbrug.
  • Ligeså at produktionens stærkt øgede kvælstofbelastning af luft, vand og undergrund i høj grad har påvirket omgivelserne negativt.
  • I klagen rejses der også tvivl om rigtigheden af grundlæggende beregninger i sagsfremstillingen.
  • Der peges på, at det vigtigste klagepunkt drejer sig om manglende/ophørt anvendelse af BAT (bedst tilgængelige teknik) i produktionen.

Disse punkter redegøres der detaljeret for i klagen.

I SF indsendte vi i november en række spørgsmål til miljøminister Lea Wermelin (S), og svarene er kommet.

  • Ministeren svarer blandt andet at der i dag er krav om godkendelse, det vil sige husdyrbrug med en samlet ammoniakemission på mere ens 3500 kilo, er underlagt obligatorisk VVM pligt. I Gørding udleder svinefarmen over det dobbelte.
  • Ministeren svarer også, at den sundhedsundersøgelse, hun har sat i gang omkring eventuel sundhedsrisiko ved at bo tæt ved en svinefabrik (inspireret af forskningsrapport fra Holland), er på trapperne. Hun har lovet at informere os, når den foreligger.
  • På spørgsmålet om, hvorfor en kommune ikke, ud fra lokale forhold, kan afslå eller sætte begrænsninger for de store landbrugsfabrikker, der dukker op mange steder, svarer ministeren, at de nuværende krav sikrer, at der stilles samme miljøkrav i hele landet. Ministeren tilføjer dog, at hun er åben overfor at se på reglerne igen, hvis der kommer ny viden på området.

I SF håber vi på, at den store lokale indsats mod miljøgenerne i Gørding og ministerens fokus på problemstillingen bærer frugt både lokalt og på landsplan, så der i det mindste genetableres et luftrenseanlæg i Gørding, der virker, så byen kan ånde frit uden de omfattende gener, der er beskrevet i klagen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Der bliver brug for hjælpepakker sommeren over

Meget tyder på, at vi nu er vidne til det største og mest voldsomme tilbageslag, der nogensinde er registreret i USA. Det skrev Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, i en økonomisk kommentar, organisationen med hovedsæde i den gamle Børsen-bygning i København sendte ud torsdag eftermiddag. Lige ovre på den anden side af gaden ligger Finansministeriet, hvor det torsdag formiddag på et pressemøde blev slået fast, at andet kvartal i år ser ud til at blive det sorteste kapitel i dansk økonomis historie. Til sammen tegner det et dystert billede, der gør det nødvendigt, at vi i et helt usædvanlig grad står sammen om at redde, hvad reddes kan i dansk erhvervsliv. De meget omfattende hjælpepakker rækker formentlig ikke. Derfor er det fornuftigt, at den socialdemokratiske regering torsdag indledte politiske forhandlinger om et såkaldt serviceeftersyn af hjælpepakkerne. Finansminister Nicolai Wammen sagde efter pressemødet, at han kunne forestille sig en forlængelse af hjælpepakkerne til 9. juli. Men det er ikke usandsynligt, at det ikke engang er lang tid nok, hvis ikke for mange ellers sunde virksomheder dør af pengemangel. Det er desværre realistisk, at hjælpepakkerne helt eller delvist skal vare sommeren over for at få den ønskede effekt. Blandt de mange årsager er den hurtigt voksende krise i USA og den meget langsomme genåbning af Danmark. USA er vores største eksportmarked, som op imod 900.000 danske job er direkte eller indirekte afhængige af, så den amerikanske nedtur kan ramme danske virksomheder meget hårdt. Dertil kommer, at regeringen valgte den dyreste løsning, da første fase af genåbningen blev meddelt i mandags. Eksperter præsenterede regeringen for tre mulige modeller for en genåbning. Den valgte model vil ifølge tænketanken Kraka koste et månedligt tab på 14 milliarder kroner, mens mellemløsningen ville have været fem milliarder kroner billigere uden, at den nødvendigvis havde kostet flere menneskeliv.

Annonce