Annonce
Aabenraa

Nyt håb for de tissetrængende på tre togstationer

Hvis kommunen finder pengene, kan passagererne igen komme på toilettet, inden de stiger på toget i Padborg, Tinglev og Rødekro. Arkivfoto: Ulrik Pedersen.

DSB har ikke tænkt sig at genåbne toiletterne på stationerne i Rødekro, Tinglev og Padborg. Men måske træder kommunen til i stedet. Borgmesteren vil dog først vide, hvad det koster.

TINGLEV: DSB har efterhånden lukket toiletterne på langt de fleste af landets jernbanestationer. Det gælder for eksempel også tre stationer i Aabenraa Kommune - nemlig i Padborg, Rødekro og Tinglev. Men nu vil politikerne i Aabenraa Kommune undersøge mulighederne for at få toiletter åbnet igen.

Det fortæller Karsten Meyer Olesen, gruppeformand for Socialdemokratiet i Aabenraa Byråd, som for nylig deltog i et møde med repræsentanter for DSB.

Mødet fandt sted på stationen i Rødekro, og emnet var en kommende elevator på stationen, men snakken faldt også på de låste toiletter.

- DSB vil gerne etablere et låsesystem, så man kan betale en femmer med sit Dankort, og dermed komme på toilet. Fra kommunen side skal vi så sørge for driften af toiletterne, forklarer Karsten Meyer Olesen.

DSB's begrundelse for at lukke toiletterne på stationerne er, at der er toiletter på alle tog. Men stationernes toiletter er for eksempel også blevet anvendt af buschauffører, der jo ikke skal med toget.

Annonce

Lukkede døre

DSB har 3100 stationer i Danmark og heraf er der kun åbne toiletter på de 31.

Der findes allerede toiletter på stationerne i Padborg, Rødekro og Tinglev, men dørene er låst.

Det indebærer derfor kun driftsudgifter, men ingen investeringer at få dem genåbnet.

Udgift

Selv om kommunen kan score fem kroner, hver gang et toilet bliver brugt, er det ikke sandsynligt, at betalingen er tilstrækkelig til at klare vedligeholdelse og rengøring af toiletterne på de tre stationer.

Borgmester Thomas Andresen (V), der også var med til mødet med DSB, er også indstillet på, at lade kommunen overtage driften af toiletterne, men han vil dog gerne kende prisen først.

- Egentlig vil jeg jo mene, at det ikke er kommunens opgave at drive toiletter på togstationer. Men nu må vi se, hvad de økonomiske konsekvenser er, og så vurdere, om det er indenfor et beløb, som vi kan dække, siger han.

- Det er ikke sikkert, vi kan få hele pladen fuld, men som jeg ser det, er det vigtigst, at vi får åbnet toiletterne på stationen i Tinglev, for her er der passagerer, der skifter tog og måske skal vente en time på det næste tog, tilføjer han.

- Generelt er jeg positivt indstillet - også når det gælder toiletterne i Padborg og Rødekro, men nu må vi først se på økonomien, fastslår borgmesteren.

Det betyder, at forvaltningen nu skal undersøge, hvad det vil koste kommunen at overtale driften af toiletterne på de tre stationer, og efterfølgende bliver tallene så præsenteret for politikerne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

Se de nyeste tal: 77 indlagte corona-patienter i Region Syddanmark

Danmark

Live: Nu har 179 personer med coronavirus mistet livet i Danmark

Esbjerg

Esbjerg løber sammen og hver for sig

Sydjylland For abonnenter

Politiet i opråb: Uklare GDPR-regler forsinker opklaring af kriminalitet

Annonce