Annonce
Haderslev

Nyt bofællesskab for seniorer på vej i Vojens Midtby

Vestergade 13 i Vojens skal formentlig til at rumme seniorlejlighededer. Foto: Google
Vestergade 13 skal omdannes til bofællesskab for seniorer, hvis der er interesse for det.

Vojens: I Brdr. Grams tidligere administrationsbygning fra 1946 holder E&I Huset til, og bygningen har indtil nu været anvendt til kontorer.

Men der er nu planer om at indrette det til senior boligbofællesskab og muligvis anvende arealet bagved til grønt område.

Det oplyser Anders Møller, der ejer bygningen. Det gælder dog ikke Danbolig-forretningen, som fortsat vil være at finde i stueetagen ud mod gaden.

- Jeg inviterer til et orienteringsmøde, og så må vi se, om der er interesse for det. Tanken er, at det er dem, der skal bo i det, som skal være med til at bestemme, hvordan det skal indrettes. Derfor har jeg ingen færdig arkitektplan, siger Anders Møller.

Tanken er, ifølge Møller, at der i stueplan, bagved Danbolig, indrettes otte 2- og 3-værelses lejligheder til udlejning med et boligareal fra 60 til cirka 100 kvadratmeter. Boligerne opføres med køkken og badeværelsesfaciliteter.

Boligerne isoleres efter nye lavenergi krav, og varmeforsyningen vil blive med varmepumper med gulvvarme overalt. Det skal drives af solceller på taget for at nedbringe energiomkostningerne.

Hver lejlighed kommer til at råde over en P-plads, og der er mulighed for ekstra depotrum i kælderen.

Annonce

For seniorer

Et senior boligbofællesskab er tiltænkt personer over 55 år, enlige eller samboende uden hjemmeboende børn eller husdyr. Der oprettes et beboerråd, som i samarbejde med øvrige beboerne arrangerer fællesaktiviteter, såsom månedlig fællesspisning, foredrag, film o.l. Til dette er der i bygningen rådighed over møde- og festfaciliteter, ligesom der er mulighed for at leje værelse med bad for overnattende gæster.

Der holdes Infomøde i E&I Huset mandag den 20. maj 2019 kl. 19.00

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce