Annonce
Erhverv

Nyt Billund-firma træner piloter i hele verden

Direktør for Aeroteam Team Training Solution, Søren Seindal Agner- PR-foto
Scandinavian Avionics Group, der er specialiseret i flyvemaskiners elektroniske systemer, tilbyder nu undervisning til særligt mindre og mellemstore luftfartsselskaber.

Billund: 1. oktober kunne Scandinavian Avionics Group præsenterer deres nyeste skud på stammen af selskaber. Sammen med den erfarne Søren Seindal Agner, der er specialiseret i træning og undervisning af medarbejdere i luftfartsbranchen, har de stiftet selskabet Aeroteam Training Solutions. Søren Seindal Agner ejer i forvejen firmaet Aeroteam.

- Jeg har gennem de seneste 10 år hjulpet Scandinavian Avionics med at få deres træningsafdeling op at køre. Vi begyndte efterhånden at kunne se en synergi i det, vi lavede, og at vi måske kunne samle både træning til piloter, kabinepersonale og mekanikere under ét, fortæller direktør for Aeroteam Training Solutions, Søren Seindal Agner.

Direktøren er oprindelig uddannet pilot og har siden 2004 undervist medarbejdere primært inden for luftfartsbranchen. Aeroteam Training Solutions tilbyder træning til mindre og mellemstore luftfartsselskaber.

- Der er mange lovbestemte kurser, medarbejdere i luftfartsbranchen skal have. I Aeroteam Training Solutions kan vi for eksempel hjælpe de mindre selskaber med at holde styr på medarbejdernes kompetencer. Vi vil lade selskaberne overlade deres træning af medarbejderne til os og sikre selskaberne, at de kurser, vi laver, lever op til den gældende lovgivning, siger Søren Seindal Agner.

Annonce
Vi må ikke lave fejl, men vi er mennesker, så hvad gør vi, hvis der alligevel opstår fejl eller noget går i stykker?
Søren Seindal Agner, direktør før Aeroteam Training Solutions

Fokus på praktisk undervisning

Praktisk undervisning er et af firmaets fokuspunkter.

- Vi fokuserer på indholdet af kurserne, og vi vil meget gerne tilbyde klasseundervisning og praktisk undervisning, siger Søren Seindal Agner.

Firmaet er særlig specialiseret i ’Crew Resource Management’.

- Det er, hvordan man som personale håndterer krisesituationer. Vi må ikke lave fejl, men vi er mennesker, så hvad gør vi, hvis der alligevel opstår fejl eller noget går i stykker?

Undervisningen kan foregå hos Aeroteam Training Solutions eller ude ved det enkelte luftfartsselskab over hele verden.

- I uge 43 skal jeg for eksempel til Japan og uddanne instruktører i den måde, vi her i firmaet underviser på, siger Søren Seindal Agner, der udover at være direktør for den nystiftede virksomhed, fortsætter som ejer af firmaet Aeroteam.

Aeroteam Training Solution og Scandinavian Avionics Group

Scandinavian Avionics Group har adresse på Stratusvej 9 i Billund

Aeroteam Training Solution ejers af Søren Seindal Agner og Scandinavian Avionics Group

Scandinavian Avionics Group tilbyder alt fra specialdesignede avionics totalløsninger til reparation af udstyr til civile og militære fly, helikoptere og droner

Aeroteam Training Solution tilbyder træning af piloter, mekanikere, kabinepersonale og jordpersonale

Direktør for Scandinavian Avionics Group, Michael Raundal Truelsen. PR-foto
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Varde

Inge er stolt af sit kvarter: Købstadens sekundære butiksgade er en upåagtet succes

Annonce