Annonce
Erhverv

Kongens Punkt-beboere skal bo omkring et kunstværk: Viser livet på 'Syren'

Kunstværket i Kongens Punkt kommer til at strække sig fra parkeringkælderen og op i det fælles gårdrum. Illustration: Signe Guttormsen
Et partnerskab mellem Kanalbyen og Statens Kunstfond står bag et kunstværk i Kongens Punkt, som kunstner Signe Guttormsen har lavet.

Fredericia: Når de nye beboere i de kommende måneder flytter ind i boligbyggeriet Kongens Punkt, kommer de til at bo omkring et kunstværk, der strækker sig fra den private parkeringskælder og op i det store fælles gårdrum.

Værket med titlen ”Det vi ikke ved det ved vi ikke” udspringer af et partnerskab mellem Kanalbyen og Statens Kunstfond, som handler om at undersøge kunstens potentiale i byudvikling. I partnerskabet indgår fem kunstværker, hvor kunstnerne udpeges i et samarbejde mellem Statens Kunstfond og bygherrerne i Kanalbyen. Det oplyser Kanalbyen i en pressemeddelelse.

- Til boligbyggeriet Kongens Punkt har vi peget på billedkunstner Signe Guttormsen, fordi hun er en af de store stjerner inden for bygningsintegreret kunst med et særligt blik for steders ånd og kendetegn, oplyser Søren Taaning, der er formand for Statens Kunstfonds legatudvalg for billedkunst.

Annonce
Det nye værk "”Det vi ikke ved det ved vi ikke” bliver en del af gårdrummet i Kongens Punkt. Det er et samarbejde mellem Kanalbyen og Statens Kunstfond. Illustration: Signe Guttormsen

Tematiserer livet på fabrikken

Fysisk udgør værket et værn i cortenstål opført omkring en cirkulær gennembrydning i dækket, som opleves fra det fælles gårdrum. Værnet består af en tekst samt et billede af plantegninger, der illustrerer fabriksområdet, der tidligere lå på stedet. Teksten i værnet former ordene ”Det vi ikke ved det ved vi ikke”. I det nedre gårdrum ved parkeringskælderen fortsætter værket i en installation bestående af duge ophængt på tværgående wirer, der danner et billede af vasketøj.

Billedkunstner Signe Guttormsen fortæller selv, at værket tematiserer det liv og arbejde, der udspillede sig på "Syren", svovlsyrefabrikken, som lå på stedet fra 1917-2004.

- Arbejdet på svovlsyrefabrikken var fysisk hårdt, og produktionen potentielt skadelig både for mennesker og miljø på grund af giftige dampe og udledning af spildevand i Lillebælt. På hjemmefronten knoklede kvinderne med børnepasning, tøjvask og en lang række andre fysisk krævende gøremål. Sætningen ”Det vi ikke ved det ved vi ikke” henviser specifikt til omgangen med kemikalier, som hverken kommune, fabriksejere eller ansatte kunne overskue farligheden af. Konsekvenserne af vores handlinger kender vi først senere, oplyser Signe Guttormsen.

Indvielse i 2020

Selve værket bliver realiseret samtidig med, at beboerne begynder at flytte ind i det nye hus. Kongens Punkt består af almene lejligheder, ejerlejligheder og lejligheder til privat udlejning.

- Som bygherre er vi glade og stolte over, at Statens Kunstfond er med til at løfte oplevelsen af Kongens Punkt. Jeg er særligt begejstret over valget af Signe Guttormsens spændende værk, fordi det fortæller en vedkommende historie og samtidig er smukt. Jeg tror, det vil gøre huset til noget helt særligt, siger administrerende direktør Jens Winther fra bygherren STB Byg.

Der planlægges en indvielse af værket i februar 2020. Værket er finansieret af STB Byg, Boligkontoret Fredericia samt Statens Kunstfond, Den Jyske Kunstfond og Kanalbyen i Fredericia. Signe Guttormsens værk er det andet væk i denne række. Første værk var Peter Holst Henckels ’Flora Danica Aquatica’, som er opført i tre opgange i boligbyggeriet Langebro.

Værket bliver indviet i februar 2020. Illustration: Signe Guttormsen
Kunstner Signe Guttormsen står bag det nye værk i Kongens Punkt. PR-foto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa

Advarsel: Motorveje lukker

Læserbrev

Atomkraft, ja tak

Læserbrev: Har man set mage til narreri. Vores energiminister og co. står der i tv med stort smil og proklamerer, at jyderne vil blive ovenud glade for en erstatning på 5.000 kr pr. år skattefrit' for at få deres livsdrøm ødelagt. Sig mig engang tror den børnehave til Christianborgs politikere selv på, at alle andre som dem selv er dumme? jeg har da aldrig set noget mere naragtigt. Jeg synes, man skal se lidt syd for grænsen fra Medelby til Husum, her kan man ikke finde en kvadratkilometer hvor der ikke står en vindmølle, og hvor hustage er overplastret med solceller til el, Og hvad værre er så betaler den tyske stat for øjeblikket omkring 26 mio. euro til vindmølle- og solcelleejerne, fordi man ikke kan forbruge alt det strøm som produceres. Hvad med at bruge spekulatoren i stedet for at i panik prøve på at indfri valgløfter. Politikerne har også travlt med at ødelægge folks liv på vestkysten i almenvellets navn, nemlig at få lavet en 400 kw ledning, så elværkerne kan sælge strøm til England på de Danske forbrugers bekostning. Hvor længe skal vi finde os i denne form for legaliseret diktatur og løgnehistorier. Er det ikke snart på tide at vi slår bremserne i og ser på konsekvenserne af den hovedløse klimapolitik der føres? Alle de der i børnehaven (Christianborg) taler om børnenes tarv, en floskel som man er ved at være træt af. Den største miljøsynder er jo nok mobiltelefonen, og pc'er, og dem kommer der mange flere af. En teenager i dag kan vel ikke gå mere som 10 meter på en sms og kan åbenbart ikke gå uden at være på hele tiden. Hvad med at lære dem at omgås miljøet på en anstændig måde. Strøm skal vi altid bruge, og helt sikker er, at forbruget vil mindst blive fordoblet i fremtiden, men spørgsmålet er nok mere hvordan den skal fremstilles, og om vi er dygtige nok til at se de rigtige løsninger. Hvorfor forsker man ikke i atomkraft, som jo er den absolut reneste form for udvikling af både strøm og varme, hvad med at se det positive i atomkraft og få det udviklet, så det kan bruges uden at se bomber og krig alle steder. Krige er der nok af og de har altid været der, og hvis politikerne er så naive, at de tror de kan rede hele verden, så kan man kun være målløs, når man ser historisk på det har de danske politikere altid prøvet at behage de store lande, hvad med at stå på egne ben.

Annonce