Annonce
Kultur

Nyt foredragssamarbejde sender Schweizerhalle godt ind i efteråret

Lau Grønager og Tønder Kulturhus - Schweizerhalle - har et nyt og spændende program klar. Et nyt samarbejde giver blandt andet flere og større foredrag på plakaten, og i løbet af vinteren kan du blandt andet høre kok og vært Nikolaj Kirk fra DRs Nak&Æd, ligesom fotograf Daniel Rye også kigger forbi Tønder med sit foredrag om at blive taget som gidsel i Syrien. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Efterår og vinter markerer højsæsonen hos Schweizerhalle i Tønder. De kommende måneders program er for længst på plads - mens et nyt samarbejde får premiere efter nytår.

TØNDER: Billetsalget går fint, men først og fremmest er der et nyt, spændende samarbejde, som Schweizerhalle og daglig leder Lau Grønager glæder sig til at få hul på. Umiddelbart efter nytår begynder et nyt samarbejde mellem Schweizerhalle og den odenseanske foredragsarrangør, Tikko.

Målsætningen fra den fynske foredragsarrangør, er at nå bredere ud i landet. Derfor får Schweizerhalle nu nye muligheder for at hente gæster ind, der ellers har været forbeholdt de større byer og ditto spillesteder. Men sådan er det altså ikke længere, og det glæder Schweizerhalles Lau Grønager sig over.

- Vi får et nyt samarbejde næste år med Tikko, som sender en række af deres foredragsholdere hertil. Vi starter med Daniel Rye og Nikolaj Kirk, men det her samarbejde har i det hele taget åbnet nye muligheder for, at vi kan få nogle foredrag, der ellers ikke var til at skaffe for os. Bag det hele ligger der, at Tikko gerne vil bredere ud i landet, og det glæder mig meget, at vi kan få nye, større navne ind, siger Lau Grønager.

Fotograf Daniel Ryes foredrag er det første i Schweizerhalle efter nytår. Her fortæller han sin gribende historie, som også er skildret i Puk Damsgårds bog "Ser du månen, Daniel?". Det er historien om 398 dage som gidsel hos Islamisk Stat i Syrien - og om, hvordan man holder modet oppe.

- Daniel Ryes foredrag den 13. januar har allerede vist sig meget populært, hvis man ser på billetsalget. Jeg glæder mig til at vi kan få flere gode foredrag ind, siger Lau Grønager.

Annonce

Det her samarbejde har i det hele taget åbnet nye muligheder for, at vi kan få nogle foredrag, der ellers ikke var til at skaffe for os. Bag det hele ligger der, at Tikko gerne vil bredere ud i landet, og det glæder mig meget, at vi kan få nye, større navne ind.

Lau Grønager, daglig leder af Schweizerhalle

Sikre hits og overraskelser

Alene i efteråret er der 48 arrangementer på plakaten, og her har Lau Grønager og Schweizerhalle forenet de sikre hits med nye overraskelser. Blandt de sikre hit er det, at Dodo & The Dodos er tilbage efter et års pause.

- Dodos er her igen. Det er næsten blevet en fast tradition, og jeg ved, at mange glæder sig til den 80'er-fest, som vi plejer at forbinde oktober med her i huset, forklarer han.

Men der har også været bookinger, som har overrasket ekstremt positivt. Duoen "Popsi og Krelle" blev hentet ind på en anbefaling, men salget gik over stok og sten.

- Tobias Dybvads TV-optagelse er det, der hurtigst har solgt ud i år, men nummer to på listen er faktisk lidt en overraskelse for os. Popsi og Krelle er musik for de 0-3-årige, og det har solgt helt vildt. Jeg kendte ikke noget til dem, men blev anbefalet det. Vi åbnede salget, og dagen efter havde vi solgt 118 billetter ud af 200. Det er helt uhørt for andet end Malurt og andre navne i den kaliber, så det overraskede os, forklarer han.

Også Hjalmer Larsen har slået sig godt fast på salgslisterne. Her har man allerede måttet sadle om, for planen var oprindeligt at lave en mindre og mere intim koncert. Salget gik imidlertid så godt, at den store sal bliver taget i brug, afrunder Lau Grønager.

Annonce
Annonce
Danmark For abonnenter

Henrik forlod hamsterhjulet og flyttede til en ø: Tjener en fjerdedel og har aldrig været lykkeligere

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding For abonnenter

Jørgen kæmper om at blive Danmarks bedste kloakmester: - Det er vigtigt for mig at vide, at jeg gør et godt stykke arbejde

Annonce