Annonce
Trekantområdet

Nytårskuren er 'ramt af sygdom': Corona lægger to erhvervs-konferencer i Vejle ned

Der bliver ingen fysisk erhvervskonference i år. Vejle Kommune har aflyst både den og nytårskuren på grund af corona. Arkivfoto: Nils Rosenvold
Vejle Kommune aflyser nytårskuren og den årlige erhvervskonference i Vejle Musikteater, der sidst trak henholdsvis 350 og 800 deltagere.
Annonce

Vejle: Vejle Kommune aflyser to større arrangementer for det lokale erhvervsliv i lyset af, at coronaen stadig ikke har sluppet sit tag i det danske samfund.

De to ramte arrangementer er Erhvervskonference 2020, som skulle have været afviklet torsdag den 17. september i Vejle Musikteater, og kommunens nytårskur for erhvervslivet, som traditionelt afvikles i januar.

- I lyset af, at corona stadig er iblandt os, og smittetallet har været stigende, har vi besluttet at aflyse nytårskuren, som sidste gang samlede omkring 800 mennesker i Vingsted Hotel og Konferencecenter. Det gør vi ud fra et forsigtighedsprincip. Erhvervskonferencen skulle have været afholdt i Vejle Musikteater. Her var der sidste år 350 deltagere. Selvom vi godt kunne have overholdt afstandskravene i musikteatret, må vi erkende, at de fleste deltagere kommer for at netværke, og så er det svært at holde den anbefalede afstand. Derfor har vi valgt at aflyse det arrangement også, fortæller Solveig Albæk Juul, konsulent ved Vejle Kommune.


Selvom vi godt kunne have overholdt afstandskravene i musikteatret, må vi erkende, at de fleste deltagere kommer for at netværke, og så er det svært at holde den anbefalede afstand.

Solveig Albæk Juul, konsulent


Annonce

Rammer pris-uddeling

Aflysningerne af de to erhvervs-arrangementer rammer også uddelingen af en række priser, som er en fast del af arrangementerne.

Det drejer sig om Iværksætterprisen, som uddeles ved nytårskuren, og Årets Initiativpris og Årets Købmand, som uddeles ved erhvervskonferencen.

Sidste år gik Iværksætterprisen til Myselfie Aps, mens Årets Initiativpris blev vundet af de frivillige ildsjæle bag "Vejle mod hudcancer".

Titlen som Årets Købmand gik til Otto Christensen, tidligere ejer af Good Food Group.

Selvom priserne i år ikke kan overrækkes fysisk, er der fortsat en chance for, at de vil blive uddelt trods aflysningerne.

- Vi overvejer lige nu, om vi kan gøre det på en måde, så priserne ikke også aflyses. Det kan være online eller et andet format. Det arbejder vi på, siger Solveig Albæk Juul.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: USA's topekspert tror på effektiv vaccine mod corona i december

Esbjerg

Coronaen lagde dæmper på Knæk Cancer i Esbjerg:: Færre mødte op på Tobakken til Tænd Et Lys-ceremonien

Annonce