Annonce
Haderslev

Nyt sundhedscenter skaber flere sundhedstilbud til borgerne

Solen skinnede, og det var brandvarmt, da Bo Libergren, Børge Koch og Thies Mathiasen torsdag tog første spadestik på udvidelsen af det nye sundhedscenter.  Foto: Inge Rogat Møller
Der blev torsdag taget første spadestik på udvidelse af Sundhedscenter Haderslev. Ny lægeklinik og gynækolog rykker blandt andet ind.

Haderslev: Sundhedscenter Haderslev bliver udvidet betragteligt, når en 650 kvadratmeter stor udvidelse står klar næste sommer.

Forventningen hos formanden for Haderslev Byråds udvalg for sundhed og forebyggelse, Børge Koch (R), er da også, at både det nuværende medarbejderantal på 100 og det daglige antal besøgende på 300 får et godt nøk opad, når tilbygningen ud mod Clausensvej bliver taget i brug.

- Hvad får borgerne så, de får 13 forskellige regionale og kommunale sundhedstilbud, lød det fra Børge Koch, da han sammen med formanden for regionens sundhedsudvalg, Bo Libergren (V), og formanden for regionens psykiatriudvalg, Thies Mathiasen (DF), tog første spadestik på udbygningen til 13,76 millioner kroner.

Annonce


Der gik seks år fra ideen om et sundhedscenter blev født til første etape blev indviet næsten på dagen i dag for tre år siden. Nu håber vi, at vi kan genindvie centeret efter sommerferien næste år.

Børge Koch (R), formand for Haderslev Byråds udvalg for sundhed og forebyggelse


Først og fremmest handler det dog om borgernær sundhed. Regionens mammografiscreeninger rykkede allerede i januar ind i centret, hvor der i fremtiden også både bliver plads til en ny privatpraktiserende læge samt en gynækolog. Derudover kommer nybyggeriet også til at rumme lokaler til videokonsultationer samt en udvidelse af den kommunale sygeplejeklinik.

Børge Koch glædede sig over, at der nu kommer flere funktioner ind i sundhedshuset. Et halvt hundrede mennesker var mødt  op for at være med til første spadestik. Foto: Inge Rogat Møller

I forvejen er der praktiserende læger, børnelæge, fodterapi, øjenklinik, jordemodercenter, lokalpsykiatrik, socialpsykiatri, lægevagt, sundhedspleje, røntgen og sygeplejeklinik i det tre år gamle sundhedscentret, der også rummer en række sundhedstilbud under sundhedssamarbejdet og forebyggelsesindsatsen.

På bagkant

Børge Koch, Bo Libergren og Thies Mathiasen var trods det første spadestik på bagkant. Allerede i sommerferien tog entreprenørfirmaet Ommen hul på de indledende gravearbejder. Fundamentet til tilbygningen var dermed allerede støbt ved torsdagens første spadestik.

arkitekt Thorkild Hansen fra arkitektfirmaet A78 Arkitekter og projektleder Jesper Aborg fra entreprenørselskabet Ommen glædede sig over, at byggeriet nu kan komme i gang. Foto: Inge Rogat Møller

Projektleder Jesper Aborg fra entreprenørselskabet Ommen, der står for byggeriet, glæder sig til at komme i gang med byggeriet, som han betegner som specielt:

- Vi skal jo bygge til på noget, som er der i forvejen, siger han og lover byggeriet færdigt til planlagt tid næste sommer.

Tegningen af tilbygningen har arkitektfirmaet A78 stået for. Thorkild Hansen ser frem til, at byggeriet skrider frem:

- Det kommer til at ligne det nuværende og bliver i sten, siger han.

For både Bo Libergren og Theis Mathiasen er stentypen ikke det afgørende. Indholdet er det vigtigste. Særligt, at der er en tæt forbindelse med fysiske og psykiske sygdomme:

- Fysisk og psykisk sygdom hænger sammen, sagde Bo Libergren, der mente, at det nok ikke er sidste gang, at regionen er med til at bygge sundhedscenter:

- Og hvem ved, måske skal vi også bygge her igen, sagde han.

Thies Mathiasen var inde på det samme:

- Det er helt afgørende, at vi kan skabe sammenhæng i behandlingsforløbene, sagde han.

Annonce
Esbjerg

Tag kandidattesten her

Haderslev For abonnenter

Udviklingshæmmede Jens elsker store maskiner: Nu har han fået 'sin egen' hos stor industrivirksomhed

Danmark

Lørdagens coronatal: Igen over 1200 testet positiv

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Fra mobbe-offer til skarp politiker: Derfor kan du ikke længere høre borgmesteren skændes med De Konservatives frontkvinde

Esbjerg For abonnenter

Brolægger konkurs: Konflikt om mangeårig ansats sygdom fik ejer til at trække stikket

Tønder

Markant politisk sejr førte ikke til genvalg: Da Henrik vandt, blev han vraget

Erhverv

Selvstændig ønsker bedre vilkår for iværksættere: - Fritag os for moms og skat

Navne

Ny butik: Christian vækker gammelt håndværktøj til live

Sønderjylland For abonnenter

Rikke Thomsen er ude med nyt album på sønderjysk: - Dialekten har været min trygge ramme, som jeg altid har kunnet tage med mig

Sønderjyske Fodbold

SønderjyskE til kamp mod topholdet: Aggressiviteten skal med til Herning

EfB

Hold da op en nedtur: Esbjerg lukker mål ind i de døende sekunder og taber 2-1 på eget græs - se videoanalysen

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

EfB

EfB-målscorer efter lørdagens dukkert: En vildt skuffende følelse

EfB For abonnenter

EfB's nye målmand var sønderknust:  - Det her er lige til at tude over

Sønderborg For abonnenter

Tidligere fejl udløser sur-smiley til hostel: - Det her er bittert

Annonce