Annonce
Tønder

Nyt udspil: Arbejdsgruppe vil råde bod på erhvervs-rod

Direktør Marianne Kalb, Løgumkloster, er formand for den arbejdsgruppe, der skal forsøge at genskabe fodslag og samspil ovenpå Vækstråd Tønders sammenbrud. Foto. Kit Kragelund
Tønder Erhvervsråd har nedsat en arbejdsgruppe, der skal arbejde på at genetablere et tværgående erhvervssamarbejde i kølvandet på Tønder Vækstråds sammenbrud.

TØNDER: Efter flere ugers ballade, beskyldninger og verbale angreb opfordres nu til fred og fælles fremtid omkring erhvervsudviklingen i Tønder Kommune.

- Vi skal samle trådene. Det er ikke holdbart, at parterne i sagen bliver ved at sidde i hver deres hjørne og taler om hinanden. Vores mission skal lykkes. Der er intet alternativ.

Sådan siger direktør Marianne Kalb, Løgumkloster. Hun er udpeget som formand for en arbejdsgruppe, som Tønder Erhvervsråd netop har nedsat.

Gruppens mission lyder er at samle trådene ovenpå Tønder Vækstråds sammenbrud i kølvandet på, at udviklingsdirektør Lene Grønning fratrådte sin stilling for godt en måned siden.

Annonce

Møde i maj

- Tønder har brug for en ny måde at samarbejde på i fremtiden, siger Marianne Rosalie Kalb, og understreger, at Tønder her er geografisk defineret som hele Tønder Kommune og at "vi" samlet set skal opfattes som erhvervslivet generelt, i turismen og detailhandlen, i de frivillige foreninger, i lokalråd, borgerråd, i det kommunale, i kultur- og kunstverdenen, i sporten og så videre.

- Arbejdsgruppen lægger op til at samle parterne om bordet igen. Alle får mulighed for at blive hørt og inddraget, og derfor håber vi, at man vil sige ja tak til den mødeinvitation, der snart er på vej til møder i maj, siger Marianne Kalb.

Arbejdsgruppen

Den nedsatte arbejdsgruppe af seks personer fra Tønder Erhvervsråd, nemlig Bo Kjelkvist, Jens Sandahl Sørensen, Niels C. Høyer, Betina Becker Madsen, Anna Frejbæk og altså Marianne Kalb.

Hun erkender, at de seks godt nok repræsenterer det nuværende erhvervsråd, men ingen af de seks har været en del af Vækstråd Tønder, der faldt fra hinanden med udviklingschefens exit.

- Vi er nødt til at erkende, at Vækstråd Tønder aldrig kom til at fungere – og det har alle involverede parter et ansvar for. Men så skal vi altså også videre nu, siger Marianne Kalb.

Formanden for Rømø Tønder Turistforening, Martin Iversen, der sammen med handelsstandens formand Anders Jacobsen og tidligere erhvervsrådsformand Henning Nielsen var blandt de skarpeste kritikere af vækstrådet, afventer arbejdsgruppens virke og resultater.

- Jeg vil ikke kommentere på det på nu. Men hvis et kommende bredt erhvervssamarbejde skal fungere, skal det være uden indblanding fra politisk og den kommunale forvaltnings side, siger Martin Iversen.

Annonce
Forsiden netop nu
Nordtyskland

Nye elmaster kan rejses

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Annonce