Annonce
Sønderborg

Nyt liv i den gamle forskerpark

Direktør MIchael Hamann, Søndebrorg Vækstråd, og iværksætterkonsulent Steen Bielefeldt vil skabe et smukt og grønnere center med masser af aktivitet. Foto: Jens Eilertsen
Sønderborg Vækstråd har overtaget hele ejendommen på Ellegaardvej. Nu gøres det store anlæg mere lækkert og udlejningsprocenten i afdelingen for etablerede virksomheder er steget fra 33 til 45 på bare to måneder. Afdelingen med start-up er 100 procent udlejet - men skulle der dukke "hjemløse" iværksættere op, kan de eksisterende lejere rykke sammen.

Sønderborg: Hvis man vil forsikre sig om, at der sker store ting i det tidligere Forskerparken på Ellegaardvej 36, så kig lige en gang ind i parkens kantine. Den er både stilfuld og hyggelig, og det er tydeligt, at professionelle har været inde over. De professionelle er Sønderborg-firmaet &Rum, som har indrettet det hele i behagelige brune og sorte farver og som har sørget for, at der er lige fra barstole til bløde sofaer i det lille rum.

Også bygningens indgangsparti har fået et synligt facelift, og direktør Michael Hamann, Sønderborg Vækstråd, forsikrer om, at det slet ikke er slut endnu. Bygningen skal have et løft, som både gør den attraktiv for de nuværende og kommende lejere. Næste skridt er overgang til LED-lys og anden energioptimering og så skal der løbende "noget på væggene".

Men hvad er det dog, der sker i den gamle forskerpark? Det vender vi tilbage til. Først lidt historie. Bygningen blev indrettet som Udviklings Park Syd i 1994 med støtte fra EU. Der blev etableret parker i fem byer, men de største lå i Odense og Sønderborg. Stedet blev så til Syddanske Forskerparker, og på et tidspunkt blev det sådan, at iværksættere lejede sig ind til en lav husleje i den ene afdeling, og i den anden blev der fra Odense lejet kvadratmeter ud til etablerede virksomheder.

Michael Hamann siger det ikke direkte, men han antyder alligevel, at udlejningen fra Odense og hele den fynske storbys engagement i Ellegaardvej-projektet de seneste år ikke var helhjertet. Men nu er der en helt anden dagsorden, for vækstrådet har overtaget hele bygningen, som er døbt om til Domicilet. Der er 31 januar reception og åbent hus, så alle får muligheden for at se, hvordan rådet løfter opgaven.

Annonce
I Domicilet mødes iværksættere og etablerede virksomheder. Foto: Jens Eilertsen

Flere lejere

I afdelingen for start-up virksomheder, som håndteres af Iværksætter Service, er 100 procent udlejet - sådan da. Kommer der iværksættere, som har brug for kvadratmeter, skaffes der plads. De øvrige firmaer kan rykke sammen og der er fællesarealer, som kan inddrages, siger iværksætterkonsulent Steen Bielefeldt.

Start-up afdelingen fungerer lige modsæt sætningen "har du penge, kan du få - har du ingen, må du gå". Det er nemlig sådan, at huslejen er meget lav, og når virksomhederne begynder tjene penge, skal de rykke til den anden afdeling med højere husleje eller til et sted uden for Domicilet.

Fælles rundstykker

Michael Hamann siger, at der er store fordele ved at begynde tilværelsen som selvstændig i Domicilet. Der er nemlig adgang til vækstrådets mange konsulenter - for eksempel, når det drejer sig om grøn omstilling, patenter, digitalisering, generationsskifte og fondsstøtte. Den billige husleje er også en hjælp for start-up virksomheder, og den sidste store fordel er, at virksomhederne i begge afdelinger kan trække på hinandens kompetencer og ydelser. For at alle skal lære hinanden at kende, er der fælles morgenbord med rundstykker hver fredag i den smukke kantine, der er julefrokost for alle og andre fælles aktiviteter.

Det er omkring tre måneder siden, vækstrådet overtog bygningen, og i den korte periode er procenten for udlejning i afdelingen for etablerede virksomheder steget fra 33 til 45. Det er en succes, fastslår Michael Hamann, der understreger, at målet naturligvis er en udlejning af alle kvadratmeter - også selv om det betyder, at der bliver rift om pladserne i kantinens lædersofaer. I dag er der små 20 lejemål uden lejer og 17 med.

Den første opgave er dog at fortælle området virksomheder, at der sker noget i den tidligere udviklings- og forskerpark. Det gør man ved at vise lokalerne frem ved receptionen 31. januar.

Der er plads til flere lejere i afdelingen med etablerede virksomheder. Foto: Jens Eilertsen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce