Annonce
Tønder

Nyt Kloster Mærken-kit skal hjælpe Mærken og hele byen

Kloster Mærken bliver ikke til noget i år, men nu kan man alligevel få en del af stemningen. Arkivfoto
2020-udgaven af Kloster Mærken er aflyst, men nu kan man få en lille bid af stemningen gennem et nyt sæt med forskellige Mærken-lækkerier.
Annonce

Løgumkloster: Der er stille i Kloster denne sommer. Meget, meget stille. Starten af august var der ellers ventet masser af mennesker og stemning med den årlige version af Kloster Mærken, men sådan bliver det ikke i år.

Sommeren bliver dog ikke helt uden mærken. Senest kunne Kloster Mærken melde, at man genskaber legatuddelingen gennem Facebook LIVE, og nu kan man få endnu mere stemning med sig hjem.

I Løgumkloster er der nemlig lanceret et nyt kit, der blandt andet indeholder Kloster Mærken T-shirt, gavekort og overraskelser til børnene.

- Vi sidder en hel bestyrelse, der er blevet stort set arbejdsløse. Så tænkte vi, at en lille gruppe kunne udvikle det her kit for at skabe lidt omtale og muligheden for at støtte mærken og hele byen, siger Henning Christiansen, formand for Kloster Mærken.

Annonce

Skal stå sammen

At lave en boks med det bedste fra sit arrangement er noget, man har set på tværs af landet gennem de seneste måneder, hvor blandt andet festivalerne har gjort noget lignende.


Som vi siger i Kloster, så har vi behov for, at vi klipper hinandens hår.

Henning Christiansen, formand for Kloster Mærken


Noget som Henning Christiansen og Kloster Mærken også med stor interesse har bidt mærke i.

- Vi er jo alle blevet ramt, og i sådan en tid lader man sig inspirere fra mange sider. Hos os har vi valgt at holde prisen nede på 300 kroner for et kit, for så er der gode chancer for, at vi kommer af med en del, fortæller han.

I det nye kit er der blandt andet gavekort til byens butikker, og det er ifølge formanden afgørende, for byen skal stå sammen.

- Corona har gjort det svært for alle. Jeg tænker, at detailhandlen har haft det hårdt, da tingene var værst, men heldigvis er de på vej tilbage mod fuld skrue. Vi har dog stadig behov for, at vi hjælper hinanden. Som vi siger i Kloster, så har vi behov for, at vi klipper hinandens hår, lyder det fra Henning Christiansen.

Annonce

Præmier på højkant

Kloster Mærken har i årets kit sørget for, at der også er en lille ekstra gulerod til de, der vælger at købe.

Her deltager man nemlig i lodtrækningen om gavekort på 1000 kroner til byens beværtninger og spisesteder.

- Vi har været så heldige, at lokale virksomheder har finansieret en stor del af vores t-shirts. Derfor var der lidt penge til, at vi kunne lave gavekort, slutter Henning Christiansen.

Det nye Kloster Kit kan købes via mobilepay, og det kan afhentes i uge 32 på markedspladsen i Løgumkloster. Yderligere oplysninger kan findes på Kloster Mærkens hjemmeside.

I det nye kit vil man blandt andet kunne finde en 2020 Kloster Mærken T-shirt. Foto: Kloster Mærken
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Lige før sæsonstart: Ligaspiller i Kolding er testet positiv for corona

Danmark For abonnenter

Bekymret statsminister vil udsætte åbning af nattelivet og varsler mundbinds-påbud

Annonce