Annonce
Indland

Nyt e-cigaretforsøg får kølig dansk modtagelse

Omkring et par hundrede tusinde danskere menes at dampe på e-cigaretter. Mange af dem i et forsøg på at undgå almindelige cigaretter.

Både Kræftens Bekæmpelse og e-damperforeningen tager afslappet på ny undersøgelse af e-cigaretters farlighed.

Nye engelske forskningsresultater, der peger på, at e-cigaretter måske kan øge risikoen for visse former for kræft og hjertesygdomme, imponerer hverken Kræftens Bekæmpelse eller foreningen af e-dampere, Dadafo.

Forskerne har på raske mus og menneskeceller fundet tegn på, at nikotin indåndet fra e-damp kan blive omdannet til kemikalier, som skader dna i hjerte, lunger og blære.

Desuden dæmpede det kroppens genetiske reparationsmekanismer. Det skriver medierne The Guardian og The Daily Mail mandag.

Hos Kræftens Bekæmpelse mener projektchef Niels Them Kjær, at der er brug for flere undersøgelser.

- Det er godt med forskning i e-cigaretters sundhedsvirkninger. Men det kræver yderligere forsøg end disse på mus og vævsprøver, og det er vigtigt, at undersøgelserne sker under realistiske forhold, siger han.

Blandt andet kritiseres doserne af e-damp, som musene blev udsat for, for at have været meget høje i forsøget.

Kim Dabelstein Petersen er formand for Dadafo - Dansk e-Damper Forening.

Han mener, at forsøget er stærkt tvivlsomt. Han mener også, at overførsel af erfaringer fra mus og celler til mennesker er problematisk.

- Den hidtidige forskning har skudt langt de fleste mistanker mod e-cigaretter ned, siger han.

- Det er ikke risikofrit at dampe, men det er langt farligere at ryge. Kan man stoppe helt, skal man gøre det. Men ellers er e-cigaretter et rigtigt godt alternativ til cigaretter.

Niels Them Kjær henviser til anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse.

- Vi advarer kraftigt mod at ryge cigaretter, fordi der er en kæmpestor kræftrisiko ved det.

- E-cigaretter er uden tvivl mindre farlige end cigaretter. Men vil man holde op med at ryge, bør man få rådgivning af en rygestoprådgiver og bruge nogle af de godkendte medicinske produkter, man kan købe på apoteket eller i håndkøb, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hvad skal vi med 1. maj?

Statsminister Mette Frederiksen (S) leverer indirekte det måske bedste bevis for, at den traditionelle fejring af arbejdernes internationale kampdag den 1. maj enten bør afskaffes eller finde en anden form: Socialdemokratiets formand stiller ikke op i Fælledparken på denne dag. Epicentret for den danske arbejdskamp, der hvor Louis Pio under Slaget på Fælleden den 5. maj 1872 blev arresteret i sit forsøg på at opnå bedre forhold for landets arbejdere, lige præcis dér ønsker formanden for Socialdemokratiet ikke at stille op. Vi ved godt, at det er hendes og regeringspartiets nærmest maniske trang til at kontrollere og polere virkeligheden, der har været udslagsgivende. For hun vil utvivlsomt, som i øvrigt forgængerne Helle Thorning-Schmidt og Poul Nyrup Rasmussen fra samme parti har oplevet det, blive udsat for larmende protester af enhver art og måske endda overdøvet for rullende kameraer, og det passer dårligt ind i den socialdemokratiske selviscenesættelse. Men det er også et stærkt tegn på, at den vigtigste kamplads for landets arbejdere altså ikke betyder alverden for statsministeren og i hvert fald ikke nok til at blive skrevet i hendes kalender på netop denne dag. I det hele taget er det på tide at kigge med friske øjne på 1. maj, der for manges vedkommende er indskrevet i overenskomsten som en hel eller en halv fridag. For ser man på tilstrømningen til denne dag landet over, er den både aftagende og aldrende. Med god grund. De store afgørende sejre for arbejdstagerne blev vundet for mange år siden; arbejdstidens nedsættelse, lønnet ferie, fem dags arbejdsuge og meget andet har været virkelighed i mange år. De historiske kampe er fortid, fordi arbejdsmarkedet har ændret sig, og den manglende tilslutning skal blandt andet findes i, at man i fagbevægelsen febrilsk klamrer sig til en stråmandsmodsætning, der ikke længere findes mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Det kan folk godt gennemskue. 1. maj i sin nuværende form har overlevet sig selv, der er behov for nytænkning.

Kolding

Sluse, pumpe og p-pladser til regnvand er klar i Kolding om tre-fire år

Kolding

Landmænd ramt af regn og oversvømmelse: Afgrøder sopper i vand

Annonce