Annonce
Esbjerg

Nyt shippingfirma rykker ind på Esbjerg Havn

Torben Ranners (t.v), medindehaver af shippingfirmaet Holship, hilste torsdag på sin nye mand i Esbjerg, Claus Nielsen, i forbindelse med firmaets indtog på Esbjerg Havn. Privatfoto
Holship Danmark er flyttet ind på Esbjerg Havn med kontor i Isværket. Claus Sørensen, tidligere DSV, er kontorleder.
Annonce

Esbjerg: Med 50 år på bagen  er shippingvirksomheden Holship Danmark, tidligere kendt som Holbæk Shipping, rykket ind på Esbjerg Havn.

I sidste uge blev etableringen i Esbjerg markeret med besøg af Torben Ranners, der er en af ejerne af Holship.

Holship får kontor på Isværket med adresse på Torskekaj 1, og det nye kontor får en erfaren leder i Claus Nielsen, der senest har virket som daglig leder af sø- & luftfragt-afdelingen hos DSV i Esbjerg. Sammenlagt har Claus Nielsen været ansat hos DSV i 18 år, hvoraf de seneste ni år har været som leder af sø- & luftfragtafdelingen i Esbjerg.

Annonce

Tættere på kunderne

- Der er et stigende marked i Esbjerg, men samtidigt kommer Holship også tættere på deres kunder, fortæller Claus Nielsen, som forventer, at han allerede inden jul har fået yderligere en håndfuld kolleger på kontoret.

Afdelingen i Esbjerg beskæftiger sig primært med sø- og luftfragt, mens Holship opererer som en god gammeldags speditør- og shippingvirksomhed med egne pakhuse, stevedoreafdelinger, agency-afdeling og omkring 50 trailere på landevejene.

Holship, der har hovedkontor i Køge, har også filialer i Aarhus, Drammen, lufthavnen i Oslo, Sverige, Finland og de tre baltiske lande.

Holship er agent for det meget store amerikanske firma C. H. Robinson - der primært beskæftiger sig med Asien, Nordamerika, Sydamerika og Centralamerika.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce