Annonce
Tønder

Nyt ESports-initiativ tager form

Logoet er på plads, og Tønder ESport tager også fysisk form i øjeblikket. Det nye samlingspunkt for Esport til alle fra otte år og opefter, får premiere på Foreningernes Dag i Tønder. Grafik: Tønder ESport
Jagten på økonomien kører til det sidste, men Tønders nye initiativ i ESport, Tønder ESport, tager form i Tønder Sport og Fritidscenter. Efter planen skydes de første træningsaftener i Counterstrike i gang om en måneds tid.

TØNDER: Lokalerne tager for alvor form hos Tønder ESport, som i øjeblikket er i gang med slutspurten i forhold til at blive klar til initiativets officielle åbning på Foreningernes Dag, lørdag den 5. oktober. Der bliver malet på livet løs, men økonomien er ikke helt i mål. Men det tager form, lyder det fra formand Mike Dyrby Petersen.

- Der er mange ting at sætte op, og det har været noget hektisk at få det hele sat på skinner, men vi er godt på vej. 125.000 af de budgetterede 280.000 kroner er på plads nu, og vi har fortsat ansøgninger ude, som vi håber, vil sende os højere op.

Samtidigt er et nyt initiativ også på vej fra computerspillerne, for et sponsorløb i forbindelse med Foreningernes Dag - og klubbens indvielse.

- Vi håber, at sponsorløbet kan være med til at skaffe de sidste midler, så vi kan komme i mål. Planen er, at vi indvier lokalet den 5. oktober, og at vi så endegyldigt kan starte op i slutningen af oktober. Det er i hvert fald målet for nu, forklarer han.

Annonce

Trykker på knappen

Målsætningen har helt fra begyndelsen været at åbne med 20 maskiner. Computerne er afgjort det dyreste på budgettet, men Tønder ESport holder fast i 20 maskiner, forklarer Mike Dyrby Petersen.

- Jeg har hele tiden sagt ved møderne, at det er vigtigt at starte med 20 maskiner. Der er tid tilbage, så vi skal nok nå i mål med det. Lokalet er det første skridt. Men det begynder så afgjort at ligne noget, og vi glæder os meget til, at det hele står færdigt, forklarer han.

Og netop at nå i mål med 20 maskiner er ved at blive opfyldt. Mike Dyrby Petersen tilføjer nemlig, at man fredag har sendt bestillingen afsted på de 20 spille-computere, der bliver rygraden i den nye forening.

Når Tønder ESport efter planen er kørende med træning fra uge 43, så er et medlemsskab blandet sammen med fysisk træning i Tønder Sport- og Fritidscenter, som huser den nye forening. Her vil der være eksempelvis hockey, boldspil og svømning på programmet, som i sin helhed har til formål at sætte spot på de både fysiske og psykiske ressourcer, som skal til, hvis man skal kunne begå sig i ESport på højt niveau.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce