x
Annonce
Kolding

Nyt initiativ i Kolding skal få naboer til at køre sammen

Trafikken er tæt ind og ud ad Kolding i myldretiden, som varer en times tid morgen og eftermiddag. Her er det Fynsvej, der sander til. Nu forsøger kommunen at få flere til at køre sammen. Arkivfoto: Ludvig Dittmann
Ifølge kommunens tal sidder der 1,08 person i hver bil i gennemsnit i myldretiden. - Hvis vi bare kan få det tal op på 1,3, så er mange af trængselsproblemerne løst, siger formand for byrådets vejansvarlige udvalg, Jakob Ville (V).

Kolding: For at erstatte eller supplere mere traditionelle og økonomisk kostbare tiltag såsom at udvide vejene og bygge flere p-pladser kaster Kolding Kommune sig nu ud i et nyt projekt, som skal få borgere i kommunen fra samme nabolag til at køre sammen til og fra arbejde eller skole.

By- og udviklingsforvaltningen har netop indgået en to-årig aftale med virksomheden NaboGo, og kommunens opgave bliver at lancere og udbrede kendskabet til app'en af samme navn til landsbyerne, de større virksomheder og uddannelsesinstitutionerne i kommunen.

- Vi taler ofte om, at vi mangler p-pladser i midtbyen, og at der er trængselsproblemer på vejene på nogle tidspunkter. Det her tiltag kan være en af flere af de intelligente løsninger, der skal til, for at afhjælpe problemerne, siger formanden for byrådets vejansvarlige udvalg, Jakob Ville (V) fra teknik- og klimaudvalget.

Annonce

Flere biler

  • Der er flere og flere, der har bil i Kolding Kommune.
  • I 2007 havde 34.148 borgere en bil.
  • I 2017 var tallet steget til 43.348 - svarende til en stigning på 23 procent.
  • Samtidig er trafikken i perioden steget på landevejene i Kolding med fem procent og i Kolding by med 3,5 procent.
  • Kilde: Kolding Kommune

Positiv respons

I aftalen med NaboGo har by- og udviklingsforvaltningen forpligtet sig til at gribe fat i blandt andre lokalrådene i de mindre byer, og der er allerede positiv respons fra Jordrup, Vester Nebel, Agtrup/Sdr. Bjert og Sdr. Stenderup, oplyser Jakob Ville.

- Som kommune ved vi jo, hvor potentialerne er, og det kan være, vi skal hjælpe med at etablere nogle stoppesteder til NaboGo rundt omkring, tilføjer han.

I foråret er det hensigten at tage fat i kommunen som arbejdsplads, så medarbejderne via en række kantinearrangementer og ligende får kendskab til NaboGo.

I modsætning til GoMore, der er Danmarks største portal for samkørsel, så operer NaboGo på det lokale plan.

- GoMore formidler jo mere samkørsel på større afstande mellem byer som for eksempel Århus og Kolding, mens NaboGo handler om at få folk til at følges ad fra Vester Nebel til IBC eller fra Jordrup til Vonsild, siger Jakob Ville, som påpeger, at NaboGo derfor også er et supplement til den traditionelle kollektive trafik.

Mere på vej

Er der andre ligende initiativer på vej fra Kolding Kommune?

- Vi arbejder med at finde ud af, hvordan vi kan gøre det mere attraktivt at bruge pendler-parkeringspladserne.

- Vi forsøger også at få dem, som bor i midtbyen, og som efterlader en tom p-plads ved deres hjem om morgenen, til at leje den ud. Det kan både imødekomme manglen på p-pladser og indbringe en skilling til udlejeren, hvis bolig ovenikøbet ikke ser forladt ud, siger Ville.

Ifølge kommunens tal sidder 1,08 person i hver bil i gennemsnit i myldretiden.

- Hvis vi bare kan få det tal op på 1,3, så er mange af trængselsproblemerne løst i den meget korte tid, de står på, siger Jakob Ville.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

Farvel til Tønder Festival, Vorbasse Marked, genforeningsfest, ringridning og alle de andre

Tønder

Tønder Festival 2020 er aflyst

Danmark

Live efter statsministerens pressemøde: Få overblikket over planerne her

Annonce