Annonce
Kultur

Nytårskoncert aflyses: Men sangere til sommerkoncert er klar

Anders Kampmann går atter på scenen i Tinglev, når der inviteres til sommerkoncerten De skønneste toner den 8. august. Arkivfoto: Claus Thorsted
Annonce

Aabenraa: 24. januar skulle Opera på Grænsen have budt på nytårskoncert på Folkehjem med sopran Iben Silberg, tenor Per Jellum og pianist Julia Tabakowa.

Det spænder coronaen og de nuværende begrænsninger nu ben for.

- Måske kan vi være heldige at få den ændret til en koncert hen mod foråret, men det tør vi ikke sætte dato på her og nu, skriver bestyrelsen for Opera på Grænsen i en pressemeddelelse.

Lidt er der dog at glæde sig over for foreningen. Lige inden jul fik man nemlig underskrevet en ny aftale med Aabenraa Kommune om samarbejde for de kommende tre år. Aftalen på 76.000 kroner årligt er indgået primært med henblik på at kunne stille med sangerne til sommerkoncerten "De skønneste toner", som afvikles i Tinglev sammen med TinglevForum og Sønderjyllands Symfoniorkester.

- Vi forventer, at der er så meget styr på corona-situationen, at vi kan medvirke i “De skønneste toner” igen i år, lyder det fra Opera på Grænsen, der allerede har lavet aftaler med de udvalgte solister. Det bliver til et gensyn med ægteparret Frederikke og Anders Kampmann, men der er også to nye sangere med. Nemlig mezzosopran Francine Vis og baryton Teit Kanstrup.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Varde

20-årig trafikdræbt mand er identificeret: Han stødte frontalt ind i en lastbil i sin VW Up

Annonce