Annonce
Vejen

Nyt foreningsinitiativ i Vejen

Det er med at håbe på godt vejr til 5. september, når Foreningsløbet afvikles. Vejret har ikke altid været med den type af arrangementer i Vejen som her Frøsløbet i 2017. Arkivfoto: Søren Dippel
Lørdag den 5. september 2020 er seks idrætsforeninger gået sammen om at arrangere "Foreningsløbet 2020". Løbet foregår med udgangspunkt fra Vejen Idrætscenter.
Annonce

Vejen: Idrætscentret er igen fyldt med arrangementer, og nu kommer endnu et initiativ knyttet hertil. Det fortæller Susanne Bredahl, som er formand i Vejen Gymnastikforening:

- Idéen opstod i april måned midt i corona-nedlukningen. Mange af foreningernes arrangementer var netop blevet aflyst, og det var usikkert, hvornår vi igen kunne mødes med vores aktive medlemmer, siger hun og tilføjer:

- Midt i usikkerheden havde vi brug for noget positivt at se frem til, og derfor lavede vi dette lidt utraditionelle initiativ, der samler foreningerne på tværs.


Midt i usikkerheden havde vi brug for noget positivt at se frem til, og derfor lavede vi dette lidt utraditionelle initiativ, der samler foreningerne på tværs.

Susanne Bredahl, formand i Vejen Gymnastikforening


Der er tale om seks foreninger, som alle benytter sig af Vejen Idrætscenter i hverdagen, nemlig: håndboldklubben, fodboldklubben, svømmeklubben, basketklubben, gymnastikforeningen samt den kombinerede klub for atletik og løbemotion.

I fællesskab har de seks foreninger nu stablet en aktiv formiddag for alle aldre på benene. Alt fra halvmaraton, løbetur på 3,8 og 9 km til gåtur med din hund eller børnene i barnevogn er en mulighed.

Efter løbet er det muligt at købe picnicposer, som kan nydes i udeområdet ved idrætscentret.

- Vi håber på stor opbakning og glæder os til at se alle vores medlemmer igen, siger Susanne Bredahl.

Det vil fremgå via de respektive foreningers Facebooksider og hjemmesider, hvornår tilmelding åbner via Sportstiming.dk.

Cirkatider for ruterne

09.15 Løbere til halvmaraton sendes afsted

09.45 Fælles opvarmning på Henning Have Stadion

10.00 Løbere til ca. 9 km-ruten sendes afsted

10.10 Løbere til 3,8 km-ruten sendes afsted

10.15 Start på "Gåtur for alle" - 3,8 km

10.25 Start på "Gåtur med kæledyr og barnevogn" - 3,8 km

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Sådan ruster vi EU til fremtiden

Nordtyskland

Risikerer fængsel: Tysk familiefar tog på McDonalds, selv om han vidste, han var smittet

Trekantområdet

Gode forhold og næsten ingen kø: Flere hundrede er allerede blevet testet for covid-19 i MesseC

Annonce