Annonce
Esbjerg

Nyt træningssamarbejde skal styrke unge golftalenter på tværs af kommunen

Esbjerg Kommune har præsenteret et nyt samarbejde med golftalenter i kommunens golfklubber. Foto: Jacob Schultz
Unge golftalenter i Esbjerg Kommune får nu mulighed for at blive en del af et nyt træningssamarbejde, som skal bane vejen for fremtidens elitegolfspillere og styrke Esbjerg som en af Danmarks bedste idrætskommuner.

Esbjerg: Fire til otte talentfulde golfspillere i alderen 11-15 år fra hver af klubberne Ribe Golfklub, Kaj Lykke Golf Klub, Breinholtgård Golf Klub og Esbjerg Golf Klub er inviteret til at deltage i et helt nyt træningssamarbejde.

Målet er at bane vejen for fremtidens måske kommende elitegolfspillere og styrke Esbjerg som en af Danmarks bedste idrætskommuner.

- I Esbjerg Kommune vil vi understøtte et mangfoldigt fritids- og idrætsliv med en bred vifte af tilbud, der sikrer, at borgere i alle livets faser kan have et aktivt og attraktivt fritids- og idrætsliv, som er meningsfuldt for den enkelte. Samtidig vil vi gerne sammen med de lokale idrætsforeninger og klubber sikre optimale rammer for eliteidrætsudøvere og talentudviklingen i Esbjerg Kommune. Det nye træningssamarbejde inden for golf er et led heri, siger formand for kultur og fritidsudvalget i Esbjerg Kommune, May-Britt Andrea Andersen.

Annonce

Forudsætning for at blive bedre

Kim Meyer fra Breinholtgård Golf Klub, som er projektkoordinator på vegne af de fire deltagende golfklubber, glæder sig til samarbejdet med og omkring de unge golftalenter.


Samtidig vil vi gerne sammen med de lokale idrætsforeninger og klubber sikre optimale rammer for eliteidrætsudøvere og talentudviklingen i Esbjerg Kommune. Det nye træningssamarbejde inden for golf er et led heri.

May-Britt Andrea Andersen


- Vi ser meget frem til at holde fælles træningssamlinger på tværs af klubberne for vores unge talenter. Her kan de unge få mulighed for at mødes og videreudvikle både deres tekniske kompetencer og taktiske evner som golfspillere, samtidig med at de deltager i aktiviteter som mental træning, individuel fysisk træning og viden om kost, konkurrence med mere, som alt sammen er en del af forudsætningerne for at kunne blive en bedre golfspiller, fortæller Kim Meyer.

Træningssamarbejdet er et led i projekt talentgolf Esbjerg, som Esbjerg Kommune gennemfører i samarbejde med fire af kommunens golfklubber i 2021 og de næste to år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kolding For abonnenter

Oprensning af åen forhindrer ikke oversvømmelser: - Vi kan grave åen fem meter dybere, uden at det vil gavne noget som helst

Annonce