Annonce
Kolding

Nytænkende byggefællesskab på vej til Sdr. Bjert

Westerbygaard i Sdr. Bjert er på vej til at blive del af et nyt bud på byggefællesskaber i landsbyer. Foto: PR

Stenderup halvøråd glæder sig over, at projektet Nyt Liv i Gamle Længer nu ser ud til at kunne realiseres.

Sdr. Bjert: Efter et møde med Kolding Kommune og Stenderup halvøråd, er organisationen Almenr gået ind i projektet Nyt liv i gamle længer, ved at gøre det til et byggefællesskab, hvor beboerne selv er med til at designe deres boligdrøm.

Processen med at finde de nye beboere er allerede begyndt og interesserede kan skrive sig op.

Udgangspunktet for projektet er Westerbygaard, en fin gammel gård, der har stået tom i fem år midt i Sdr. Bjert.

Projektet blev søsat i foråret 2017 af Stenderup Halvøråd, og Fonden Liv og Land under Erhvervsstyrelsen gav 288.000 kroner til projektet.

Annonce

Gentænkning

Efterspørgslen efter at flytte på landet er stigende og en ny måde at gentænke, hvordan man kan bygge, finansiere og bo på, gør det muligt at skabe nye boliger i og omkring de gamle gårde.

Den store udfordring er nemlig, at det ofte bliver for dyrt at realisere projektet på traditionel vis.

Der er flere fordele ved fællesbyg: Byggeriet ender tit med at blive mere modigt og skræddersyet end de reelle behov, folk har - frem for at være designet af en udvikler ud fra en ejendomsmæglers konservative plantegninger.

Med Almenrs indtræden i projektet, bliver der lavet om på det oprindelige koncept med at skabe boliger i længerne.

Tanken er at starte med at bygge boligfællesskabet nyt op på marken ved siden af Westerbygård, og bruge stuehuset og længer som fælleshus/projekt.

Beboerne i det nye bofællesskab bliver selv bygherrer.

Skal være inspiration

Stenderup halvøråd vil gerne bevare de gamle gårde i landsbyerne, hvis det er muligt.

Halvørådet håber at projektet med at skabe nye boliger i og omkring Westerbygård, kan være til inspiration for andre landsbyer.

Familier kommer i dag i mange former. Vi er mobile og vores livsstil er langt mere mangfoldig end for 50 år siden og derfor er der lige nu stor efterspørgsel på at bo med flere fælles kvadratmeter.

Det er KPF Arkitekter, der har udviklet boligprojektet. Derudover har Kolding Kommune og Bedre Brug af Byggeaffald været partnere på projektet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce