Annonce
Esbjerg

Nyt å-projekt i Ribe igangsættes trods bekymringer

Grøde har især i sommerperioden skæmmet vandspejlet i Ribe Mølledam, og nu vil Esbjerg Kommune igangsætte nyt projekt i Stampemølleåen, som både kan afhjælpe grøden samt løse problem med, at stemningsværker i Ribe står til at blive fjernet. Arkivfoto: René Aunsbjerg Fogh

Esbjerg Kommune sætter nu gang i en proces det formål at etablere et vådområde ved Ribe Østerå kombineret med en forbedring af passagen til Stampemølleåen. Samtidig beroliger man fra kommunens side dem, der er bekymrede for kultursvampen og fundamenterne i Ribes gamle huse.

Ribe: Tidligere på ugen luftede Foreningen Gammelt Præg i Ribe deres bekymringer omkring et nyt vådområdeprojekt i Ribe Østerå og Stampemølleåen. Her bad man kommunens miljøforvaltning og politikerne i Teknik & Byggeudvalget om at tænke sig rigtigt godt om i sagen, men på udvalgsmødet fredag formiddag besluttede politikerne at igangsætte et forprojekt for på den måde at undersøge forholdene endnu mere. Dermed er selve Stampemølleå-projektet endnu ikke vedtaget.

- Dette projekt er en gangbar løsning i forhold til at løse problemerne med grøde, men det handler også om at finde en løsning på, at stemmeværkerne i Ribe står til at blive fjernet, så vi kan sikre kultursvampen, siger udvalgsformand Søren Heide Lambertsen, der tilføjer, at vådområdeprojektet stadig baseres på frivillighed fra lodsejerne samt opbakning fra staten.

Søren Heide Lambertsen er frustreret over de misforståelser, der har været i forbindelse med Vådområde-projektet, og dem vil man gerne til et forprojekt. Han bakkes op af direktør for Teknik & Miljø i Esbjerg Kommune, Hans Kjær.

- Det er ulovligt bare at fjerne grøden i Ribe Mølledam, så et vådområde i Ribe Østerå kan hjælpe til, at grøden bliver mindre synlig. Så de to sager hænger sammen, da en generel vandstandshævning er en forudsætning for at kunne forbedre passagen ved Stampemølleåen. Vi vil gerne have mere vand gennem Stampemølleåen, så snæblen bedre kan svømme derigennem, men samtidig skal vi undgå, at grundvandstanden sænkes i midtbyen. Derfor kan vi via Stampemølleå projektet muligvis løse begge de udfordringer, forklarer Hans Kjær.

Annonce

Stampemølleå projekt

Stampemølleå projektet vil efter planen løbe frem mod tredje kvartal i 2022, hvor det skal etableres. Projektet indeholder en forbedring af passagen fra Ribe Mølledam til Stampemølleåen samt en forbedring af Stampemølleåen. Det vil på den måde kunne være et alternativ til fjernelse af opstemningerne i Ribe Midtby. I den forbindelse kan det ikke udelukkes, at der skal foretages et indgreb i Mølledammen for at kunne dirigere strømmen fra Ribe Østerå til Stampemølleåen. Projekterne i Ribe Østerå finansieres af staten, ligesom projektet i Stampemølleåen også eventuelt kan finansieres af staten.

Teknik & Miljø foreslår, at der nedsættes en følgegruppe, der kan følge det samlede projekt.

Skal undgå sætningsskader

Hans Kjær beroliger samtidig formand for Gammelt Præg, Allan Sørensen og andre, der er nervøse og undrende over dette projekt.

- Det er netop for at undgå, at der sker sætningsskader på husene i det gamle Ribe, at vi laver det her projekt. Der må på ingen måde skabes forhold, som udfordrer kultursvampen og dermed de gamle huse i Ribe. Så Gammelt Præg skal ikke være bekymrede, understreger Hans Kjær, mens Søren Heide Lambertsen håber, at igangsættelsen af forprojektet kan mane de misforståelser i jorden.

- I Teknik & Byggeudvalget har vi bedt om at få udarbejdet en proces for et vådområdeprojekt i Ribe Å, fordi vi fra politisk side ønsker at fremme et frit vandspejl med betydeligt færre vandplanter i Mølledammen samtidig med, at vi skal varetage et hensyn til den natur og de arter, som Esbjerg Kommune er forpligtet til af staten at forbedre forholdene for, siger Søren Heide Lambertsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Et ja er et ja og binder alle partier i et forlig

Seks partier står bag. Seks partier fra Dansk Folkeparti til SF gik sammen og fik forhandlet et budget hjem – fint og uden de store problemer i øvrigt. For modsat naboerne i Haderslev og større kommuner som Kolding og Esbjerg er der styr på økonomien i Aabenraa. Ikke store og uhyggelige besparelser på børn, unge og ældre her. Tværtimod blev der råd til blandt andet at give skolerne lidt ekstra. Det var dog også helt nødvendigt. Penge til de ældre var der ikke, og det har fået kommunens seniorråd til i et høringssvar til budgettet at komme med dette krav til politikerne: Send flere penge, tak. ET NATURLIGT KRAV, for det er jo nærmest det, rådet er dannet for. At skabe så gode betingelser for kommunens ældre som muligt. Herunder at forlange flere penge i forbindelse med budgetforhandlinger. Kravene bliver ikke efterkommet, selv om byrådets populist par excellence, viceborgmester Ejler Schütt, selvfølgelig ikke kunne dy sig. Jamen, det må vi da se på, lød det sammenfattende fra DF’eren til jv.dk og JydskeVestkysten i begyndelsen af ugen, da vi skrev om Seniorrådets ønsker, og han understregede sin pointe ved at foreslå et møde i forligsgruppen inden for et par uger. Hvorfor sige nej til politisk sympati fra nogle vælgere, når muligheden nu bød sig? Nej vel, dertil er Ejler Schütts politiske næse alt for veludviklet. TIL GENGÆLD VAR der ikke megen respekt eller sympati at hente hos borgmester Thomas Andresen (V). – Undskyld mig, men hvor skal pengene komme fra, lød det nærmest arrigt fra borgmesteren, der bestemt ikke ser nogen anledning til at indkalde forligspartierne igen. Socialdemokratiets nye gruppeformand og nyudnævnte borgmesterkandidat, Erik Uldall Hansen, lod sig ikke friste. Også han står bag det forlig, partiet har givet og taget i. Selvfølgelig gør han det. – Vi har valgt, at børnene og folkeskolerne skulle have, sagde Uldall Hansen som begrundelse. Godt for det. Et ja er et ja, og et forlig er et forlig. Det ville tendere det useriøse at genåbne budgettet, blot et par uger efter det blev underskrevet, fordi man lige kom i tanke om, at der var nogle vælgergrupper, der ikke havde fået. Som om de var glemt. SÅDAN KAN DET POLITISKE arbejde ikke foregå. Nok er den økonomiske situation i Aabenraa fin, nok er der råd til lidt ekstra i 2020, men Aabenraa var for omkring et årti tilbage igennem store og voldsomme besparelser, og en gentagelse af dengang ønsker ingen i byrådet. Slet ikke ved at ødsle i gode tider. Derfor får Seniorrådet et klart nej til sine ønsker om flere penge. Og Schütt må naturligvis stå bag det forlig, han på sit partis vegne har indgået med Venstre, Socialdemokratiet, Slesvigsk Parti, De Konservative og SF. Eller vælge at træde helt ud. Borgmesteren behøver ikke DF’s stemmer i byrådssalen. Men så langt går Ejler Schütt selvfølgelig ikke, og det var heller ikke tanken bag hans udmeldinger. Han fiskede såmænd bare efter lidt sympati. GOD WEEKEND

Annonce