Nyt Øhavsmuseum i Faaborg: Åbn alle sanserne og mærk naturen

Skoene efterlades i reolen ved indgangen, og fødderne må meget gerne være helt nøgne. Alle sanser skal være åbne og klar til at tage imod indtryk, der skal bringe os tættere på mennesket og dets forhold til naturen.

I midten af juni slog Øhavsmuseet i Faaborg dørene op i en gammel lagerbygning på den tidligere slagterigrund på havnen. Håbet er, at det vil gøre museet mere synligt og tilgængeligt for de mange turister, der besøger Faaborg hvert år.

Udstillingen hedder ”Mærk dig selv”, og det skal tages meget bogstaveligt. Her må man nemlig røre og mærke alt det, man vil. Og det er derfor, skoene skal af, så man får den fulde oplevelse.

- Nogle museer har et problem med, at der er en form for barriere, der måske er lidt svær at forklare. Man føler måske, man skal vide eller kunne noget på forhånd, eller at børnene ikke må røre ved tingene. Og det vil vi gerne pille ved, siger museumsinspektør Mette Broch Jacobsen, der er primus motor på udstillingen.

Udstillingen er bygget op omkring scenografiske landskaber, der repræsenterer hver sin tidsperiode, og der er fuld knald på lyd- og lyseffekter og taktile oplevelser. Alle besøgende bliver udstyret med en audioguide, og ved at scanne felter i udstillingen kan man høre små fortællinger fortalt af skuespillerne Charlotte Munck, Thomas Levin og to børneskuespillere.

- Vores ambition er at give folk nogle sansninger. Og fordi vores hjerner stort set ikke har ændret sig siden stenalderen, har vi nogle ubevidste reaktioner, når vi er i naturen, og det er dem, vi prøver at ramme og bruge som et ormehul tilbage i tiden, fortæller Mette Broch Jacobsen.

Der er knyttet et testområde til hvert landskab, hvor man, hvis man har lyst, gennemgår nogle simple psykologiske test. Det kan for eksempel være en eyetracker, der måler, hvordan øjet ubevidst scanner billeder af henholdsvis natur og bymiljø.

- Teststationerne er tænkt til dem, der måske ikke synes, det andet er det sjoveste i verden. Måske tiltaler testene dem i højere grad, forklarer Mette Broch Jacobsen.

Testene er blevet til i samarbejde med en psykolog, da det ligger uden for museumspersonalets faglighed.

Udstillingens første rum er stenalderen, hvor museet har bygget en gravhøj, som man som gæst bliver opfordret til at kravle op på. Det er man faktisk nødt til, hvis man vil lytte til fortællingerne, for de små felter, der skal scannes, er placeret rundtomkring på højen.

Det virker fristende at lægge sig i græsset på højen og kigge op på himlen, der er en stor skærm, mens man lytter til Thomas Levins rolige røst.

- Forhåbningen er, at de meget narrative, sansende fortællinger giver en viden, uden man måske lægger mærke til det.

- Det hele er videnskabelig baseret, men det bliver serveret på en anderledes måde, fortæller museumsinspektøren.

Museet har udviklet et opgavehæfte, der henvender sig til børn i 5- til 10-årsalderen. Halvdelen af opgaverne kan løses i museets udstilling, og resten kan man tage med ud i naturen. Ambitionen er nemlig, at Øhavsmuseets gæster skal blive inspireret til at tage ud i naturen efterfølgende. Enten på egen hånd eller på en af Øhavsmuseets mange arrangerede ture. Derfor er der ved hvert landskab forslag til, hvor man kan finde lignende landskaber i nærheden af Faaborg.

- Den bakke, vi har lavet, er en gravhøj, altså en menneskeskabt bakke, og dem kan du møde i Pipstorn Skov. De store, dramatiske, geologiske bakkelandskaber finder vi i Svanninge Bakker, fortæller Mette Broch Jacobsen og tilføjer, at gravhøje er de første monumenter, mennesket nogensinde har skabt i naturen.

- Og så valgte man en bakke. Det havde været meget nemmere at grave et hul, men man valgte at bruge 10.000 mandetimer på at bygge en bakke, siger hun.

Jernalderen er illustreret i form af en mose og de ofringer, jernalderfolket gjorde i moserne. Museet har blandt andet fået slagtet og flået en hest, som var et af de dyr, man ofrede i jernalderen. Hesten kom fra en bestand, der alligevel skulle reguleres.

- Mosen er koblet til jernalderen, og dengang så man mosen som portalen til guderne på grund at det specielle vand, der er i moserne, fortæller Mette Broch Jacobsen.

Næste rum er middelalderen, den mørke middelalder, i form af en mørk skov. En projektion af en dansende elverpige er det første, man møder. Temaet er det overnaturlige.

- Vi er spændte på, om vi har lavet en tunnel, ingen børn tør kravle ind i, siger Mette Broch Jacobsen og viser vej gennem en mørk tunnel, der er fuld af skjulte oplevelser - ikke nødvendigvis uhyggelige, men forbundet med en smule mystik og overtro.

Hvert landskabsrum har én montre med én genstand. Ikke mere end det.

- Jeg kan godt lide genstande, men vi har brug for at kunne frigøre os fra dem nogle gange, hvis vi gerne vil have, at folk skal gå til ting på en anden måde. Hvis vi gerne ville have haft otte genstande i rummet, ville der samtidig være mere, vi skulle afholde os fra. Nogle gange kan en genstand virke endnu stærkere, fordi den ikke er en del af en større samling, forklarer hun.

I middelalderen er genstanden en lille blyamulet fundet i Svendborg.

- Og på den står en besværgelse mod ellefolk. Det her er udstillingens mest cool genstand, hvis du spørger mig, fortæller museumsinspektøren begejstret.

Sidste landskabsrum er stranden og havet. Faaborg, hvor Øhavsmuseet ligger lige ud til Det Sydfynske Øhav, og kysten har altid spillet en central rolle for egnen. Den særligt udvalgte genstand er et par inderbukser fra Lyø, der var kendt for sine broderier.

- Broderiet er inde i linningen, og der står ”IIIS LØ”. Det står for ”Jørgen Jensen Jakobsen Lyø”, og svarer lidt til et dog tag til en soldat, så hvis han druknede, ville man kunne identificere ham, hvis han blev fundet i havet. Og det siger bare rigtig meget om menneskets forhold til havet, hvis man bor på en ø, siger museumsinspektøren.

I udstillingens sidste rum er gæsterne landet i nutiden.

- Her handler det om, hvordan naturen påvirker os i dag, og hvordan vi måske er mere bevidste om aktivt at bruge den, fortæller Mette Broch Jacobsen.