Annonce
Billund

Nyt motionscenter i Grindsted: Reginas Bootcamp flytter til Odinsvej og bliver til Regina's Crossbox

Regina Luxchumykanthan foran døren til Odinsvej 9F, hvor hun åbner et crossfitness-center. Foto: Jan Kronvold
I marts i år etablerede Regina Luxchumykanthan en bootcamp i crossfitness i sin baghave på Filskovvej 31 i Grindsted. Den 1. november flytter hun til Odinsvej 9F, hvor Regina's Bootcamp bliver til Regina's Crossbox.

Grindsted: Den 1. november ser et helt nyt crossfitness-træningscenter dagens lys på Odinsvej 9F i Grindsted.

Det er 38-årige Regina Luxchumykanthan, der står bag centret, som får navnet Regina's Crossbox.

Men åbningen af det kommende træningscenter får Regina Luxchumykanthan opfyldt sin drøm om at åbne sit eget crossfitnesscenter. Men det er gået hurtigere, end hun havde håbet på.

For Regina Luxchumykanthan har nærmest kun haft medvind, siden hun etablerede Regina's Bootcamp i lettere crossfitness i sin baghave på Filskov i marts i år.

Hun startede ud med to hold, og der blev hurtigt flere hold. Både med den lidt hårdere træning og også yoga-hold.

- Det er en drøm, som er ved at gå i opfyldelse. Det rykker nu, og jeg åbner, når jeg får nøglen den 1. november. Vi kan sagtens træne, selv om håndværkerne er i gang. Jeg regner med, at alt er på plads inden den 1. december, fortæller Regina Luxchumykanthan.

De nye lokaler betyder, at hun flytter hele sit udstyr fra baghaven til Odinsvej, hvor det både bliver muligt at træne inde og ude.

30 millimeter gummi

- Nu bliver det til et rigtigt crossfitnesscenter, siger Regina Luxchumykanthan.

Hendes nye center på Odinsvej får et træningsareal på 270 kvadratmeter. Derudover er der 20 kvadratmeter omklædningsrum, toilet, mens der senere kommer baderum.

- Hele november kommer den til at stå på maling og indretning. På gulvet i træningslokalet kommer der 30 millimeter gummi på. Det er for at undgå at støje for meget. Ambulance Syd ligger tæt på, og dem skulle vi nødig genere, siger Regina Luxchumykanthan.

Sådan kommer Regina's Crossbox på Odinsvej 9F til at se ud. Indretningen går i gang den 1. november.

Da der var flest deltagere på Regina's Bootcamp, var der 120 motionister, og Regina Luxchumykanthan regner med, at de kommer igen, men også at der vil dukke nye ansigter op.

- Folk er blevet meget glade for at træne udendørs. Men nogle er lige stoppet med træne, da det blev køligere. Her bliver der mulighed for at træne både udendørs og indendørs. Jeg håber på flere fra Grindsted, Billund og Hejnsvig. Jeg har også hørt, at der vil komme nogen fra Blåhøj, fortæller Regina Luxchumykanthan.

For hele familien

Hun erkender, at det er en større investering for hende at åbne og indrette et crossfitness-center, men hun tror så meget på det.

- Jeg har haft deltagere fra 20 år og op til 60 år, så det har været en bred aldersspredning, og jeg forventer, at det gode fællesskab, som vi har haft i min baghave, vil fortsætte her, siger Regina Luxchumykanthan.

Frem til og med den 31. oktober fortsætter træningen hos Regina Luxchumykanthan på Filskovvej.

- Medlemmerne er glade for det, og mange har sagt, at de både vil hjælpe med at male og flytte, fortæller hun.

Hun tror, at hendes succes skyldes, at hun både rammer hyggen og den måde, som hun træner på.

- Og det er for hele familien. Både far og mor og børnene, fastslår Regina Luxchumykanthan.

Man kan se mere på hjemmesiden: rgbootcamp.dk eller på Facebook.

Det er en drøm, som er ved at gå i opfyldelse

Regina Luxchumykanthan
Varde For abonnenter

12-årig datter til sin mor: Hvis far stiller op som borgmester igen, flytter jeg hjemmefra

Navne For abonnenter

Efter 20 år som førstemand er det snart slut: - Som borgmester står du forrest, når der er fest - men også når der falder brænde ned

Aabenraa

Efter fund af skader på de 466 nye popler: Planerne for poppelalleen må udskydes

Esbjerg

Stormløb mod berømt mange-millionærs hus: 400 troppede op

DF-hovedbestyrelsesmedlem udfordrer Messerschmidt i formandsvalg

Esbjerg For abonnenter

En hel togkupé undlod at tage mundbindet på mellem Esbjerg og Odense: Nu kalder andre borgere deres opførsel 'svinsk' og kræver reglerne overholdt

Varde

En stor mand med charme – og et kvantum kynisme

Kolding

Voldsomme billeder: Op mod 30 brandfolk kæmpede med stor gårdbrand

DF slår revner - er det Fremskridtspartiet om igen?

Ribe Esbjerg HH For abonnenter

Hvor er han altså bare vild inde i målet: Søren Rasmussen burde mindst tage fem år mere

Haderslev For abonnenter

76-årig blev igen dømt for bombetrusler mod Gram Slot

Billund

Sæsonens første håndboldskuffelse: Grindsted smed et point væk i København