Annonce
Tønder

Nyt samarbejde styrker sprogundervisningen i AsylSyd

Et samarbejde mellem AsylSyd og Tønder Kommunes Biblioteker skal hjælpe asylsøgere med sproget. Arkivfoto: Søren E. Alwan
AsylSyd tilbyder, i et samarbejde med Tønder Kommunes Biblioteker, asylcentrets kvindelige beboere og deres børn i alderen nul til et år at deltage i et særligt pædagogisk tilbud, der kombinerer mødregrupper og danskundervisning på asylcentrene i Løgumkloster og Hviding.
Annonce

Løgumkloster: Statistikkerne i Danmark viser desværre stadig, at et højt antal kvinder med anden etnisk baggrund er uden for arbejdsmarkedet. Også i Tønder Kommune. Det fremgår af Tønder Kommunes beskæftigelsesplan.

Det kan blandt andet skyldes de sproglige færdigheder.

Men den sproglige udvikling bliver der arbejdet på for beboerne på AsylSyd i Tønder Kommune.


Vores målsætning er at udvikle både mødrenes og børnenes sprogforståelse ved at udvikle en sprogkuffert, som mødrene kan bruge til at understøtte barnets læring - også i tiden efter mødregruppen.

Benedicte Kjær, projektleder og sprogpsykolog ved Tønder Kommunes Biblioteker


På Asylcenteret tilbydes der i mødregrupperne sproglige udvikling gennem øvelser og bøger. Projektet er et samarbejde med Tønder Kommunes Biblioteker.

- Det er ikke alle mødre der ved, hvad de skal stille op med bøger. Men her arbejder vi så med det, vi kalder dialoglæsning. I bogen er der for eksempel afbilledet en ko eller en stol, som vi taler med dem om, og samtidig lærer helt simpel sprogtræning, fortæller Benedikte Kjær, der er projektmedarbejder og sprogpsykolog ved Tønder Kommunes Biblioteker i en pressemeddelselse.

Annonce

Tidlig læring

Også børnene får stor gavn af læringsmetoden, der går under navnet "early literacy", og som helt grundlæggende handler om, at man ved at lege med og begå sig i skriftsproget, styrker sine sproglige færdigheder lang tid før skolestart. Denne form for læring har stor indflydelse på barnets videre forudsætninger for at lære hele livet igennem.

AsylSyd

Siden august 2015 har AsylSyd, der er en afdeling under Tønder Kommune, været driftsoperatør for Udlændingestyrelsen. Opgaven er at sikre beboerne på AsylSyds centre en tryg, værdig og meningsfuld opholdstid under Udlændingestyrelsens behandling af deres asylsag.

- Vores målsætning er at udvikle både mødrenes og børnenes sprogforståelse ved at udvikle en sprogkuffert, som mødrene kan bruge til at understøtte barnets læring - også i tiden efter mødregruppen", forklarer Benedicte Kjær.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce