Annonce
Sydjylland

Nyt fald i smitten i hele landsdelen: Særligt ét sted styrtdykker coronatal

Kun i to syd- og sønderjyske kommuner er antallet af nysmittede steget det seneste døgn. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
I seks ud af ti kommuner i Syd- og Sønderjylland er antallet af nysmittede med covid-19 faldet siden torsdag. Særligt i én kommune daler smitten drastisk.

Corona: Coronasmitten fortsætter med at dale i store dele af Syd- og Sønderjylland. Siden torsdag er antallet af smittetilfælde således faldet i hele seks kommuner.

Særligt i Vejen Kommune er der sket et drastisk fald, viser fredagens opdatering fra Statens Serum Institut.

Kommunen, der siden sidste uge har været topscorer i landsdelen, havde torsdag et såkaldt incidenstal på 94 smittede per 100.000 indbyggere. Fredag er det faldet til 66. Det betyder, at det nu er Varde Kommune, der er hårdest ramt i landsdelen med et incidenstal på 90.

Annonce

Dagens coronatal

Tallene viser, hvor mange der er blevet konstateret smittet med coronavirus de seneste syv dage (i parentes er tal for, hvor mange der torsdag den 15. april var konstateret smittet de seneste syv dage).

Varde: 45 (47) - det svarer til 90 smittede per 100.000 indbyggere

Esbjerg: 65 (59) - det svarer til 56 smittede per 100.000 indbyggere

Fanø: 0 (0) - det svarer til 0 smittede per 100.000 indbyggere

Billund: 20 (19) - det svarer til 75 smittede per 100.000 indbyggere

Vejen: 28 (40) - det svarer til 66 smittede per 100.000 indbyggere

Kolding: 49 (57) - det svarer til 53 smittede per 100.000 indbyggere

Haderslev: 17 (19) - det svarer til 31 smittede per 100.000 indbyggere

Tønder: 7 (8) - det svarer til 19 smittede per 100.000 indbyggere

Aabenraa: 19 (19) - det svarer til 32 smittede per 100.000 indbyggere

Sønderborg: 40 (42) - det svarer til 54 smittede per 100.000 indbyggere

Kilde: Statens Serum Institut

Her er smitten ellers faldet en anelse det seneste døgn. Det samme gør sig gældende i Kolding, Haderslev, Tønder og Sønderborg.

Kun i Billund og Esbjerg kommuner er der registreret flere smittede det seneste døgn. Tallene er uændret i Aabenraa og på Fanø. Sidstnævnte er fortsat helt fri fra smittetilfælde.

Fald på landsplan

På landsplan er 677 personer blevet testet positive for coronavirus det seneste døgn, hvilket er et fald siden torsdag, hvor tallet var 798. Fredagens smittetal er resultatet af 201.329 pcr-test, og det svarer til en positivprocent på 0,37. Torsdag var tallet 0,4.

I alt er 185 personer indlagt med virussen på de danske sygehuse. Det er seks personer færre end torsdag. Ud af de 185 ligger 36 på intensiv, og 30 får hjælp af en respirator til at trække vejret. Derudover er tre mennesker døde med corona.

16,9 procent af borgerne i Region Syddanmark er nu blevet vaccineret med første stik af coronavaccinen, og 8,7 procent er færdigvaccinerede.

På landsplan har lige over en million danskere påbegyndt vaccinationsprogrammet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kolding

Indisk takeaway fik sur smiley

Livsstil

Campingpladser melder om næsten udsolgt: - Vi har afvist rigtig mange, der gerne ville have en sæsonplads

Regionalt For abonnenter

Region om lunken Carelink-bedømmelse: - Man kan godt være tilfreds med en Ford, selv om der står en Mercedes ved siden af

Annonce