Annonce
Varde

Nytårskur - stedet hvor erhvervslivet får hilst på hinanden

Finn Christensen, indtil april 2019 formand for ProVarde, glædede sig til sin første nytårskur, hvor han kunne slappe af og kigge på, uden selv at skulle gøre noget. Finn Christensen er i dag direktør i familien Slaikjærs feriehusbureau ”Feriekompagniet” i Blåvand, og han er i dag også medejer, efter at han i efteråret købte 10 procent af virksomheden.- Det går fantastisk. Jeg skal passe på, hvad jeg siger, men Blåvand sælger sig selv. Problemet er at skaffe huse nok. Vi er ved at være udsolgt helt hen til uge 31, sagde han.Finn Christensen trak sig som formand for ProVarde efter seks år. Nu er han i bestyrelsen i den nye Destination Vesterhavet.Foto: André Thorup
Igen i år var der rekorddeltagelse ved ProVardes nytårskur, hvor rigtig mange er gengangere.

Brødtekst

Annonce
Søren Christensen, vognmandsforretningen PT Reg 66 i Ølgod, kom til nytårskur i god stemning, for det går godt i vognmandsbranchen.- Efter at der kom overenskomster og ordnede forhold i 2019 er der blevet lige forhold, sagde han og fortsatte: - Det er rigtig positivt, at nu ved vi, at der er kontrol med de biler, der er på vejene. PT Reg 66 har 40 biler, hvoraf de 37 er små lastbiler, der må køres på almindeligt kørekort. Virksomheden kører for GLS, og af de 50 medarbejdere er halvdelen af forskellige nationaliteter. Foto: André Thorup
Lonni Thygesen leverer mad ud af huset fra sin virksomhed Strandvejen 82 i Henne Stationsby. Tidligere drev hun restaurant Marbækgård i Esbjerg, men for fem år siden flyttede hun til Henne Stationsby.- Det går fint, folk gider heldigvis ikke selv lave mad til deres fester, sagde hun.I dag har hun ansat en medarbejder, og når der er travlt, hjælper begge hendes forældre:- Man har jo forældreservice. Det bliver man aldrig for gammel til, sagde hun.Foto: André Thorup
Ove Lihn, OL Revision, er 72 år og stadig fuldt erhvervsaktiv i sit revisionsselskab, næsten på fuld tid.OL Revision har 18 medarbejdere og afdelinger i Varde, Ribe og Rødding, men det hele begyndte i Varde, hvor Ove Lihn også selv boede, indtil han flyttede til Esbjerg for ti år siden.Han deltager altid i ProVardes nytårskur, for netop de små og mellemstore virksomheder, som udgør hovedparten af ProVardes medlemmer, er kernegruppen for OL Revision.- Jeg er på nedtrapning. Jeg har fået en kompagnon, som efter planen skal overtage i løbet af nogle år, sagde han.Foto: André Thorup
Berit og Christian Gram, indehaverne af Sdr. Malle Maskinstation i Horne, har lige udvidet virksomheden med en grusgrav i Lyne.- Det var ikke lige planen, men så ringede Villy, og ville sælge, sagde Christian Gram. Sdr. Malle Maskinstation arbejder som maskinstation for landmændene og er entreprenørvirksomhed. Virksomheden har 21 medarbejdere. - Jeg vurderer, at 2019 blev lidt bedre end 18. Vi var tørkeramt i 18, sagde Christian Gram.Foto: André Thorup
Jari Christensen, Nymindegab Familiecamping, er tilfreds med sæson 2019.- Det er gået godt, når man tager vejret i betragtning, og det er jo egentlig fantastisk. Vi når cirka samme resultat i 2019 som i 2018, hvor der var fantastisk vejr. Og kunderne har været glade, så selvom det har regnet, så har det ikke været for dårligt vejr.Faktisk er eneste problem, at der ikke er mulighed for at udvide, fordi det er Naturstyrelsen, der ejer de omkringliggende områder.- Nu glæder vi os til, der kommer en ny cykelsti til Sdr. Bork, bag om hjemmeværnslejren, det betyder liv, sagde han.Foto: André Thorup
Nicolai Køhler, Varde Service, er midt i en voldsom vækst. Nicolai Køhler drev indtil for tre måneder siden Varde TV og IT-service, men nu har han fået en kompagnon, som er elektriker. Virksomheden kan nu yde rådgivning indenfor blandt andet energioptimering, og det har givet betydeligt mere at lave end tidligere.- Vi har begge fuldtidsarbejde ved siden af, sagde Nicolai Køhler.Han arbejder på sine forældres tankstation i Padborg. Kompagnonen er FDF-leder ligesom Nicolai, og i begyndelsen hjalp han med at udleje musikanlæg til private fester for Varde TV og IT-service, når Nicolai var på arbejde i Padborg.Foto: André Thorup
Brian Lyst, LO-formand for Varde, Billund, Vejen, Esbjerg og Fanø, var medarbejdernes repræsentant ved ProVarde. Meget sjovt i øvrigt, for Brian Lyst begyndte selv sin faglige vej, da han arbejdede på Flensted, modtager af årets erhvervspris.- Jeg begyndte på Flensted i 1994. I begyndelsen var jeg den eneste medarbejder på snitgrønt, der lige var begyndt der. Så blev han tillidsmand og fællestillidsmand, og en uge før sit 10-års jubilæum på Flensted gik han fuldtids over i fagligt arbejde. - Vi er medlem af ProVarde og vi er med i meget politisk arbejde, for det fungerer jo ikke uden medarbejderne. Nu hørte vi jo også lige Flensted takke medarbejderne for, at virksomheden fik erhvervsprisen i år, sagde han.Foto: André Thorup
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Grebet i luften: Dum, dummere. . .

På nettet faldt jeg forleden over overskriften ”Dumhed er godt for karrieren”. Det viser, at formålsløs surfen rundt ikke er af det onde endsige spild af tid og ikke nødvendigvis fører ud i blindgyder som katte-videoer eller hjemmesider, der lover hviderussisk kæreste, hvis man taster sine bankoplysninger ind. For sådan en overskrift må pirre enhver. Både dem, der vil tænke: Jamen, det forklarer da en del. Hvorefter de i tankerne gennemgår alle de dummernikker, de kender, og som har overhalet dem her i livet – blandt andet takket være en hurtigere og dyrere bil. Og så må overskriften også røre noget i alle dem, der rammes af det mentale meteornedslag: Hvad har jeg gjort forkert? Jeg hører til den sidste gruppe. (Okay, også lidt til den første. Jeg synes, også det forklarer en del. Jeg vil bare ikke nævne navne. Det vil være dumt.) Men altså: I den gruppe har vi svært ved at forstå, hvad der gik galt undervejs. Jeg mener, jeg har da dummet mig rigeligt, og det har givet en hel masse: Et ar på hagen, gæld, en Citroën C3, og biblioteksbøder. Men karriere? Overskriften om den karrierefremmende dumhed stammede fra DJØF-bladet, og så bør man være opmærksom og læse teksten grundigt. De er nemlig ikke dumme. Artiklen handlede om to forskere, der havde fat i begrebet ”funktionel dumhed”, som de holdt op imod ”traditionel dumhed”. Det sidste er sådan noget som at slå græs i stormvejr i badebukser eller råbe ”bøsserøve” efter en flok HA’ere. Funktionel dumhed hænger snævert sammen med, at vi i vores del af verden i mange år har haft det mantra, at vi skal konkurrere, ja overleve, på vores kloge løsninger. Vores hjernevindinger. Vores viden. Så kunne kineserne lave de dippedutter og producere de cup noodles, kloge hoveder skal bruge for at holde vidensmaskineriet kørende. Den dagsorden var kineserne i parentes bemærket ikke helt med på, og det var måske den første dumhed – sådan en helt traditionel en af slagsen. Alle de videnstunge virksomheder og organisationer kræver medarbejdere med videnstunge CV’er, og dem er man så omhyggelig med at ansætte en masse af. Hvorefter disse altså booster deres karriere ved at gøre en masse dumme ting, og det er ikke fordi, de er ansat til det. Altså, et stillingsopslag med ordlyden: Er funktionel dumhed en af dine kompetencer så læs videre. Nej vel? Nej, det sker helt automatisk. Funktionel dumhed, sagde de to forskere, kræver nemlig begavelse, så man kan opfylde omgivelsernes forventninger om ”at levere enkle løsninger og optimistiske udsagn”. Gerne på to PowerPoints-præsentationer så vi dumme også kan være med. Forskerne brugte finanskrisen som eksempel: Bankerne tjente i flere år styrtende med penge ved at handle med spekulative, finansielle produkter, de ikke selv kunne gennemskue risikoen af, og så brasede det hele sammen. Ret dumt kunne man sige, men også funktionelt, for bankerne klarede det jo meget godt, fordi andre kom og ryddede op, og en masse mennesker tjente en masse penge. Til gengæld tabte endnu flere mennesker også penge, de mistede deres jobs og måske også deres hjem. Og det er nok dem, der sidder tilbage med en følelse af at være de dumme. Sådan helt traditionelt dumme.

Esbjerg

Klar til kamp om ballon-forbud: Esbjerg-politikere bokser endnu en runde

Esbjerg

Esbjerg Kommune: Slut med balloner til børn efter kritik af kommunalt arrangement

Annonce