Annonce
Kolding

Nyt kontorhus og p-hus med 280 pladser på vej i Kolding Åpark

Sådan kommer der nye kontorhus til at se ud set fra Østerbrogade. Bagerst skimtes p-huset. Illustration: Danica Ejendomme
Danica Ejendomme klar med nabobyggeri til sin eksisterende ejendom i Kolding Åpark. Nu laver Kolding Kommune lokalplanen for projektet.
Annonce

Kolding: Et efter et skyder nye, store kontorhuse op i Kolding Åpark. Nu er endnu et af slagsen på vej lige ved siden af det allerførste, der blev bygget i Kolding Åpark tilbage i 2008.

Det er Danica Ejendomme, som er undervejs med en nabobygning til det kobberfarvede femetagers kontorhus i Kolding Åpark 1, hvor blandt andre Tegnestuen Mejeriet holder til. Det er også Danica Ejendomme, som ejer denne ejendom.

Næste skud på stammen for Danica Ejendomme i Kolding Åpark bliver et kontorhus i seks etager, som skal bygges sammen med den eksisterende ejendom via en mellembygning i første etage.

Desuden vil selskabet opføre et parkeringshus længst mod øst med omkring 280 pladser fordelt på otte forskudte dæk. Heraf bliver nogle tilgængelige for andre virksomheder og institutioner i området. De to Danica-ejendommen udløser nemlig kun et krav om 192 p-pladser, så der bliver et overskydende antal pladser, som tænkes udlejet til andre aktører i området.

Parkeringshuset bliver lavere end det eksisterende kontorhus. På den måde ønsker Danica Ejendomme at skabe variation i området.

Størrelser

Det eksisterende kontorhus har et areal på 5000 kvadratmeter fordelt på fem etager i en højde på 21,6 meter.

Det nye kontorhus bliver på 4600 kvadratmeter fordelt på seks etager i 26,5 meters højde.

Annonce

Sammenhæng

Politikerne i byrådets plan-, bolig- og miljøudvalg har netop bedt by- og udviklingsforvaltningen om at gå i gang med at lave den nødvendige lokalplan for byggeriet.

Godt nok eksisterer der allerede en lokalplan for området, men Danica Ejendommes planlagte byggeri er højere og ligger anderledes på matriklen, end den nuværende lokalplan tillader. Derfor skal der en ny til.

Ved at flytte byggefeltet til det nye kontorhus helt frem til vejen og kæde de to bygninger sammen bliver der skabt et stort og åbent udeareal ned mod åen i direkte sammenhæng med en fælles kantine, hvor brugerne af de to ejendomme kan nyde deres frokost, når vejret tillader det. Samtidig kan cyklende og gående fortsat passere uhindret på stien langs åen.

Udover kantinen får de to kontorhuse også andre fælles faciliteter såsom konferencerum og hovedindgang.

Formanden for plan-, bolig- og miljøudvalget Birgitte Kragh (V) bifalder, at der bliver skabt et grønt område ned mod åen og den offentlige sti i det planlagte projekt.

- Vi vil jo gerne have, at hele campusområdet hænger sammen med byen, så vi lægger vægt på, at man kan færdes i området, og vi lægger også vægt på, at det er en god oplevelse at færdes der, siger hun.

Direktør for Danica Ejendomme, André Scharf, siger via selskabets pressetjeneste, at ”i Danica arbejder vi hele tiden med at udvikle vores ejendomme. Vi er i den forbindelse positive over mulighederne i Kolding". Han påpeger, at der ikke er truffet nogen endelig beslutning om at realisere byggeriet endnu, og indtil da vil han ikke kommentere yderligere. Det er ikke lykkedes at få svar på, om der er lejere til det planlagte byggeri og i hvilket omfang.

Lokalplanen for projektet kommer i offentlig høring fra 19. juni til 1. august, hvorefter by- og udviklingsforvaltningen administrativt tager stilling til, om den skal vedtages.

Annonce
Annonce
Kolding For abonnenter

Gram Equipment går rettens vej for at få 650 mio. kroner efter skandalehandel: De kommer til at tilbagebetale uanset hvad

Danmark For abonnenter

Kurt Beier slipper for tiltale for menneskehandel: - Det skriger til himlen

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Blåvand har fået sin sorte by

Leder

Hvorfor er aktivister så forudsigelige?

Danmark For abonnenter

Forstå skandalesagen om de udenlandske chauffører i slumlejr

Annonce