Annonce
Kolding

Nyt naturområde i Lejrskov: Peter Hindbo laver sø og shelter på sin mark

Naturområdet på Peter Hindbos mark ved Lejrskov får to søer og ved den ene vil der komme et shelter og en bålplads. Foto: André Majlund
Landmanden Peter Hindbo er gået sammen med biologer fra Kolding Kommune og Den Danske Naturfond for at omdanne sin mark til et nyt naturområde i Lejrskov.

Lejrskov: Hvad gør man som landmand, hvis man har noget jord, der er bøvlet at dyrke, at det nærmest mere er til gene end til gavn? Eller hvad kan man gøre?

Landmanden Peter Hindbo fra Lejrskov har fundet en mulig løsning. Med hjælp fra Den Danske Naturfonden og TREFOR Vand omlægger han noget sin jord til et nyt naturområde. Helt specifikt et overdrev. Hvor nye planter og nyt dyreliv frit kan boltre sig, uden at blive forstyrret af landbruget.

For at det kan lade sig gøre skal jorden først reolpløjes. Hvilket i praksis betyder, at man på Peter Hindbos jord vender de øverste 60 cm af jorden, hvor det øverste lag primært er lerjord, og trækker den mere næringsfattige jord op til overfladen. Det gør det muligt for nye planter og insekter at komme til.

- Jeg så, at Den Danske Naturfond søgte nogle projekter, de kunne støtte. Marken er meget kuperet og har været svær at dyrke i mange år. Jeg har altid interesseret mig meget for naturen, så jeg glæder mig til at se, hvilke sjældne planter vi kan få frem ved det her projekt, fortæller Peter Hindbo.

Marken er forvejen omringet af vild natur, så det passer helt fint ind med et nyt naturområde, mener Peter Hindbo.

Naturfonden støtter projektet med 850.000 kroner og TREFOR støtter med cirka 150.000 kroner.

- Rigtig mange landmænd har noget jord, som lige så godt kunne omdannes til vild natur, hvilket jeg tror mange landmænd gerne vil. Men vi har jo brugt en masse penge på jorden og laver man det om, betyder det at den jord aldrig mere må bruges som landbrugsjord. Derfor falder den jo kraftigt i værdi og derfor er det dejligt, at vi kan få lidt kompensation for det, siger Peter Hindbo, med henvisning til støtte fra Den Danske Naturfond.

Annonce

Jeg så, at Den Danske Naturfond søgte nogle projekter, de kunne støtte. Marken er meget kuperet og har været svær at dyrke i mange år. Jeg har altid interesseret mig meget for naturen, så jeg glæder mig til at se, hvilke sjældne planter vi kan få frem ved det her projekt.

Peter Hindbo, landmand i Lejrskov.

Stier, søer og bålplads

Det nye naturområde i Lejrskov bliver ikke kun for vilde dyr og planter, offentligheden får også adgang til området. Peter Hindbo har allerede gravet ud til to små søer og skåret af for drænet i marken, så der naturligt kan komme vand i søerne. Desuden skal der anlægges gangstier rundt i det 12,2 hektar store område samt en bålplads med et shelter, så naturelskere kan nyde området.

- Når vi gør den slags her og det er samarbejde med Den Danske Naturfond, så forpligter vi os også til at åbne området op for offentligheden, fortæller Peter Hindbo.

Samarbejde med biologer

Peter Hindbo har fået hjælp fra biologer i Kolding Kommune til at lave ansøgningen til Den Danske Naturfond, heriblandt Dorthe Brix Foltsted Aaboer.

- Jeg er enormt glad for, at Peter har valgt at gå ind i projektet. Landmænd får ofte skudt i skoene, at de ikke kan lide naturen, men det viser Peter jo bare slet ikke er tilfældet, fortæller Dorthe Brix Folsted Aaboer.

Det nye overdrev skal en gang om året inspiceres af biologer og de indsamlede data skal bruges til et mindre forskningsprojekt, der skal undersøge hvilke nye planter og insekter der kommer til og hvordan det udvikler sig over tid.

Området skal løbende afgræsses af dyr, så det hele ikke gror til.

Overdrev

Overdrev er ofte landarelaer som er menneskeskabte og svære at dyrke.

Ofte ser man en lang række af forskellige plantearter, da naturen får lov til at være sig selv på områderne.

Jorden er som oftest meget næringsfattig, da jorden ofte vil mere meget tør og indeholde meget sand.

Overdrev tiltrækker ofte forskellige typer af krypdyr og padder.

Kilde: Naturstyrelsen

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce