Annonce
Erhverv

Nyt koncept for lystbåde: Ska' du ha' den pakket ind?

Rasmus Fredin (tv.) og Thomas Flarup har startet ny virksomhed, som pakker store lystbåde ind i folie. Dermed kan bådejeren slippe for besværet med at slibe, male og polere. Foto: Johan Gadegaard

Ny jysk virksomhed pakker både ind i folie, som kan være et praktisk og miljøvenligt alternativ til maling.

THYHOLM/KOLDING: I slutningen af januar blev en danskejet sejlbåd som den første i Nordeuropa pakket ind i en ny type kraftig folie, der er et alternativ til det slidsomme arbejde med at slibe og male båden.

Folien er såkaldt anti-fouling, hvilket betyder, at den kan holde alger, snegle og snask væk fra båden og derved give bedre fart og lavere energiforbrug.

Arbejdet blev udført af det nyetablerede firma Yachtwrapping, som allerede har afsluttet en opgave med at indpakke danske lodsbåde i anti-fouling folie, og nu håber at få gang i en nordisk forretning. Det fortæller Thyholm-iværksætteren Thomas Flarup, som sammen med folie-specialisten Rasmus Fredin fra Kolding, står bag det nye firma.

- Det minimerer ganske enkelt arbejdet for bådens ejer. Du skal ikke røre en finger de næste fem-syv år, og båden får samtidig mindre friktion, så du kan sejle lidt hurtigere og sparer brændstof, når du sejler for motor. Folie-wrap er samtidig langt mere miljøvenlig end bundmaling, som frigiver skadelige stoffer til vandet. Udover den nye anti-fouling folie, kan fribord og interiør også pakkes ind, forklarer Thomas Flarup.

Ideen er velkendt fra biler, som ofte bliver pakket ind i folie som et billigere alternativ til omlakering. Det er samtidig en nem måde at gøre fartøjet til en kørende eller sejlende reklamesøjle.

- Mange af de større lystbåde er ejet af virksomheder, som bruger dem til at sejle ture med kunder og medarbejdere. Det kan også være en del af brandingen, at man har en stor båd med logo. Med folien kan du lave den samme kreative reklame på båden, som du kan på biler, fortæller Thomas Flarup.

Annonce

Yachtwrapping

Yachtwrapping pakker større både ind i folie. Det kan være under bunden som alternativ til bundmaling, på fribord og indvendigt som en hurtig måde at give interiøret en makeover.Det tager cirka tre dage at pakke en større båd ind. Fidusen er især, at man slipper for arbejdet med at slibe og påføre den giftige bundmaling i flere år.

Anti-fouling folien monteres med garanti på fem år og har forventet levetid mere end ti år. Den glatte overflade kan ifølge producenten holde sig helt fri for alger og den slags, hvis man blot engang imellem sejler mere end syv knob, hvor alt glider af.

Yachtfolien sidder godt fast, men ikke mere end at den kan fjernes igen, hvis man ønsker at skifte udseende eller får brug for at reparere folien efter en uheldig havnemanøvre.

Når folien er påført korrekt, får båden en så glat overflade, at det ifølge producentens test skulle kunne reducere friktionen med 12 procent i forhold til bundmaling. Det giver en øget hastighed og en fire-fem procents besparelse på brændstof, hvis man sejler ved motorkraft.

Hjemmeside: www.yachtwrapping.com

Jesper Larsen (th) er Afghanistan-veteran. Han er hårdt ramt af PTSD og brugt en del af sin arbejdsskadeerstatning på at købe sejlbåden "Veteranen", hvor han vil sejle med andre soldater. Thomas Flarup (tv) og Yachtwrapping støtter projektet med en "særdeles go' pris" på folieindpakning af sejlbåden, som er firmaets første yacth-kunde i Danmark. Foto: Johan Gadegaard

Luksusyachts på Ibiza

Nu har vi godt nok omtalt ham som Thyholmer, og der er han da også født og opvokset, men når han ikke er på de hjemlige kanter, bor han i Cannes ved den franske riviera. Det kan man vel dårligt fortænke ham i sådan en vinterdag, men det har faktisk også noget med bådene at gøre.

Såvel Thomas Flarup som Kolding-drengen Rasmus Fredin har en stor passion for dansevenlig musik og har begge arbejdet som DJ og underholdt på diskoteker, natklubber og festivaler både i Danmark og udlandet - og både Rasmus og Thomas endte da også med at bo på Ibiza. I den forbindelse lærte Rasmus Carsten Mikkelsen at kende på Ibiza.

Carsten Mikkelsen var stifter af Crazy Daisy-diskotekerne og investerede en del af sin fortjeneste på at skyde penge i virksomheder som takeway-portalen Just-Eat.dk og energidrikken Cult.

Efter salget af hans andel i Just-Eat slog han sig i 2005 ned på Ibiza, hvor det lækre klima og attraktive skatteregler gør det interessant for mange velhavere at sejle i virkeligt store yachts. Carsten Mikkelsen har arbejdet med udlejning og salg af luksus-yachts, og han ejer ifølge dagbladet Børsen fortsat ikke mindre end 47 både i luksusklassen.

Spar på det ædle træ

De mange både skal jo vedligeholdes og renoveres, uanset om de skal sælges eller udlejes, og her kommer firmaet Yachtwrapping så ind i billedet.

- Den første forretningsplan for Yachtwrapping begyndte at tage form allerede for fem år siden, efter Rasmus og jeg talte ideer til forretningsudvikling. I den mellemliggende periode fra dengang til opstart af Yachtwrapping, har Rasmus fået erfaring og monteret en hel del både blandt andet for Carsten Mikkelsen.

Som supplement til den stærke udenbords-folie, har Yachtwrapping også en leverandør fra Frankrig, som leverer folie til indvendig beklædning.

- Mange både har aptering i ædle træsorter. Det ser flot ud, men er meget vedligeholdelseskrævende - og det er heller ikke alle, der ønsker at bruge de sjældne træsorter. Det er ikke specielt bæredygtigt. Med en folie kan man få en beklædning, der ligner træ til forveksling, men det er hurtigere og billigt at sætte op, og så er det vejrbestandigt, så man skal ikke gå og give oliebehandling og den slags, forklarer Thomas Flarup.

Støtter veteraner

Den første nordiske yacht, som får en anti-fouling indpakning, er ejet af Jesper Larsen fra Holstebro. Han er forhenværende professionel soldat, men efter flere udsendelser til konfliktfyldte områder i blandt andet Afghanistan måtte krop og psyke sige fra.

Det endte med en PTSD-diagnose, og efter en langvarig kamp fik han udbetalt en arbejdsskadeerstatning. Pengene har han skudt i en 46 fods sejlbåd, S/Y Veteranen, hvor han sammen med andre veteraner vil sejle på helbredende togter, hvor de kan støtte hinanden, tale ud og hjælpe hinanden til et bedre liv under de lange sejlture.

- Vi synes, det er et så fantastisk godt projekt, at vi sagde "ja!" med det samme til at hjælpe Jesper og kammeraterne med at gøre båden sejlklar. Det er også vigtigt for Yachtwrapping at have et godt projekt at vise frem, siger Thomas Flarup, som sammen med Rasmus Fredin har leveret indpakning til "sponsorpris" og derfor helst ikke vil fortælle, hvad det færdige projekt har kostet.

Yachtwrapping deltager på messen Boatshow 2019 i Fredericia, hvor de hver dag live-wrapper en båd, så man kan se, hvordan det foregår.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
EfB

Genlæs liveblog: EfB taber 1-3 til FCK

Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Annonce