Annonce
Danmark

Nyt lovforslag: Børn skal kunne nægtes konsulær hjælp

Delil Souleiman/Ritzau Scanpix
Ikke kun voksne, men også danske børn under 18 år i konfliktzoner, kan miste retten til konsulær bistand.

Regeringen vil med et nyt lovforslag kunne afvise konsulær bistand til danskere, der opholder sig i konfliktzoner som Syrien.

Restriktionen skal ikke kun gælde voksne, men kan i nogle tilfælde også ramme børn under 18 år. Det skriver Politiken.

I forslaget står der ifølge avisen, at der ikke er "noget til hinder" for, at udenrigstjenesten afskærer eller begrænser bistand til personer under 18 år.

Det gælder, hvis der er grund til at antage, at personerne "har deltaget i eller har til hensigt at deltage i aktiviteter i udlandet, der kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden".

Der skal dog mere til for at nægte børn konsulær bistand end voksne.

Således vil det ikke være tilstrækkeligt at omfatte et barn af bestemmelsen, hvis barnet er blot rejst ind eller har opholdt sig i et konfliktområde "uden anerkendelsesværdigt formål eller tilladelse".

Til gengæld mister barnet eller den unge retten til konsulær bistand fra Danmark, hvis vedkommende har deltaget i eksempelvis våbentræning.

Professor i strafferet Jørn Vestergaard fra Københavns Universitet finder ikke lovudkastet entydigt.

- Det foreslåede kriterium for, hvem der skal afskæres fra konsulær bistand, er meget uskarpt. En administrativ beslutning om, hvem der er omfattet, kan blive temmelig vilkårlig.

- Det kan for eksempel være svært at få klarhed over, om en person har befundet sig i en afgrænset konfliktzone, siger han til Politiken.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) har dog ingen betænkeligheder ved lovforslaget. Han påpeger over for Politiken, at det kun er i "helt særlige tilfælde efter individuel og konkret vurdering", at børn kan nægtes hjælp.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Det handler om et ordentligt arbejdsmiljø

Når jeg som medlem af økonomiudvalget har valgt offentligt at gå i rette med Mogens Rerups adfærd, er det for at beskytte vores medarbejdere mod psykisk dårligt arbejdsmiljø og for at tydeliggøre over for medarbejdere, at de har retten til at sige fra over for enhver adfærd, der kritiserer og krænker. Denne sag handler om at sikre et ordentligt arbejdsmiljø bag det arbejde, der sker i forvaltningerne. HK og Dansk Socialrådgiverforening har henvendt sig til Haderslev Kommune og er medunderskriver af brevet, idet begge fagforeninger har udtrykt bekymring for deres medlemmers ve og vel. Desværre har konflikterne stået på i årevis og er kørt i hårdknude, og der er tale om et langvarigt pres på en personalegruppe og af medarbejdere og ledere, der fortsat kan se, at de bliver hængt ud med navns nævnelse til social udskamning på sociale medier. Partsrepræsentanters rolle er at føre sag på borgeres vegne og at varetage borgerens interesser. Det kræver et samarbejde for at få et ofte kompliceret sagsforhold til at gå op, som de fleste har en gensidig interesse i. Kommunen kan afvise en person som partsrepræsentant, hvilket sker i så sjældne tilfælde, at jeg ikke i andre situationer har hørt om dette i Haderslev Kommune. Det sker kun, hvis partsrepræsentanten tilsidesætter borgerens egne interesser i sagen, eller hvis vedkommende optræder truende eller voldeligt over for myndighedspersoner. Brevet til de kommunalt ansatte er det politiske budskab om, at vi tager arbejdsmiljøet seriøst. I brevet er der samtidig en opfordring om at styrke dialogen på arbejdspladsen, så ingen medarbejder skal føle sig alene i konfliktfulde situationer.

Annonce