Annonce
Billund

Nyt bosted for handicappede kan give op til 40 arbejdspladser til landsby

Pia og Lars Mølgaard Madsen står bag Fonden Mølgaard, der har købt det tidligere plejecenter Engbo i Stenderup-Krogager. Her vil de åbne et bo- og dagtilbud, hvor udviklingshæmmede kan bo. Arkivfoto: Martin Ravn.
De beboere, der fra efteråret rykker ind hos Huset Mølgaard - det tidligere Engbo Plejecenter - i Stenderup-Krogager, er mennesker, der har behov for massiv støtte. Derfor vil stedet sikre en lang række arbejdspladser til lokalområdet.

Stenderup-Krogager: Der kommer masser af arbejdspladser til Stenderup-Krogager, når Huset Mølgaard i løbet af efteråret kan byde nye beboere indenfor på det tidligere plejecenter Engbo.

Pia og Lars Mølgaard Madsen, som står bag Fonden Mølgaard, som skal drive bostedet, er allerede i dialog med et par kommuner, og de regner med, at omkring halvdelen af de 10 pladser på bostedet vil være besat, når huset åbner. Dermed vil der også være en masse nye arbejdspladser, selvom det præcise antal er lidt usikkert.

- Det kommer meget an på, hvad vores borgere har brug for af hjælp. Men jeg vil tro, at der fra start vil være omkring 20 arbejdspladser fordelt på fysioterapeuter, ergoterapeuter, sosu’er og selvfølgelig socialpædagoger, siger Pia Mølgaard Madsen.

Annonce

Dermed vil Huset Mølgaard, når alle pladser er besat, kunne generere omkring 40 arbejdspladser.

Lejligheder skal slås sammen

Fonden Mølgaard overtager det tidligere plejecenter om en lille uges tid, og derefter rykker håndværkerne ind.

- Der skal faktisk ikke laves ret meget. Der er seks små lejligheder, som vi skal have samlet til to lejligheder, og så skal der selvfølgelig males lidt. Ellers er det et rigtigt fint sted, siger Pia Mølgaard Madsen.

Pia og Lars Mølgaard Madsen har to børn, der begge er udviklingshæmmede. Det var, da de nåede en alder, hvor de skulle flytte hjemmefra, at Pia og Lars Mølgaard Madsen fik lyst til at forsøge at etablere et botilbud til personer med særlige behov. Arkivfoto: Martin Ravn.

Drømmen om at etablere et bosted for psykisk og fysisk udviklingshæmmede har Pia og Lars Mølgaard Madsen haft, siden deres egne to døtre, der begge er udviklingshæmmede, for nogle år siden nåede en alder, hvor de snart skulle flytte hjemmefra. For et par år siden var de meget tæt på at købe det nedlagte plejecenter i Hoven, men det blev solgt til anden side for næsen af dem, og i stedet slog de til, da Billund Kommune besluttede sig for at lukke plejecentret Engbo i Stenderup-Krogager for at sætte den til salg.


Vi vil benytte os af, at der er en fantastisk købmand i byen. Vi vil også blive en del af bybilledet og af hallen. Vi vil være enormt aktive. Vi vil også gerne bruge den fantastiske park, som ligger lige ved siden af, hvor vi kommer til at bo.

Pia Mølgaard Madsen


- Vi har sørget for at holde øjnene åbne. Mange søde mennesker har fulgt os og henvendt sig, hver gang der var en mulighed, som mindede om noget, vi kunne bruge. Det er faktisk en forælder til en af de beboere, der har været skrevet op hos os, som så i avisen, at Engbo måske skulle lukke og derfor ringede til os, fortæller Pia Mølgaard Madsen.

Annonce

Vil være del af lokalsamfundet

De beboere, der skal flytte ind hos Huset Mølgaard, vil alle være handicappede og have brug for massiv støtte i hverdagen. Derfor passer det godt at overtage et tidligere plejecenter, der netop er indrettet med god plads til forskellige former for hjælp.

Mød de nye ejere

Torsdag den 1. juli er der mulighed for at møde de nye ejere af Stenderup-Krogagers gamle plejecenter. Her vil Pia og Lars Mølgaard Madsen fortælle om deres fremtidige planer for Huset Mølgaard, som vil åbne i løbet af efteråret.

Arrangementet begynder klokken 19, og det finder sted i Værestedet i Teglgaardshallen.

- De beboere, vi henvender os til, er meget plejekrævende og motorisk udfordrede, så det passer også rigtigt godt, at der også er lifte i flere af lejlighederne, for det vil der være nogle af vores beboere, der har brug for, siger Pia Mølgaard Madsen, der ligeledes ser frem til, at husets beboere vil blive en del af lokalsamfundet i Stenderup-Krogager.

- Vi vil benytte os af, at der er en fantastisk købmand i byen. Vi vil også blive en del af bybilledet og af hallen. Vi vil være enormt aktive. Vi vil også gerne bruge den fantastiske park, som ligger lige ved siden af, hvor vi kommer til at bo, siger Pia Mølgaard Madsen.

Annonce
Billund For abonnenter

Lea coacher dig ud af dårlige vaner: - Vi spiser med vores følelser - derfor skal vi først se på følelserne

Danmark

Søndagens coronatal: 42.018 coronasmittede - det næsthøjeste under epidemien

Annonce
Annonce
Annonce
Haderslev

Nostalgien længe leve: Puch-elskere kommer langvejs fra, for at mødes hos Mogens i Bevtoft

Navne For abonnenter

Afskedsreplik fra far til fem: - I må højst sørge i tre uger, så skal I videre med jeres liv

Esbjerg For abonnenter

Legendarisk værtshus satte bårebuket for populær spareklub: Hvorfor kvæler banken så godt et tiltag?

Tønder

Større gylleudslip: Slamsugere i arbejde det meste af natten

Løvkvist: Det er nu Messerschmidt skal fortsætte med at gå, ellers tager helvedet ham

Debat For abonnenter

JydskeVestkysten mener: Det var der pinlig tavshed om på DF-årsmøde - og den var nærmest larmende

Chefen kalder sine medarbejdere for nørder i alt fra sten og stål til træ og polster - møbelfabrikken Mølballe har vokseværk

Sønderborg

Åbner kæmpe møbel- og havemøbelcenter

Hver anden dansker gør intet for at spare på strømmen

Haderslev

Politikere: Honorar giver os frihed til at prioritere det politiske arbejde

Sydjylland For abonnenter

Vi har alle vænnet os til at betale med mobilen: Men én særlig gruppe kan ikke få Mobilepay

Aabenraa For abonnenter

Her er ugens bolighandler i Aabenraa Kommune

Annonce