Annonce
Haderslev

Nyt friplejehjem for 121,7 millioner kroner er en realitet

Til efteråret 2022 skal Haderslev Friplejehjem åbne i den østligste del af det tidligere psykiatriske sygehus i Haderslev. Nu er både finansiering og alle tilladelser på plads. Arkivfoto: Jacob Schultz
Haderslev Byråds økonomiudvalg har formelt nikket ja til Danske Diakonhjems planer for det tidligere psykiatriske sygehus. 60 plejehjemsboliger er på vej.
Annonce

Haderslev: En stor ombygning til 121,7 millioner kroner af den østligste del af det tidligere pyskiatriske sygehus på Skallebækvej går om cirka en måned i gang.

Haderslev Friplejehjem er nemlig nu en realitet. Danske Diakonhjem har fået alle tilladelser samt finansieringen på plads, og næsten fire års arbejde på at etablere et friplejehjem med 60 friplejeboliger med smuk udsigt ud over Haderslev Dam på Skallebæksvej er en kendsgerning.

Allerede i april fik Danske Diakonhjem det nødvendige tilsagn fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen til at opføre de 60 friplejeboliger, og efter at Haderslev Byråds økonomiudvalg på sit seneste møde har godkendt byggeriets endelige anskaffelsessum samt byggeregnskabet er der ikke noget til hinde for, forvandlingen af det tidligere psykiatriske sygehus til plejeboliger kan gå i gang.

Annonce

Glad direktør

Direktør Emil Tang fra Danske Diakonhjem er da også meget glad:

- Det har været som at puste i en ballon med hul i den anden ende. Det er dejligt, at det nu er lykkedes, siger Emil Tang, der oplyser, at udfordringen har været finansieringsdelen.

- Men det er nu på plads, siger han og forklarer, at Danske Diakonhjem har lavet en aftale med en kreditforening.


Det har været som at puste i en ballon med hul i den anden ende. Det er dejligt, at det nu er lykkedes.

Emil Tang, direktør i Danske Diakonhjem


Byggeriet finansieres således med et ti procent grundkapitalindskud, to procent beboerindskud og 88 procent realkreditlån. Danske Diakonhjem og Haderslev Friplejehjem betaler grundkapitalindskuddet i fællesskab, og Danske Diakonhjem giver en del af beløbet som gave til Haderslev Friplejehjem.

Annonce

Borgmester håber på mere

Formanden for økonomiudvalget, borgmester H. P. Geil (V), er glad. Det første alvorlige skridt til at skaffe liv tilbage til det tidligere sygehusområde er taget, efter at sygehuset lukkede i 2014 og psykiatrien i midten af 2016 flyttede ind på det nye Sygehus Sønderjylland i Aabenraa.

- Vi kun håbe, at det det nye friplejehjem kan generere mere aktivitet, så resten af sygehusbygningerne også kan komme i spil, siger H. P. Geil (V), der glæder sig over, at byggeriet giver endnu mere arbejde til håndværkere og virksomheder I Haderslev Kommune samt at kommunens borgere får en valgmulighed - også når det gælder plejehjem.

Økonomien og Haderslev Kommune

Haderslev Kommune fører tilsyn med friplejehjemmets drift og vedligeholdelse.

Sundhedsstyrelsen fører tilsyn med friplejehjemmets certifikation som friplejehjem.

Der følger ingen økonomiske forpligtelser med for Haderslev Kommune i forhold til byggeriet. Staten garanterer for lånet, og friplejeleverandøren indskyder grundkapitalen.

Haderslev Kommune skal betale for de af kommunens borgere, der vælger at bo på friplejehjemmet. Men Danske Diakonhjem skal afregnes efter kommunens takster for lignende tilbud.

De 60 boliger etableres ved om- og tilbygning til de eksisterende bygninger og vil gennemsnitlige være på 82 kvadratmeter. Huslejen forventes at blive på 7750 kroner månedligt eksklusivt forbrug, hvilket svarer til niveauet for en nybygget almen bolig af samme størrelse.

Til sammenligning er den gennemsnitlige husleje i de øvrige plejehjem i kommunen på cirka 5390 kroner eksklusivt forbrug for en gennemsnitlig bolig på 68 kvadratmeter.

- Huslejen kommer til at ligge på et niveau, der gør at folk har råd til at bo hos os, siger Emil Tang.

Svend Brandt fra Enhedslisten undlod at stemme, da sagen om friplejehjemmet blev behandlet i økonomiudvalget.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordtyskland

Slesvig-Holsten går i orange: Nu bør danskerne ikke køre over grænsen

Danmark

Hvor er Mette Frederiksen?

Annonce