Annonce
Kultur

Nyt kultur- og ungehus til 16 millioner kroner har fundet sin endelige form

Sådan vil den nye Musikcentral i Grindsted komme til at se ud. Byggeriet koster 16 millioner kroner og vil gå i gang meget snart. Byrådet godkender formelt projektet på tirsdag. Illustration: Billund Kommune.
Tirsdag vil Billund Kommunes politikere godkende forslaget til, hvordan Musikcentralen i Grindsted kommer til at se ud i sin endelige form. Kulturudvalgsformanden er meget begejstret for det endelige resultat.

Grindsted: Den endelige plan for den kommende Musikcentral i Grindsted er nu på plads og vil med stor sandsynlighed blive godkendt i byrådet på tirsdag.

Der er tale om et byggeri til 16 millioner kroner, som vil blive et kulturelt samlingssted og vil blive placeret ved siden af Magion meget centralt i Campus.

- Vi er virkelig stolte af det projekt, der er blevet lavet, og vi er blæst helt bagover over, at det er lykkedes så godt at få interessenternes ønsker puttet ind i samme bygning til en så forholdsvis lille pris. Det er bare mega fedt, siger Stephanie Storbank (V), der er formand for unge- og kulturudvalget i Billund Kommune.

Annonce

Musikcentralen

Projektets overordnede vision har vært at skabe et kultur- og ungested for Grindsted og omegn, som favner både den formelle og den uformelle fritid, i et -skole og et kultur-ben.

Målet har vært at dels opgradere musikfaciliteterne i nogle rammer, der appellerer til aktivitet og ophold i mellemrummene, dels at skabe et koncertsted i Grindsted og dels at gøre plads til værkstedsfunktioner, der kan indtages af flere ”værter”.

Ønske om noget større

Flere politikere har haft et ønske om at bygge en større sal med mulighed for at huse større kulturelle arrangementer. Det kunne økonomien dog ikke tillade.

- Der var et ønske om, at når vi alligevel havde gang i det, kunne det være fedt, hvis man kunne have skabt noget større. Men når man skal se, hvad vores interessenter har ønsket, har langt de fleste udtrykt ønske om et mindre koncertsted, siger Stephanie Storbank.

Det er dog ikke ensbetydende med, at drømmen om en større arena er død og begravet.

- Pengene har ikke været til at bygge et større koncertsted. Men vi er enige om, at vi skal prøve at undersøge behovet for et sted, hvor vi kan afholde større kulturelle arrangementer, siger Stephanie Storbank.

Hvad gør I så, hvis det behov viser sig at være til stede?

- Så kommer det ikke til at have noget med Musikcentralen at gøre. Så må det blive en udbygning på sigt eller noget helt andet, siger udvalgsformanden.

Staten giver halvdelen

Byggeriet af Musikcentralen vil blive sat i gang meget hurtigt og muligvis stå færdigt allerede inden udgangen af næste år.

Projektet blev en realitet, efter det lokale folketingsmedlem Anni Matthiesen (V) fik sagen på finansloven, hvormed staten bidrager med otte millioner kroner. Billund Kommune bidrager med et tilsvarende beløb.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Se billeder og video fra luften: Kolonihaver totalt oversvømmet

Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Kolding

Se læsernes vilde billeder af oversvømmelserne: Her plejer folk at gå og cykle

Kolding

Efter oversvømmelser: Central gade midt i Kolding åbner igen

Annonce