Annonce
Kolding

Nyt forsøg skal få flere med job til at slå sig ned i Kolding-ghetto

En særlig forsøgsordning skal forsøge at kickstarte en mere blandet beboersammensætning her i AAB's afdeling 21 i Skovparken. Arkivfoto: Ludvig Dittmann
Kolding Sygehus på vej til at udleje en hel opgang til turnusansatte i fire-årig periode. Nu skal Boligministeriet spørges om lov. Fuld opbakning fra Koldings boligpolitikere.
Annonce

Kolding: For at få flere mennesker med fast arbejde til at slå sig ned i boligområdet Skovparken vil boligorganisationen AAB begynde at indgå særlige udlejekontrakter af hele opgange med større arbejdsgivere.

På den måde vil AAB fyre op under under indsatsen for at få boligområdet af den omdiskuterede ghettoliste. Et af de krav, der skal være opfyldt, er netop, at der skal være et vist antal almindeligt beskæftigede i et område for at undgå ghetto-stemplet.


Det er klart, at når man skal integreres, så er det en meget stor fordel, at man kommer tæt på nogle mennesker, der kan hjælpe én og ved meget om det danske samfund.

Birgitte Kragh (V), formand for plan-, bolig- og miljøudvalget.


Kolding Sygehus og AMU Syd har allerede vist interesse for at indgå den slags lejekontrakter med AAB, og planen er, at der nu skal laves en fire-årig forsøgsordning, som kræver Boligministeriets dispensation. Den gældende lovgivning om almennyttigt boligbyggeri tillader nemlig ikke den slags særaftaler.

Annonce

Relationer

AAB har fuld opbakning til projektet fra politikerne i byrådets plan-, bolig- og miljøudvalg, der netop har sagt ja til, at AAB søger om den nødvendige dispensation.

- Et samarbejde mellem AAB og sygehuset vil kunne gøre noget ved beboersammensætningen, så området rykker tættere på at komme af ghettolisten.

- Og det kan måske også være med til at skabe nogle menneskelige relationer, så Skovparken bliver mere end et sted, hvor man bare bor. For det er klart, at når man skal integreres, så er det en meget stor fordel, at man kommer tæt på nogle mennesker, der kan hjælpe én og ved meget om det danske samfund, siger udvalgsformand Birgitte Kragh (V).

Hun påpeger, at Skovparken/Skovvejen er dejlige, grønne boligområder.

- Når jeg har nogen med på besøg i områderne, er reaktionen altid meget positiv, og ordet "ghetto" klinger helt forkert for de fleste. Og jeg tænker, at der kan være mange virksomheder, der kan have glæde af at have en aftale med AAB om lejligheder til for eksempel studerende fra Aarhus eller vikarer, der er ansat for en periode, siger hun.

Annonce

Afviste

I forbindelse med regeringens ghettostrategi "Et Danmark uden parallelsamfund" har boligselskaberne for længst fået nogle værktøjer til at ændre på beboersammensætningen for at vriste ghettoerne fri af listen.

I Kolding Kommune har man derfor allerede erfaringer med den såkaldte obligatoriske fleksible udlejning i Skovparken/Skovvejen og Munkebo, som figurerer på listen over hårde ghettoområder.

Reglerne har betydet, at 98 boligssøgende siden december 2018 er kommet helt frem i køen, fordi de har vist dokumentation for at være i arbejde eller under uddannelse. Otte er blevet afvist, fordi de ikke har villet eller kunnet fremvise en ren straffeattest.  Derudover er fem blevet afvist, siden det fra juli 2019 blev muligt at afvise mennesker, der enten selv eller deres samlever modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse og ikke bor i området i forvejen.

Forsøget

  • AAB vil konkret søge om lov til en forsøgsordning gående på direkte udlejning af et antal lejligheder i AAB's afdeling 21, Skovparken, via én fælles lejekontrakt mellem AAB og en eller flere større arbejdsgivere.
  • Et forslag er, at Kolding Sygehus lejer sig ind i afd. 21, der ligger lige overfor sygehuset.
  • Sygehuset har vist interesse for at leje cirka seks boliger på mellem tre og fem værelser, som sygehuset derefter  råder over og selv videreudlejer til turnusansatte medarbejdere på lejekontrakter af variende størrelse.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Coronavirus

Live: En typisk minkavler får udbetalt over 11 millioner kroner - se tallene her

Annonce