Annonce
Vejen

Nyt udvalg sikrer eftermiddagshøjskolen i Rødding

Med formanden for aktivitetshuset, Egon Nissen, i spidsen har et nydannet udvalg fået sammensat et program med tilsammen syv foredrag. Arkivfoto
Eftermiddagshøjskolen fortsætter i ny sæson med tilknytning til byens aktivitetshus.

Rødding: Højskolebyen Rødding vil fortsat også have en eftermiddagshøjskole, som nu går ind en ny sæson med tilbud om en række foredrag med det første i midten af september. Der var ellers lagt op til, at det seneste møde skulle blive det sidste. Et nyoprettet udvalg med tilknytning til Rødding Aktivitetshus har imidlertid sagt ja til at sikre eftermiddagshøjskolens beståen 50 år efter oprettelsen.

Rødding fik sin eftermiddagshøjskole i forbindelse med dannelsen af storkommunen ved kommunalreformen i 1970. Flere af de andre kommuner havde allerede været i gang med lignende initiativer som et tilbud til ældre. Storkommunens første socialudvalg ønskede ideen udbredt til alle i lokalområdet og dermed også Rødding. Ved hjælp af frivillige og med kommunal støtte blev der arrangeret forskellige aktiviteter som en del af omsorgsarbejdet.

Annonce

Sæson 1919-20

Syv foredrag er på programmet i den kommende sæson for eftermiddagshøjskolen i Rødding.

Det første er fredag 13. september, hvor Per Kamedula fortæller om sin slægt og om, hvordan familien med det specielle efternavn med baggrund i både Italien og Polen kom til Rødding.

Hyggeeftermiddage

I den første tid hed det ”hyggeeftermiddage.” Først senere fulgte betegnelsen eftermiddagshøjskole med møder og foredrag hver fredag i vinterhalvåret på Hotel Rødding. Skiftende udvalg har gennem årene stået for at udarbejde program, træffe aftaler med foredragsholdere og afvikle arrangementerne. Udvalgene sørgede selv for at supplere sig med nye medlemmer, når det var nødvendigt.

Stort set sådan foregik det gennem 49 år, men forud for, hvad der kan kaldes en jubilæumssæson efter 50 års eftermiddagshøjskole, besluttede det seneste udvalgs fem medlemmer at stoppe. Det blev meddelt de tilsammen 77 deltagere ved et møde i marts. Begrundelsen var stigende udgifter, højere honorarer til foredragsholdere og faldende tilslutning, ligesom udvalgets medlemmer selv var kommet godt op i alderen. Med tiden er der også dukket flere andre tilbud op om aktiviteter op for ældre.

Aktivitetshuset

Trods beslutningen om at stoppe oplever eftermiddagshøjskolen i Rødding alligevel at blive 50 år, men det sker i et nyt regi. Forklaringen giver formanden for Rødding Aktivitetshus, Egon Nissen, der også sidder på formandsposten i ældrerådet i Vejen Kommune. Han fortæller, at han er blevet kontaktet af flere Rødding-borgere, som helst ser eftermiddagshøjskolens aktiviteter fortsætte og gerne i et samarbejde med aktivitetshuset.

Egon Nissen tog udfordringen op. I løbet af kort tid lykkedes det at få samlet et udvalg på fem medlemmer, som har udarbejdet et program med tilsammen syv foredrag i perioden fra september til april. Eftermiddagshøjskolen i ny skikkelse får tilknytning til Rødding Aktivitetshus, og med fredag som fast mødedag vil arrangementerne blive holdt i aktivitetshuset for at holde omkostningerne nede i .

- Det betyder farvel til Hotel Rødding. Vi har orienteret hotellet om ændringen og mødt forståelse for beslutningen om at flytte. Det er vigtigt for os, forklarer Egon Nissen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Dansksindede sydslesvigere skal lettere kunne blive danskere

Læserbrev: De skal ikke blive glemt! Sådan sagde den tidligere Venstre-statsminister Niels Neergaard for 100 år siden på Dybbøl. Hans ord står stadigvæk som en garanti for støtte, sammenhold og samarbejde mellem Folketinget og sydslesvigerne. Derfor var det kun naturligt, at den tidligere Venstre-regering i 2018 gjorde det lettere for dansksindede sydslesvigere at opnå dansk statsborgerskab. Dog er vi i Folketinget blevet gjort opmærksomme på, at der efter regelændringerne i 2018 er opstået en uholdbar situation. For som reglerne er på nuværende tidspunkt, bliver dansksindede sydslesvigere med bopæl i Danmark, der ønsker dansk statsborgerskab efter de lempede regler, stillet dårligere end hvis vedkommende er bosiddende syd for grænsen. Det går ikke, da vi gerne skulle have letforståelige og simple regler, så de dansksindede sydslesvigere bosat i Danmark har let mulighed for at blive statsborgere såfremt de ønsker det. Derfor har et bredt flertal i Folketinget nu ændret reglerne, så de er ens uanset om man bor på den ene side af grænsen eller ej. Her, 100 år efter genforeningen, fungerer området omkring den dansk/tyske grænse som et forbillede for hele verdenen. Jeg håber, at vi med dette lille skridt har gjort vores til, at samarbejdet og fællesskabet bliver endnu stærkere.

Annonce