Annonce
Erhverv

Nyt gennembrud for vindmøller: Nu kan de rejses uden statsstøtte

Sidste søndag producerede vindmøller for første gang nogensinde mere end 130 procent af den strøm, danskerne kunne bruge på et helt døgn. Arkivfoto: Annelene Petersen
Verdens energiministre er i næste uge til klimatopmøde i New York, og det samme er danske Vestas, der langt om længe kan sælge vindmøller uden at bede om statsstøtte. Avisen Danmark mødte Vestas-direktør Morten Dyrholm, inden han tog til USA.

Klima: Den kommende uges klimatopmøde i New York bliver barsk for Morten Dyrholm fra Vestas.

- Jeg kommer til at arbejde fra morgen til midnat i fem dage, og så forsøger jeg at dække så meget territorium, som jeg overhovedet kan, siger den 41-årige direktør, der har særligt ansvar for Vestas' kommunikation, herunder med stater og interesseorganisationer.

Den danske vindmøllegigant er verdens største inden for sit felt, omsatte sidste år for 76 milliarder kroner og solgte 3729 vindmøller.

Vestas har produceret vindmøller i 40 år, men der har aldrig været så stor opmærksomhed om vedvarende energi, som der er nu. Det kan Morten Dyrholm aflæse af sin mødekalender.

- New York giver en unik mulighed for at netværke med folk, der er interessante for os. Det er samtlige af jordens energiministre, der er samlet på ét sted, og der kommer til at ske meget i alle de markeder, vi er i, siger Morten Dyrholm.

Avisen Danmark møder ham i foyeren i DR’s koncerthus, imens Dansk Industri holder sit årlige topmøde lige ved siden af. Topmødet er plastret til i bæredygtighed og grønne dagsordener, der omfavnes af de fremmødte topfolk fra erhvervslivet og en stribe ministre fra S-regeringen.

- Vi har regeringer, som bliver meget ambitiøse, og et erhvervsliv, der ser muligheder i stedet for omkostninger. Det er ikke bare i Danmark. Det er en global bevægelse, der er i gang, siger Morten Dyrholm, som forventer et nyt skred i New York i næste uge.

Annonce
Vestas-direktør Morten Dyrholm får fem hektiske dage i New York under den kommende uges klimatopmøde. Pr-foto

Mere ambitiøse mål

- Det er et sted, hvor alle verdens lande skal fremlægge deres konkrete handleplaner under Paris-aftalen (juridisk bindende klimaaftale vedtaget af FN’s 196 medlemslande tilbage i 2015, red.). Jeg vil vædde med, at langt de fleste af de planer indeholder nogle meget mere ambitiøse, vedvarende energimål, end vi har i øjeblikket, siger Morten Dyrholm.

Det er her, den danske regering, anført af statsminister Mette Frederiksen (S), vil vække opsigt med sin målsætning om at reducere CO2-udledningen med 70 procent allerede inden 2030.

Frederiksen vil sikkert også nævne, at Danmark så sent som sidste søndag slog en bemærkelsesværdig rekord: For første gang nogensinde producerede vindmøller mere end 130 procent af den strøm, danskerne kunne bruge på et helt døgn. Den overskydende strøm blev solgt til udlandet.

- Jeg ved ikke, om den brede befolkning ved det, men Danmark har et enormt stærkt navn i udlandet til trods for vores lille størrelse. Vi er det land, som alle andre lande sammenligner sig med på det her område. Det betyder utroligt meget at komme ud med den danske vidensbase til markeder, hvor der slet ikke er vindmøller i dag, siger Morten Dyrholm.

Skelsættende år

For vindmølleindustrien er 2019 på flere måder et skelsættende år. Det er også nu, de første vindmølleprojekter, der ikke har krævet offentlig støtte, er kommet til verden.

I sommer vandt Vestas en ordre på vindmøller til Hirtshals Havnefond, som er et rent privat projekt. Næsten samtidig indløb en britisk ordre til en stor vindmøllepark, der bliver den første i Storbritannien, som etableres uden direkte finansiel støtte.

- Vi er blevet så omkostningseffektive, at der ikke længere er den tunge diskussion om subsidier, som der ellers har været i alle de 13 år, jeg har arbejdet for Vestas, siger Morten Dyrholm.

Den milepæl cementerer en udvikling, som har været undervejs i de seneste år, men som nu står klart for Vestas-direktøren:

- Der er skabt nogle nye, økonomiske dynamikker, som gør det utroligt spændende at arbejde med vedvarende energi lige nu.

Investorer skifter hest

Det skyldes, at de helt tunge - og ofte konservative - investorer som pensionskasser og investeringsselskaber nu kaster sig helhjertet sig ind i klimavenlige projekter med store milliardbeløb.

- Det skifte begyndte for et par år siden, og det handlede ikke så meget om, at nu skulle de være grønne. Det var en helt almindelig risikobetragtning, for hvor er risikoen højest, når du investerer penge? Er det i kul, som skal graves op om 20 år, eller er det i de vindmøller, der skal stilles op til næste år? Ud fra den betragtning ser risikoligningen bare helt anderledes ud nu, siger Morten Dyrholm og tilføjer:

- Verden skal ikke bruge kul om 20 år. Derfor er det logisk, at det er tid til at skifte investeringsfokus.

Han er synligt tilfreds med, at han i mindre grad skal rejse rundt og bede om statsstøtte, men kan fokusere på den næste store udfordring. Kompleksiteten i at udskifte stabile kulkraftværker med vind- eller solenergi, der fra minut til minut er afhængig af vejrliget, må ikke undervurderes.

- Vi skal binde energisystemerne sammen, så de passer til vedvarende energi frem for kul. Drømmen er, at man kan udvikle et vedvarende energisystem, som du kan styre ligesom et kulkraftværk. Og når man fortæller, at det skal producere, så skal det være til den billigst mulige kilowatt-pris, siger Morten Dyrholm.

Total elektrificering

Han kommer selv ind på rekorden med de 130 procent vindmøllestrøm sidste søndag.

- Men på de vindstille dage må vi importere fra andre kilder, også fra kul. Målet er at opnå et system, hvor vi får 100 procent grøn elektricitet, og at den elektricitet kan bruges i resten af energisystemet: I varmesektoren, til industrielle processer og hele transportsektoren. Det vil skabe den totale elektrificering af samfundet, og det er der, vi skal hen, hvis vi skal opnå en 70 procents-reduktion i 2030, siger Morten Dyrholm.

Vejen derhen er besværlig, for mange af teknologierne til at indrette sådan et system er slet ikke opfundet.

- Hos Vestas vil vi gerne levere mere stabil strøm. Vi kan sagtens forudse, om vinden blæser, men vi vil også gerne kunne levere, når det ikke blæser. Derfor har vi lanceret hybridsystemer, hvor vi kombinerer vind, sol og batterier for at sikre energiproduktionen. Det er her, at alle de nye teknologier og virksomheder vil opstå, siger Morten Dyrholm.

Vestas er i dag en global virksomhed med cirka 25.000 ansatte, hvoraf omkring 4500 arbejder i Danmark. Morten Dyrholm lægger ikke skjul på, at de danske klimamålsætninger har fået Vestas til at lægge ekstra kræfter i næste uges klimatopmøde, hvor Danmark i øvrigt er blevet bedt om at lede et særligt energispor.

- Hvis vi er de første til at vise, hvordan vi får brugt al den grønne strøm i energisystemet, så venter der et enormt eventyr for Danmark. Du kan ikke finde et land i verden, der har bedre forudsætninger for det, konstaterer Morten Dyrholm.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Annonce