Annonce
Udland

Nyt studie: Brexit gør skandinaver i Storbritannien utrygge

Hannah Mckay/Reuters
Skandinaver, der bor og arbejder i Storbritannien, føler sig mere utryg og uvelkommen end før brexitproces.

92.000 personer fra de nordiske lande bor og opholder sig i Storbritannien.

Men mange af dem føler sig tilsyneladende ikke længere så velkommen i landet, der er på vej til at bryde ud af EU.

Det er konklusionen i et nyt studie foretaget af forskere på Helsinki Universitet.

- Brexit har gjort det klart for de herboende nordboere, at de er indvandrere. Sådan har de ikke tidligere opfattet sig selv, siger sociolog Saara Koikkalainen i en pressemeddelelse fra universitetet i den finske hovedstad.

Undersøgelsen er foretaget dels via internettet, dels ved hjælp af interviews med personer fra de nordiske lande bosat i Storbritannien.

Der er ifølge pressemeddelelsen generelt tale om en privilegeret gruppe af mennesker, der ofte har gode stillinger og let passer sig ind i det britiske samfund.

Men efter at et flertal af briterne stemte ja til at lade landet skilles fra EU, er der ifølge de interviewede personer en anden stemning omkring dem.

- Jeg er ikke blevet diskrimineret, men jeg føler mig mindre velkommen, siger en svenske kvinde eksempelvis i studiet.

En finsk kvinde siger ifølge studiet, at brexitprocessen har fået hende til at "føle sig meget uvelkommen på et personligt plan" og givet hende en bedre forståelse for, hvordan det må føles at være indvandrer.

En anden kvinde fortæller ifølge studiet, at hun efter brexitafstemningen begyndte at få "flere ubehagelige kommentarer på gaden, når det gik op for folk, at jeg var udlænding".

Reaktionerne på den ændrede stemning er ifølge studiet blandede.

Nogle vælger at flytte til deres hjemland, mens andre fortsætter deres hverdag i Storbritannien helt uændret.

Fælles for dem er ifølge studiet, at de generelt er blevet mere usikre på, hvad fremtiden bringer, og at deres tiltro til det britiske samfund er mindsket.

Storbritannien skal efter planen forlade EU 31. oktober.

/ritzau/

Annonce
Pressemeddelelse fra universitetet
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kan vi i det mindste få ærlig kommunikation?

Det lover simpelt hen ikke godt for regeringens troværdighed. I ni ministerier har man skiftet kommunikationschef efter valget. I syv tilfælde er der blevet ansat en kommunikationschef, der træder ind ad døren med et cv præget af tætte personlige eller politiske relationer til den socialdemokratiske minister, der netop har sat sig til rette i ministerkontoret. Der er tale om tidligere personlige rådgivere, valgkoordinatorer og politisk frivillige i valgkampe. Det er dog et tilfælde, insisterer regeringen. Et helt ufatteligt tilfælde, fristes man til at tilføje. Alt er gået rigtigt til. De bedste er valgt, i hvert eneste tilfælde. Og ministrene har overhovedet ikke blandet sig. Hedder det sig. I Danmark er embedsmandskorpset ikke politisk udpegede. Der er godt nok en tendens til, at politikere omgiver sig med flere og flere rådgivere, men kommunikationschefer i ministerier er ikke rådgivere. De er embedsmænd, de arbejder for staten og dermed for borgerne. De får løn af statskassen. De er ikke socialdemokrater eller noget andet - de er upolitiske. Det er derfor, at ansættelserne af de syv kommunikationschefer stikker sådan ud. Det er derfor oppositionen - ført an af Ole Birk Olesen, Liberal Alliance, i en stadig mere og mere kontant retorik insisterer på at få svar fra ministrene på spørgsmålet: Er alt gået rigtigt til? Man forstår den stigende irritation, som bortforklaringerne fortsætter. Det er en dybt beklagelig udvikling. Det er muligt, at politikere har brug for mere og mere politisk rådgivning, og derfor har behov for politiske rådgivere. I så fald er det rådgivere, de skal ansætte, og det skal selvfølgelig ske transparent for alverden. Stå ved det, tag det efterfølgende politiske slagsmål i Folketinget, for ærligt talt vil det være en kamp, der er til at klare. Uanset hvad der siges lige nu på tværs af folketingssalen, vil den næste regering formentlig ansætte endnu flere politiske rådgivere, end denne har gjort. Sådan er trenden. Men vær dog ærlig. Drop skuespillet. Hellere politisk udvalgte kommunikationschefer end fordækte udnævnelser, der skaber tvivl om afsenderen på de budskaber, som vil komme ud af samtlige ministerier de kommende år.

Annonce