Annonce
Sydjylland

Nyt år: Klar til 12 nye retter

Stine Hygum er journalist på Ugeavisen Haderslev.Foto: Jacob Schultz
Nogle vil bruge starten af det nye år på at skrue op for sundheden. Jeg vil skrue op for mængden af nye retter i mit køkken.

Lige om lidt tager vi hul på et nyt år. Nogle vil nytårsaften fortælle alle og enhver om, at de vil starte året med luftfrikadeller og spinat for at komme lidt ned i kampvægt, andre vil stoppe med at ryge eller løbe et halvmaraton.

Men jeg vil ikke være med på det hold i år. Mit mål for 2020 skal i stedet være at gøre det mere interessant at få serveret noget, der er lavet i mit køkken.

Jeg vil kaste mig ud i 12 nye retter. Det vil sige, at jeg hver eneste måned - i gennemsnit - skal kaste mig ud i et nyt kulinarisk projekt. Altså ikke et projekt på den måde, at det skal gøre mig endnu mere gråhåret, men mere et projekt af den slags, som skal være sådan lidt hyggeligt - og som forhåbentligt kommer til at smage godt.

Mit hverdagskøkken kunne nemlig godt trænge til en lille opdatering. Når man er den eneste voksne i husstanden og ens to børn passer deres sport to gange hver i ugen - selvfølgelig på forskellige dage - så er det ingen hemmelighed, at madplanen godt kan komme til at ligne sommeren på DR - genudsendelser.

Ikke at mine børn synes, at der er noget galt med genudsendelser, men jeg kan godt have det lidt stramt med, at alle retter på magisk vis tager udgangspunkt i noget hakket kød fra et dyr på fire ben, der engang sagde muhhhhhh.

Ikke at der er noget galt med kødsovs, millionbøf og lasagne. Kendere vil vide, at det også er retter, hvor man med fordel kan lave portionerne store nok til, at der er mad til to dage.

Men jeg drømmer blandt andet om supper, grøntsagslasagner og fisk, som ikke er makrel i tomat.

Annonce

Mere kylling

Jeg har også en ambition om, at kylling skal tilbage på menukortet. Det har længe været dømt ude på grund af et barn, som kun kan lide kylling, når mormor har lavet det. Og nej, bare nej. Det hjælper ikke at gøre præcis som mormor. Det skal være mormor, der har lavet den.

Men jeg kan godt lide kylling, så det skal retur. Hvordan det lige skal ske ved jeg ikke, men vi skal have mere fugl. Måske skal det pakkes ind i noget sovs af en slags. Jeg ser det i hvert fald som et mulighed.

Jeg vil også gerne have nogle flere klimavenlige retter ind på menuen. Og det bliver måske den største udfordring i 2020.

I 2019 fandt jeg nemlig en opskrift på "kødsovs" - altså lavet med røde linser istedet for hakket muuuh.

Det var en nærdødsoplevelse for alle under 38 år i husstanden - og det tog tre måneder, inden børnene igen spiste kødsovs uden først at sikre sig, at det ikke var "den der opskrift".

Men det skal da prøves af igen. Google siger, at man bare skal smage på noget 15-20 gange, så har man vænnet sig til noget mad (indsæt selv opgivende smiley).

Tyvstartet

I anledningen af, at redaktøren af dette tillæg kommer til at se meget træt ud, hvis jeg ikke også leverer en opskrift til denne klumme, så har jeg gjort som i ethvert TV-køkken med respekt for sig selv.

Jeg er simpelthen tyvstartet på mit projekt med at lave 12 nye retter i det kommende år. Det er fint nok - det tager også noget af presset, at jeg nu kun skal prøve noget nyt 11 gange.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Bander har kun fortjent foragt

Det er en politisk dom, der fredag faldt ved byretten i København, mener Loyal to Familia. Det er selvfølgelig noget vrøvl. Men det kan egentlig ikke undre, at bandemedlemmerne med deres systematiske lovovertrædelser ikke har respekt for, at vi lever i en retsstat. Her er det heldigvis sådan, at det er uafhængige domstole, der frikender eller dømmer de tiltalte. Fredag var dommen, at et midlertidigt politiforbud mod Loyal to Familia blev gjort permanent, og at banden blev opløst som forening. Og som det er i en retsstat, kan dommen ankes, hvilket Loyal to Familia har gjort. Så sagen fortsætter i Landsretten 1. september, og det er sandsynligt, at den tabende part i den sag vil forsøge at få en endelig afgørelse i Højesteret. Men uanset det videre forløb er det en meget opsigtsvækkende dom, da det er første gang, at en domstol opløser en forening. At danne en forening er en grundlæggende frihedsrettighed i Grundloven. Men Grundloven siger også, at foreninger, der virker ved vold eller søger at nå deres mål med vold, kan opløses ved dom. Det er heldigvis meget svært at få forbudt og opløst en forening i Danmark. Og når det gælder rockergrupper og bander, er det kompliceret for anklagemyndigheden at bevise, at de er foreninger i Grundlovens forstand. Derfor er det ikke domme som den, der fredag faldt mod Loyal to Familia, som kommer til at løse problemet med den den organiserede kriminalitet. Det kræver en konstant kamp fra myndighedernes side, og at vi som samfund ikke falder for fristelsen til at forherlige bander. De har kun fortjent fordømmelse og foragt. Forhåbentlig vil dommen dog øge trygheden for landets øvrige borgere. Det er der brug for. Kriminelle bander skaber masser af ulykke og utryghed med deres tyranniske adfærd i form af trusler, vold og afpresning. At omfanget af ugerningerne er stort, viser det skræmmende store antal medlemmer af bander og rockergrupper, som lige nu er varetægtsfængslet eller afsoner en dom: 372.

Annonce