Annonce
Sport

Dansk ligatopscorer får VM-debut mod Holland

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Playmakeren Mia Rej erstatter fløjspilleren Simone Böhme på det danske håndboldlandshold ved VM i Japan.

For første gang i VM-turneringen gør landstræner Klavs Bruun Jørgensen brug af sin ret til at skifte ud i den danske trup.

Playmakeren Mia Rej er mandag morgen lokal tid blevet indskrevet i truppen, hvor hun afløser fløjspilleren Simone Böhme.

Det oplyser Dansk Håndbold Forbund i en pressemeddelelse.

29-årige Mia Rej har sammen med målvogter Cecilie Greve været med på hele turen lige siden afrejsen til træningslejren i Okinawa 21. november.

De to var dog på forhånd klar over, at de var udset til en reserverolle i turneringen uden garanti for spilletid.

Mia Rej har haft et forrygende efterår hos København Håndbold i den hjemlige liga, hor hun med 102 mål i 13 kampe er suveræn topscorer.

Hun blev sidste efterår ramt af en alvorlig knæskade, der kostede adskillige måneders pause og frarøvede hende mulighed for at deltage ved EM i Frankrig.

Nu kan hun i stedet få slutrundedebut med et års forsinkelse, når Danmark mandag formiddag dansk tid møder Holland i mellemrunden.

Her må Simone Böhme så til gengæld tage plads på tribunen.

Fløjspilleren fra den ungarske klub Siofok har tilbragt en stor del af VM-turneringen på udskiftningsbænken, mens Trine Østergaard har passet højrefløjen.

Böhme er noteret for sammenlagt en times spilletid i Danmarks første seks kampe, og er dermed den spiller i den oprindelige 16-mandstrup, som har været mindst i aktion.

Selv om Danmarks muligheder for at komme i semifinalen stort set er forduftet efter søndagens nederlag til Norge, har mødet med Holland alligevel stor betydning.

Kan Danmark placere sig i top-syv i VM's samlede regnskab, er Klavs Bruun Jørgensens tropper sikker på at være med i OL-kvalifikationen til foråret.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

Annonce