Nyt mikrobryggeri skal på festival: - Mellem 20.000 og 40.000 smager vores øl på én gang - det er jo totalt vildt
Too Old To Die Young får travlt i maj måned. Udover Verdens Største Virtuelle Ølsmagning, deltager de også på bl.a. Copenhagen Beer Week, Danske Ølentusisters Ølfestival og Mikkellers Beer Celebration. Fra venstre: Thomas Thornøe Knudsen Dalager, Jesper Larsen og Nicolai Hannibal Vest. Fjerde mand, Jakob Printlzau, var syg, da billedet blev taget. Foto: Henrik Rath
De fire gutter, der i januar åbnede mikrobryggeriet Too Old To Die Young i Sønderborg, kan nu også kalde sig barejere i København. Og med udsigten til en maj måned fyldt med ølfestivaler, ser de frem til at give endnu flere ølentusiaster én på opleveren.