Annonce
Tønder

Nyt tilbud til børn når mor og far har et misbrug

Et nyt tilbud til børn og unge, der lever i familier med misbrug, kommer til Tønder Kommune til efteråret. Behandlingen er gratis og anonym og består af både individuelle samtaler, men i høj grad også af aktiviteter i grupper. Undersøgelser viser nemlig, at sådanne metoder har stor effekt. Genrefoto: Colourbox
Børn af alkohol- eller stofmisbrugere i Tønder Kommune skal have gratis hjælp. Til efteråret begynder projekt Ballast i Tønder med gratis, professionel behandling.
Annonce

Tønder: Det kan være svært, når mor og far drikker eller har en anden form for misbrug. Børn og unge i Tønder Kommune får nu mulighed for at få gratis og professionel hjælp hos projekt Ballast.

Projektet, som er en del af KFUM’s Sociale Arbejde, har de seneste godt fire år kørt i seks jyske kommuner. Og erfaringerne er så gode, at projektet har fået penge fra Socialstyrelsen til nu også at udvide til Tønder Kommune.

Det er leder af Ballast, Trille Nikolajsen, glad for:

- Det betyder, at vi kan komme ud til endnu flere børn og unge, som vokser op i familier med et misbrug. Vi ved jo, at børnene er derude – også i Tønder. Vi har gode resultater i de andre kommuner, så vi ved, at behandling og samtaler hjælper, siger hun.

Annonce

Pulsen skal op

Tilbuddet, som er til børn og unge i alderen 5-25 år, består af samtaler, men også aktiviteter, der skal få børnene og de unge mennesker til bedre at kunne mærke efter, hvad de føler, så de lettere kan handle ud fra det.

Projekt Ballast

Ballast blev etableret i 2016 i seks jyske kommuner –herunder Fanø, Esbjerg og Varde i Sydvestdanmark og Jammerbugt, Morsø og Thisted i Nordvestdanmark. Tilbuddet er til børn i alderen 5-25 år. 

Ballast er en del af KFUM’s Sociale Arbejde, der hjælper børn, unge og voksne i udsatte livssituationer, for eksempel ensomme, hjemløse, psykisk sårbare, mennesker i misbrug og fattigdom, sårbare familier og andre, som står udsat. KFUM’s Sociale Arbejde har over 160 sociale institutioner og projekter, 850 ansatte og 2.300 frivillige landet over.

- Behandlingsmetoden er en kombination af samtaler og aktiviteter, hvor man blandt andet skal have pulsen op, så man kan mærke, at der sker noget med ens krop. Eller at man ligger ned på en måtte og kan mærke sin krop. Det handler om at lære sin krop bedre at kende. Man ved, at børn og unge mennesker, der er psykisk ustabile, cutter fra halsen og ned, så de er meget oppe i hovedet, og dermed ikke mærker, hvordan de har det i kroppen, forklarer Trille Nikolajsen.

Det er ifølge hende vigtigt for at kunne mærke sine egne behov og handle på dem.

Annonce

Glæde ved grupper

Da projektet startede for fire år siden, var man usikker på, om man også kunne nå ud til de unge mennesker med netop den lidt anderledes behandlingsform i form af aktiviteter i grupper. Men den usikkerhed har vist til at være ubegrundet.

- Behandlingen er både individuel og i grupper, men vi arbejde på at få flere i grupper, fordi det er sammen med andre børn og unge, der har haft den samme opvækst, at den største effekt er.

For så oplever de, at de ikke er alene. Mange oplever, at det er første gang, at de taler med nogle, som har oplevet det samme som dem selv, fortæller lederen af Ballast.

Annonce

Besøg på skoler

Behandlerne i projektet, som er pædagoger med efteruddannelse i psykologi, vil til efteråret, når projektet kommer til kommunen, besøge skoler, hvor de vil holde oplæg for at gøre opmærksom på, at de findes, og på den måde nå ud til børnene og de unge. De vil også være til stede på kommunen i forbindelse med sagsbehandlinger.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa For abonnenter

Afstandskrav er lempet: Skolerne er klar til næsten normale skoledage

Annonce