Annonce
Nordtyskland

Nyt skoleår giver lærerne store udfordringer

Undervisning er vanskelig, når lærere og elever ikke kan se hinandens ansigter, mener flere lærere.
Annonce

FLENSBORG: Efter det nye skoleårs begyndelse mandag viser der sig nu en række praktiske problemer i hverdagen under coronaepidemien. Det mener lærerforbundet Gewerkschaft Erziehung und Wissenschaft.

- I virkelighedens verden er det til dels vanskeligt at håndtere forholdsreglerne mod smittespredning. For eksempel gør det undervisningen vanskeligere, at den slesvig-holstenske regering indtrængende opfordrer til at bruge masker i klasselokalerne, siger Bernd Schauer, der er forretningsfører for forbundets afdeling i Slesvig-Holsten.

Som eksempel nævner han en fransklærer, der fandt det udfordrende at demonstrere den rette udtale, når hendes ansigt var dækket af et mundbind.

For at forebygge smitte skal børnene undervises i mindre faste grupper. Det er en af de beslutninger, delstatens undervisningsministerium har truffet for at forebygge ny smitte og dermed skolelukninger.

- Men den regel bliver jo kortsluttet, når eleverne for eksempel bliver transporteret i overfyldte skolebusser, mener Bernd Schauer.

Han påpeger, at man desuden ikke aner, hvem eleverne mødes med i fritiden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Lille Bent blev reddet mange gange - selv havde han kun ét ønske: - Bare, jeg dog snart må dø, så jeg kan være sammen med min mor!

Annonce