Annonce
Aabenraa

Nyt alternativ: Politikerne imødekommer bekymrede forældre

Michael Buchholdt, som er en af forældrene, der har engageret sig i sagen, mener, den alternative cykelsti er den rigtige løsning. Arkivfoto: Claus Thorsted
Teknik- og miljøudvalget har bedt forvaltningen rette henvendelse til to lodsejere på henholdsvis Plantevænget og Rise Bygade med henblik på at etablere en cykelsti igennem deres grunde. Det vil skabe den mest optimale cykelsti for skolebørnene, mener forældre i området.

Rise: - Nu prøver vi lige én sidste gang.

Politikerne i teknik- og miljøudvalget har besluttet at imødekomme de bekymrede forældre i sagen om Rise-cykelstien, som de sidste år besluttede at lave fra Plantevænget langs Hærvejen til den eksisterende skolecykelsti. I første omgang var det meningen, at den skulle laves på den østlige side af vejen, men senere blev det lavet om til, at den nu skulle laves på den vestlige.

Det gav anledning til bekymring hos forældrene i området. Ændringen betyder, at skolebørn skal krydse Hærvejen for at komme over på cykelstien, og forældrene mener, at det er for farligt. Der er mørkt, og bilerne er kommet godt op i fart, lyder begrundelsen. De foretrækker derfor den oprindelige, østlige placering, så eleverne først krydser Hærvejen lige før rundkørslen ved Ringvejen.

Nu kommer en helt tredje mulighed i spil.

- Vi har besluttet at rette henvendelse til to lodsejere, så vi kan afsøge muligheden for at etablere en sti fra Plantevænget til Rise Bygade. Vi har været ude til møde med borgerne, og det var et af deres egne forslag. Nu trækker vi i arbejdstøjet og prøver lige en sidste mulighed fra officiel side. Så kan vi sige, vi har gjort, hvad vi kan for at undersøge borgernes ønsker og muligheder derude, siger udvalgsformand Arne Leyh Petersen (DF).

Annonce

Økonomi

Oprindeligt var der sat cirka en halv million kroner af til cykelstien, som skal give børnene i Rise mulighed for at komme sikkert til Hærvejsskolen på cykel. Men det slår slet ikke til. Således viser seneste anlægsoverslag, at det vil koste et sted mellem 900.000 og 1,15 millioner kroner for både en østlig og vestlig placering, alt efter om der skal laves et helleanlæg på Hærvejen eller ej.

Økonomien i det tredje alternativ, hvor cykelstien skal går fra Plantevænget til Rise Bygade, kendes ikke.

Måske det hjælper

Konkret er der tale om at etablere en cykelsti igennem henholdsvis en tom grund og en have, så de cyklende skolebørn kan skyde genvej fra Plantevænget op på Rise Bygade for derfra at kunne komme ud til Hærvejen, hvor der er en sikker krydsning.

- Men det kræver, at vi køber jord af to lodsejere. Beboerne har selv forsøgt med en dialog, men det er der ikke kommet noget ud af. Det kan være, det hjælper, hvis det kommer fra kommunen, siger direktør på området, Stig Werner Isaksen.

Politikernes beslutning glæder Michael Buchholdt, som er en af forældrene, der har engageret sig i sagen.

- Det vil være den optimale løsning for alle parter, og det vil være en rigtig fin mulighed for at binde hele området bedre sammen med Rødekro by. Det er den løsning, man skulle have tænkt i fra begyndelsen, siger han.

JydskeVestkysten har været i kontakt med ejeren af en af de grunde, som vil være omfattet af et eventuelt projekt. Vedkommende har endnu ikke hørt fra kommunen og ønsker derfor ikke at udtale sig.

Den røde linje viser en cykelsti i Hærvejens vestlige side, og den blå viser en alternativ cykelrute til krydsningshelle. Den grønne viser det nye alternativ. Illustration: Aabenraa Kommune/JydskeVestkysten
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Merkel holder drømmen om Europa i live

For en uges tid siden gik en sød historie sin sejrsgang i tyske medier og på sociale platforme. Landets kansler, Angela Merkel blev fotograferet i en kø i en dagligvarebutik med sin indkøbsvogn. To ruller toiletpapir og fire flasker hvidvin. ”Eine wie uns” som det hed sig i masser af opslag på nettet efterfølgende. Ingen hamstring. Fornuftig prioritering. Og kansleren betalte endda med kreditkort og ikke kontanter, som man ellers ofte gør hos vores naboer. Lederskab i det små. Merkel viser også lederskab i det store. Hvor lande i hele Europa, inklusive Danmark, har dukket sig, mens et coronahærget Italien har bedt om hjælp, trådte Merkel straks til. Tyskland henter syge italienere til tyske hospitaler. Tyskland henter også syge franskmænd. Fordi man har overskuddet. Fordi man kan. At man samtidig opbygger viden i det tyske sundhedsvæsen, der senere kan komme tyske patienter til gavn, er en kærkommen sidegevinst. Tyskland sender også respiratorer til Spanien. Deler ud af sit overskud. Tyskland viser sig også i coronakrisen fra sin bedste side, som vi har set det i række krisestunder i nyere europæisk historie. Wir schaffen dass, er budskabet fra Merkel igen og igen, og hun sætter sig selv og sit land forrest. Det bør vi alle være taknemmelige for. Uden Tyskland, intet Europa fristes man til at konkludere. Den danske stat har handlet hurtigt og konsekvent på coronakrisen. Der er grund til at håbe, at vi derfor kan komme relativt let igennem den set i sundhedsfagligt perspektiv. Måske også økonomisk. Det er dog værd at holde fast i, at Corona er grænseoverskridende, og vejen tilbage på den anden side løses ved at tænke og handle grænseoverskridende. Det ville derfor klæde os at stå side om side med Tyskland i både ord og handling. Også mens det er svært. Der er en udløbsdato på Angela Merkel. Tiden som kansler rinder ud i 2021. For Europas skyld er der grund til at håbe på, at også hendes efterfølger tager et ansvar, der rækker ud over Tysklands grænser. For uden tysk lederskab, smuldrer Europa.

Erhverv 112

Modefirma har sagt farvel til 15 ansatte: 2020 handler kun om at begrænse tabet

Kolding

Plejehjem har nu haft ni smittetilfælde med corona: To plejehjemsbeboere er indlagt

Sydjylland

Påskefrokoster aflyses på stribe: Facebook og Skype redder det sociale samvær

Annonce