Annonce
Erhverv

Nyt museum på tegnebrættet hos BIG

De to hvide længer er de bygninger, der står på grunden i dag. Det orange er den tilbygning, hvor velkomstområdet skal være. Sådan skal velkomstområdet i flygtningemuseet se ud. Visualisering: BIG
Vardemuseerne forsøger at gentage succesen med endnu et museum tegnet af arkitekterne hos BIG. Museet Flugt skal formidle flygtninge historisk og i samtiden.

Oksbøl var hjem for landets største lejr for tyske flygtninge efter anden verdenskrig, og det gamle lazaret, hvor syge er blevet behandlet, står endnu. Efter krigen har bygningen været brugt som vandrerhjem og indgået som en del af Oksbøllejren, men nu er planerne om et kommende flygtningemuseum tæt på virkelighed.

Flygtningelejren i Oksbøl eksisterede fra 1945 til 1949 og var hjem for tyskere på flugt fra sovjetiske tropper. Med 36.000 flygtninge i 1945 var lejren den største herhjemme, og lazarettet er sammen med en nærliggende kirkegård et af de sidste vidner fra den store flygtningelejr.

Det er her, planerne om et nyt museum har sit udgangspunkt. Et byggeri er allerede tegnet af arkitekthuset BIG, som også slog stregerne til museet Tirpitz.

- Lazarettet består af to bygninger, som bygges sammen. Det udgør selve museet, mens vi ude i lejren, i barakkerne og på den tyske flygtningekirkegård kan fortælle historien om flygtningene. I museumsbygningen vil vi fortælle om flygtninge generelt. Mennesket har altid flygtet, så det kan være fra tusinder af år siden op til i dag, men formidlingen vil tage sit udgangspunkt i det historiske sted, fordi vi er i en tidligere flygtningelejr, siger Helle Ølgaard, der er leder af Tirpitz, der ligesom det kommende flygtningemuseum hører under Vardemuseerne.

Annonce

Flugt

Museet Flugt skal formidle menneskers flugt historisk og i nutiden.

Placeres i det gamle lazaret, der hørte til flygtningelejren ved Oksbøl, som var landets største efter anden verdenskrig.

Efter planen bliver museet 2000 kvadratmeter.

Tegnet af BIG, som også tegnede Tirpitz.

Det midlertidige sygehus består af to bygninger i rød mursten. De forbindes af et cirkulært indgangsparti.

Stålkonstruktion bliver bindeled

I tegningerne, der ligger nu, bevares de to bygningers ydre. De forbindes af en stålkonstruktion, der er lukket udadtil, men som har glasfacader mod museets indre. Det skal give en fornemmelse af, at bygningen er lukket mod omverdenen, som flygtningelejren har været det. I lazarettets indre vil man bevare det, der giver mening i forhold til formidlingen af historien.

- Vi oplever meget stor interesse for museet. Også fra den tyske stat, som gerne ser, at vi kan fortælle denne del af historien. Der er dagligt besøg på flygtningekirkegården, hvor folk kommer for at lægge en blomst. Vi bliver også spurgt af efterkommere, om vi ved noget om deres familie, fordi det ikke altid er tilfældet, at eksempelvis en mor har fortalt sine børn, hvordan det var i lejren, siger Helle Ølgaard.

Etableringen af museet Flugt forventes at løbe op i omkring 100 millioner kroner, og der arbejdes stadig på at få tilsagn fra de store fonde. Forløber dette puslespil om finansiering planmæssigt, forventer Vardemuseerne at kunne stikke spaden i jorden til næste år.

Stålkonstruktionen skal fungere som velkomstområde. Illustration: BIG
Den cirkulære konstruktion er lukket ud mod omverden, men åben inadtil med glasfacer. Illustration: BIG
Byggeriet forventes samlet at løbe op i 100 millioner kroner. Illustration: BIG
Stålkonstruktionen skal fungere som velkomstområde. Illustration: BIG
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Jobcenter flytter ud på Ølgod Bibliotek

Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];