Annonce
Erhverv

Nyt liv i LM Wind Powers gamle hovedsæde

Baltic Pipe, der står for nedgravningen af en ny gasledning, har lejet sig ind i LM Wind Powers gamle hovedkvarter på Rolles Møllevej i Lunderskov. Foto: KLH Erhverv

Lunderskov: Det er flere år siden, at LM Wind Power flyttede fra hovedsædet på Rolles Møllevej og til Vingen i Lunderskov.

Siden har kontordelen stået mere eller mindre ubrugt hen og bygningen forfalden. Nu er der igen liv i de gamle lokaler. Det er det dansk/tyske jointventure-selskab Baltic Pipe, der har lejet cirka 2500 kvadratmeter kontor og cirka 5000 kvadratmeter øvrigt areal frem til 2022.

Der vil være omkring 60 mand tilknyttet lokationen, hvilket også allerede kan ses på parkeringspladsen.

Baltic Pipe vandt i november udbuddet fra Energinet på nedgravning af gasledningen her i området. Det arbejde er allerede i gang flere steder på strækningen. Projektet er planlagt til at skulle være afsluttet ved årsskiftet 2021.

Det KLH Erhverv i Kolding, der er ejet af Kim Lange, der er fundet faciliteterne til selskabet.

- Det gik forholdsvis hurtigt efter, at vi havde fundet ud af, at alt stadig virkede, og at Baltic Pipe kunne samle alle aktiviteterne på ét sted, udtaler erhvervsmægleren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce