Annonce
Billund

Nyt liv i kælderen: Diskotek Basement i Grindsted gør klar til åbning

Diskotek Basement er navnet på det nye diskotek i Vesterbrogade 1. Lokalerne var for efterhånden mange år siden hjemsted for diskoteket Down Stairs, og de har siden stået tomme i mange år. Foto: Martin Ravn
Om en uge bliver dørene slået op til Grindsteds nye diskotek, der har fået navnet Basement. Det ligger i samme lokaler, som for efterhånden mange år siden husede diskoteket Down Stairs.

Grindsted: Om en uge kommer der igen gang i kælderlokalerne i Vesterbrogade 1 - lige under restaurant Viva. Det er 26-årige Dennis Haahr, der slår dørene op til et diskotek, der har fået navnet Basement.

Navnet er ikke nogen tilfældigheder. "Basement" betyder "kælder", og det ligger nemlig i en kælder. Faktisk ligger det i samme lokaler, som får efterhånden mange år siden husede diskoteket Down Stairs.

- Jeg har gennem længere tid haft øjnene åbne efter lokaler, da jeg så i avisen, at det her stod ledigt, fortæller Dennis Haahr.

Faktisk har lokalerne ikke været i brug, siden diskoteket Down Stairs eksisterede. Derfor var Dennis Haahr noget spændt på, hvad han ville komme til at se.

- Jeg anede ikke, hvad jeg skulle ned og se. Men det stod faktisk, som det så ud for 17 år siden. Der var en bar, som bare skulle friskes lidt op, siger han.

Annonce

Åbning på fredag

Diskotek Basement ligger på adressen Vesterbrogade 1 under Restaurant Viva

.

Første åbningsdag er fredag den 22. marts, hvor dørene er åbne fra klokken 22.

Erfaring fra nattelivet

I disse dage bliver der arbejdet på højtryk for at få lokalerne gjort i stand til den officielle åbning på fredag. Diskoteket får to barer og et dansegulv, og det er præcis sådan, Dennis Haahr gerne vil have det.

- Jeg har arbejdet i nattelivet i flere år, og jeg har altid gerne villet prøve at have mit eget sted, siger Dennis Haahr, der hele sit liv har boet i Grindsted.

Her fortsætter han med at bo, ligesom han i dagtimerne fortsætter i sit nuværende job som arbejdsmand hos MT Gulve & Gardiner.

Går efter ungt publikum

Byen har i forvejen flere udskænkningssteder, og det er især de unge, som Diskotek Basement vil forsøge at lokke til.

- Det er de unge, som går på skolerne, som vi forsøger at trække til. Men alle er naturligvis velkomne uanset alder, siger Dennis Haahr.

Dermed kommer Basement til at slås om samme publikum som Li'Glad i Borgergade. Men der er plads til begge, vurderer den nye diskoteksejer.

- Lige som os går Li’Glad efter de unge, men jeg tror, det kun er positivt, at der er to steder for de unge. Jeg tror, det vil hjælpe os begge, og jeg tror, der er plads til begge, siger Dennis Haahr.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce